Svar: Vågner tidligt og er ikke udhvilet

---

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :) Hvor er det dejligt at høre at I har fulgt med på sidelinjen gennem de sidste par år og også har haft glæde af flere af mine bøger, tak:)

Når børn slår, bider, sparker, skubber osv. så handler det ofte om at de mangler sprog. Altså at jeres dreng har svært ved at give udtryk for sine følelser verbalt og derfor reagerer han fysisk. Han kan godt sige f.eks. "nej!" eller "jeg vil ikke!" eller lignende, men han kan ikke forklare, når han føler at hans grænser overskrides, han kan ikke sætte ord på, hvis han føler sig uretfærdigt behandlet eller hvis han føler sig overset og usikker. Og når han mangler ord, så vælger han derfor at skubbe, slå, bide.

Den fysiske reaktion kan skyldes flere ting:

Det er ofte vrede, der løber af med barnet. Barnet føler sig uretfærdigt behandlet, - at legetøj bliver taget fra ham eller at han bliver stoppet i noget, som han er igang med. Det kan være en akut opstået vrede eller frustration, men det kan også være sparet sammen over længere tid.

Børn kan slå i forsvar. Hvis han f.eks. i en bestemt situation føler sig presset og er bange, så vil mange børn slå og nogle gange bide for at komme væk. Hvis I er sammen med en eller andre børn, så kan han i visse situationer godt føle sig presset af dem.

Børn kan også finde på at slå, hvis de lærer, at det er sådan man gør. Det kan være større børn som bruger denne metode, for at få deres vilje. Eller forældre der slår barnet over fingrene for at lære barnet at der er ting det ikke må, ting det ikke må røre ved ... (det er forøvrigt forbudt!)

Nogle børn slår også, når der ikke lyttes til dem. Det kan være en reaktion på behov for opmærksomhed. At han f.eks. synes I pludrer lidt for meget med lillesøster eller et andet barn og ikke har opmærksomheden på ham.

Pædagogerne i vuggestuen har ret, når de siger at det til en vis grad er normalt for alderen og at det samtidig også kan hænge sammen med at han lige nu har det lidt svært. Det er rigtig svært at finde sin rolle - han er den ældste derhjemme og er også en af de store i vuggestuen, men på mange måder er han jo stadig en meget lille dreng. I skal være meget opmærksomme på, at I ikke kommer til at forvente for meget af ham, kommer til at stille lidt for store krav, fordi han pludselig virker meget stor i forhold til sin lillesøster. Det kan f.eks. være krav om at han selv skal gå, selv skal tage sine sko og tøj på, lyne sin jakke osv. Nogle gange har han måske stadig brug for at i "nurser" ham lidt ekstra.

Når I fornemmer at han nogle gange er irriteret på lillesøster eller synes det er dumt, at I har fokus på hende i stedet for på ham, så sig det højt: "Jeg kan godt forstå du synes det er irriterende at ..." eller "det er også dumt, at ..." så han føler sig forstået. Det skal være legalt at lillesøster er irriterende :) Samtidig skal I naturligvis også sætte grænser, så han ikke får lov til at være ond ved sin lillesøster, han skal ikke skubbe til hende, slå hende osv. Sker det er I nødt til at sige fra og sætte ham væk, fjerne ham fra hende og gå med ham afsides. I er her nødt til kort og præcist at forklare "jeg vil ikke have du slår, det gør ondt". I er nødt til at beskytte hende. Men når det er sagt, så er det meget vigtigt, at I er opmærksomme på, at når han slår hende, så er det fordi han føler sig meget usikker og har ekstra meget brug for jer, brug for at I viser ham, at I stadig elsker ham. Lillesøster er på mange måde en rival, hun er en konkurrent til jeres kærlighed og han er naturligt i tvivl om, hvorvidt der stadig er samme plads i jeres hjerte til ham…Derfor er det ikke nogen god idé at sende ham væk (f.eks. på værelset) og skælde meget ud. Det vil forstærke hans følelse af at der ikke er samme plads til ham.

Det bedste I kan gøre er at forsøge at finde ud af, hvornår han slår, skubber, bider og så være der og aflede ham, så han ikke når dertil, hvor han forløber sig. Det er nemlig ikke bare et spørgsmål om at fortælle ham at det er forkert og skælde ud, det er ligeså meget et spørgsmål om at lære ham nye måder, give ham nye redskaber til at løse de situationer, som er svære for ham. Derfor er I nødt til at være der og holde øje med ham og hvad der sker i situationerne og få en fornemmelse af, hvornår det sker og hvorfor det sker. Og så skal I forsøge at reagere og hjælpe ham før han forløber sig og kommer til at gøre noget forkert.

Han må altså ikke nå derud, hvor han reagerer sådan, men skal allerede inden have en måde at ...

---

---

... tackle det på, guides og hjælpes. Nogle gange skal I aflede ham, gå ind og mægle, løse konflikten før den opstår, inddrage ham, dreje hans fokus osv. Andre gange skal I forklare, sætte ord på - ikke på det, som er forkert, men prøve at have fokus på det han skal i stedet. Hvis du f.eks. lige har siddet og ammet og har haft tæt kontakt med lillesøster, så skal du være opmærksom på at han der kan føle sig uden for. Her er det vigtigt, at du er opmærksomm på, at han kan reagere ved at slå hende og derfor skal du før denne reaktion kommer vise ham, at du også er der for ham. Tilbyde ham at han kan komme og sidde med ved siden af imens du læser en historie, eller måske efter amning, kramme, knuse og kysse ham, kilde ham eller lignende, så han virkelig mærker din nærhed og kontakt.

Når man er 2.5 år gammel, så er man rigtig godt igang med at udvikle sit selvbillede. Det betyder, at han lige nu forsøger at finde ud af, hvem han selv er, og hvordan han påvirker andre. Det undersøger han hver dag, mange gange dagligt og et led i dette er f.eks. at sige "Nej!" eller "Vil ikke!" eller "Vil selv!", ligesom han sandsynligvis også vil sige "det er min!. Min!" - også om ting, som ikke nødvendigvis er hans… Og han viser også egen vilje, når han skubber, slår, bider - det er en anden måde at sige "Nej!", "Jeg vil ikke osv. på.

Han lærer om sig selv og andre i samspillet med dig, sin far, og lillesøster - og når I er sammen med andre børn og voksne. Han har rigtig meget brug for ros - det gør ham stolt og glad, hvis du roser ham. Og hvis du irettesætter ham, kan han blive rigtigt ked af det. Han er lige nu meget følsom og sårbar overfor, hvordan du/I reagerer på det han siger og det han gør.

Med hensyn til hans opvågninger om natten, så lyder det som om at han vågner af en drøm, som gør ham rigtigt ked af det. Han kan drømme om rigtig mange ting f.eks. om adskillelse, - at han bliver væk fra jer, at I pludselig er forsvundet og efter en sådan drøm kan det være svært at falde til ro igen. Det er vigtigt, at I hjælper ham med trøst, nærhed, kærtegn. Giv ham lidt at drikke og tal beroligende til ham. Læg jer evt. med ham på en madras på gulvet i hans værelse eller tag ham ind til jer i soveværelset.

Giv ham også gerne en godnatgrød som et fast ritual før han skal sove, så I sikrer jer, at han ikke vågner fordi han er sulten. Læs bøger som er søde, venlige, rare i deres tema og som ikke giver alt for meget fri fantasi. Vær opmærksom på, hvad han ser i TV og hvad han spiller spil på ipad eller lignende, som kan gøre ham ekstra utryg og give ekstra drømmeaktivitet. Lys, musik, bestemte lyde kan godt virke skræmmende på små børn - også ting, som for os virker harmløse.

---

---

---

Tal beroligende når han vågner "ssyy, det er nat nu, kom læg dig her hos mig, jeg passer på dig, jeg holder om dig, vi skal sove, det er nat, ssyyy-sssyy" og lignende.

Med hensyn til lillesøster, amning og skemad, så vil overgangsperiode være betydeligt kortere, når man starter med skemad ved 6 måneder, end hvis man starter i 4 måneders alderen. Rutinerne, måden man starter på er dog den samme, man går bare hurtigere frem. Det betyder at omkring 6 månedersalderen, så kan du f.eks. starte op med lidt skemad en gang dagligt. Start f.eks. med grød af f.eks ris eller majs og skift så i løbet af et par dage over til grød af hirse, boghvede, quinoa, så hun vænnes til grød med lidt mere konsistens og derfra varierer du så med havregrød og øllebrød. I løbet af 1-3 uger er hun højst sandsynligt kørende med grød.

Når det fungerer med grøden, måske efter 10-14 dage, så kan du begynde med grøntsagsmos og når dette fungerer, så kan du begynde at tilsætte kød og fisk i grøntsagsmosen. Og så øger du stille og roligt antallet af måltider, så hun får skemad 3 gange dagligt. Det er bedre at tilbyde hende ½ dl. skemad 3 gange dagligt end at tilbyde hende 1.5 dl. skemad en gang dagligt. Herefter begynder du så at supplere med lidt frugtmos, som mellemmåltider, sammen med lidt frisk frugt i hånden. Faktisk må du gerne allerede fra hun bliver 6 måneder tilbyde hende f.eks. ristede rugbrødsbjælker eller agurk i hånden at gumle på selv.

Du kan altså følge dagsplanen og rytmen der gælder for børn i 4-6 måneders alderen og i løbet af 3-4 uger, så vil du højst sandsynligt kunne ramme den plan, som passer til et 6 måneders barn. Og rykker det hele sig lidt mere, så er det også helt okay, det sker der ikke noget ved - man skal ikke putte børn i kasser:)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---