Svar: Bid under amning
Kære mor til en dejlig datter
Tak for dit brev - og AV! Jeg kan godt huske, hvor ondt det gør!
Det er helt normalt, at børn i din datters alder kan finde på at bide, når de ammes. Hun er bevidst nu, så bevidst, at hun godt ved at mor og brystet er to forskellige ting - I er ikke et hele, men hænger sammen og når hun bider dig, så får hun en reaktion og den reaktion skal udforskes.
Du fortæller at du ofte puster hende i ansigtet, og hun nogle gange synes det er sjovt - den reaktion hun får fra dig er altså, at når hun bider dig, så puster du, det er sjovt og hun griner. Det lyder som om, at hun ikke har fået en reaktion, hvor hun har forstået, at det her synes du ikke er sjovt… Når hun nogle gange bliver ked af det, så er det mere fordi hun bliver irriteret over at du puster...
Du må gerne sige "Nej!" eller "Av!" og det så højt, at hun bliver forskrækket og slipper. Du skal signalere, at det her ikke er en leg, du synes ikke det er sjovt. Du må ikke sende modsatrettede signaler, hun må ikke blive forvirret. Hvis du ikke bryder dig om at hun bider, så skal du sige fra.
Derudover skal du holde øje med hvornår hun bider, om det er først i en amning eller sidst i en amning og så være parat der. Hvis det er først i en amning, så må du fjerne brystet og så slutter amningen, men hvis det er sidst i amningen, så må du prøve at tage hende fra før I når det tidspunkt, hvor hun skal til at bide.
Du skal være opmærksom på, at når du sidder og spænder i ...
... kroppen, fordi du er bange for om hun bider dig, så vil din mælk have sværere ved at løbe, og det kan faktisk gøre, at hendes tendens til at bide bliver større. Derfor er de vigtigt, at du forsøger ikke at være nervøs, men prøver at slappe lidt af, så situationen stadig er hyggelig.
Og ja - så kan det naturligvis også være at du vælger at amningen skal stoppe helt. Rent ernæringsmæssigt er der ingen problemer i dette med den alder din datter har. Hun kan i stedet blive tilbudt lidt sødmælk af en kop og også få lidt tykmælk, A38, yoghurt eller lignende, ligesom hun jo nu spiser varieret og derudover kan hendes væskebehov dækkes af vand.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du fornemmer at hun er meget brystsøgende og vil have svært ved at stoppe amning, så kan det være nødvendigt at trappe langsomt ud, men hvis du fornemmer at brystet egentlig er mere leg end behov for mælk/trøst, så kan du roligt vælge at stoppe. Du skal her naturligvis være opmærksom på hvor meget du ammer, altså hvor meget mælk du har og om det er nødvendigt at du bliver "tømt", så du ikke risikerer at få en brystbetændelse…
De fleste børn vil trives med 2 amninger dagligt til de er 12 måneder, og herefter kan ammes en gang i døgnet så længe både mor og barn trives med det. Der er dog ikke noget i vejen for, at du lige nu trapper ned til en amning og i løbet af nogle dage vælger at stoppe helt, hvis det er sådan du fornemmer, det vil være bedst for jer.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.