Annonce

Annonce

Svar: Putning og holde i hånd


9. februar 2015

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Carolines mor og far

Tak for jeres brev :)

Det er helt naturligt, at jeres datter har brug for at mærke at I er der, når hun skal sove og hun har her lært at holde i hånden. Det er tryghed og nærhed for hende, for hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hvis I er ude af syne, så føler hun sig alene. Og hun forstår allerbedst at I er der og at I ikke går fra hende, når hun kan mærke jer. Når hun skal overgive sig til søvnen og ligge med lukkede øjne, så er det vigtigt for hende at mærke, at I er der og derved sikre sig at I ikke går. Samtidig er hun lige nu i separationsfasen og har derfor ekstra meget brug for nærhed og tæt fysisk kontakt.

Jeg er helt med på, at I synes det nu er irriterende, at hun skal holde i hånd for at sove og at I gerne vil have lavet om på denne vane - og det kan I også godt forsøge. I fortæller at det både tager tid, men også er hårdt for ryggen, fordi hun jo ligger i sin tremmseng og det er svært for jer at stå bukket over den - klart, det forstår jeg godt.

For at imødekomme henes behov for at mærke jer, så vil jeg derfor foreslå jer, at I forsøger at koble tremmesengen til jeres seng. Altså fjerner den ene side og sætter de to senge sammen. I skal naturligvis sikre jer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde vil I kunne lære hende at sove i egen seng, samtidig med at I vil kunne ligge i egen seng, få slappet lidt af og ikke blive ømme i ryggen og I vil kunne berolige hende, give hende nærhed osv. så hun trygt kan sove. Hvis hun i løbet af natten har brug for at mærke jer igen, så kan I atter lægge en hånd over på hende, ligesom hun også kan kravle over og putte sig ind til jer, hvis det er denne ekstra tryghed, hun har behov for:)

Deruover vil det være ...


Annonce

... rigtig godt stille og roligt at erstatte jeres hånd med noget andet. Hun er stadig ikke gammel nok til at ville tage en putteklud, puttebamse, slaskedukke helt til sig og bruge denne bevidst, men I må gerne forsøge at introducerer den nu. Når hun f.eks. bliver ammet eller får flaske, så vil det være super godt at have en klud hos hende, som følger hende - og her forsøge at lære hende at holde i kluden og ikke i jeres hænder. Så kluden eller bamsen stille og roligt bliver en fast del af det at skulle slappe af og overgive sig til søvnen og hun vænner sig til at have denne ved hånden. Det handler altså om at erstatte jeres hånd med en substitut.

Hvs det ikke lykkes jer at få dette gjort, så kan I hen af vejen fortsat arbejde på at lære hende det. Løbet er således ikke kørt, selvom hun bliver ældre. I 15-18 måneders alderen begynder hun at blive mere bevidst og vil også have glæde af en godnathistorie - og når I sidder og læser, så vil det være helt naturligt at I så her begynder at sige, at hun skal slippe jeres hånd, for at I kan skifte side i bogen og dermed læse videre. Hun kan altså fra denne alder begynde at lære at slippe jer, ligge lidt for sig selv uden at holde, finde ud af at de er okay, I skifter side, læser lidt videre, holder i hånd igen og hun skal så slippe igen for at I læser videre. Og på den måde lærer hun at hånden kan undværes og at det er okay - og samtidig skal hun jo så have sin puttebamse, putteklud, slaskedukke og hvad I nu har introduceret for hende nu.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Så imens behovet for jeres hånd trappes ud, så tager noget andet altså mere og mere over:) Men nærheden skal være der på den ene eller anden måde, når hun ikke er ældre end hun er og tydeligt har behov for den tryghed:)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce