Svar: Pusleplads
Kære mor til verdens dejligste datter
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at din datter udvikler sig i rigtig god retning og er godt igang med at udvikle sin selvstændighed og også sin motorik :) Det er helt normalt, at hun vil protestere over at ligge på puslebordet, og at hun vender og drejer sig for at komme ned.
Du skal naturligvis være hos hende og sikre, at hun ikke kan falde ned og slå sig, og hvis hun er meget mobil, så kan det være nødvendigt, at du lægger puslepuden på badeværelsesgulvet og skifter hende der. Men ellers så er det en rigtig god idé at lytte til hendes ønske om medbestemmelse og derfor inddrage hende i puslingen. Hun kan f.eks. godt selv løfte numsen, så du kan lægge bleen ind under hende.
Når hun ligger på ryggen, så prøv at lære hende at sætte fødderne i bordet og giv hende så den lille kommando "Luft numsen, skat". På den måde vil hun have en følelse af at hun er med, og at I samarbejder om skiftningen, og det er vigtigt.
Hun kan også få lov til at holde cremetuben i hånden og når hun er vasket og ren, så kan du lade hende selv prøve at smøre sig med lidt creme. Hun vil naturligvis ikke kunne gøre det ...
... præcist, men det er lige meget - det handler igen om at hun skal føle sig inddraget.
Og så behøver hun ikke være på puslepuden hver gang du skifter hende. Hvis hun kun har tisset, så kan hun med fordel stå op - f.eks. på badeværelset eller på hendes værelse, hvis pusletingene er der. Det kan være en fordel at bruge "Up & Go" bleer eller lignende - altså buksebleer, der trækkes op som et par underbukser. Har hun kun tisset, så er det let at få bleen af hende og en ny trukket op og hun vil elske, at hun kan stå, holde fast i dig og hjælpe til ved at løfte først det ene ben og så det andet ben… Hvis hun kan få lov til at stå, når hun kun har tisset, vil hun have lettere ved at acceptere, når hun nogle gange er nødt til at ligge ned, fordi du skal have vasket hende grundigt i alle folder:)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også bedre for din arbejdsstilling, hvis hun kan stå op, når hun skal skiftes. Skiftingen er også hurtigere overstået, og hun kan derefter lege glad videre:)
Med hensyn til hygiejne, så er det at hun står op også en god løsning. Hun og du skal naturligvis begge vaske hænder efterfølgende.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...