Svar: Sprog - 20 mdr.

---

Kære Line

Tak for dit brev :)

Børn udvikler sig forskelligt og især, når det handler om sprog, så kan der være stor forskel fra barn til barn. Det er derfor helt normalt, at lillebror ikke er så sprogligt hurtig som storebror, i stedet er han måske hurtigere motorisk :) Og så har lillebror jo haft problemer med ørerne og har fået lagt dræn, og det er helt naturligt, at hans sprog derfor kan være lidt forsinket. Når han gennem længere tid har haft væske i mellemøret, så har lydende være dæmpet og han har ikke kunne høre de små sproglige nuancer, hvilket naturligt gør det sværere at lære sproget:)

Og når det så er sagt, så lyder han faktisk til at være rigtig godt med. Generelt kan man sige, at det et årige barn vil have et aktivt ordforråd på to til fem ord, men det vil forstå mange flere ord. Når barnet er mellem 1-1½ år, begynder man at kunne give barnet små sproglige opfordringer, som "hent bamsen" eller "hvor er din sut?" og barnet vil vise at det forstår, hvad man siger.

Når børn er ca 1½ år, så begynder sproget at tage lidt mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen kommer der flere navneord til, og barnet begynder at kunne sige små ord som lys, bil, bold og lignende. Ikke alle ord er nødvendigvis rene ord, "far" kan f.eks. udtales "bar", "sko" bliver til "go" osv. men man forstår, hvad barnet mener.

I 2 års alderen begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far). Barnet har i denne alder et aktivt ordforråd på ca 100-200 ord og udviklingen går herfra rigtig stærkt. Barnet begynder at bruge sproget til at fortælle om oplevelser, hvad det vil, hvad det kan osv. og barnet begynder også at tale mere, når det leger med sine venner. Man kan godt opleve to 2 årige børn stå og tale sammen - tale volapyk sammen - de forstår tilsyneladende hinanden, men de voksne forstår det ikke nødvendigvis:)

Det er super fint, det I allerede gør for at stimulere hans sprog. Det er vigtigt, at I sætter ord på, når I gør noget sammen. Når han f.eks. skal have sko på, så kan I sige "du skal have sko på, først på den ene fod, så på den anden fod" osv. Når I læser bøger sammen, så kan I pege, forklare, sætte ord på samtidig med at I viser ham billeder. Når og hvis han peger, så følger I hans øjne og sætter ord på det han peger på - også selvom han måske ikke spørger hvad det er:)

Det er en god idé at bruge samme ord flere gange, hvis han f.eks. gerne vil have mælk og siger "mere mælk", så ...

---

---

... kan du svare "vil du gerne have mere mælk, her er mælken, nu hælder jeg mælken op i glasset, umm dejlig mælk" så ordet mælk høres flere gang og på forskellig måde.

Det kan være en god idé at vælge bøger, som kræver at I skal lede lidt efter bestemte billeder. Det kan være bøger, hvor der er et stort billede i midten og en masse små billeder udenom. De små billeder er så at finde et sted på det store billede. En sådan bog giver god mulighed for at tale om forskellige ting. Der kan f.eks. være et billede af en strand, hvor nogle børn leger i sandet med en spand og en skovl. Og et af de små billeder viser spanden. Så kan du pege på spanden og sige "kan du finde spanden?", "Vi skal finde en rød spand", "hvor mon spanden er?", "tror du børnene leger med spanden?" osv. Så han lærer ordet spand og lærer at lytte, kikke efter ordet osv.

Når I læser bøger, kan det være en god idé, hvis du kan sidde med ham på skødet, så han sidder foran din mund. Det kan gøre det lettere for ham at høre, hvad du siger, når lyden kommer lidt bag ved hans øre. Og dermed lettere at høre dig, end hvis I sidder ved siden af hinanden:)

Det er vigtigt at du ikke presser ham. I bør ikke sige "kan du sige?", for så kan I risikere at han ikke vil svare og dermed ikke vil tale. I skal heller ikke rette på ham, og derfor ikke sige "nej det hedder ikke Bar, men Far, FFFFaar". Hvis I retter på ham, vil ha også kunne miste lysten til at prøve at tale. Det er langt bedre at I viser ham, at I forstår ham og så gentager ordet rigtigt "ja det er far - Far". Når han føler sig forstået, for han lyst til at tale mere:)

---

---

---

I takt med at han bliver lidt ældre, så kan I begynde at spille enkle spil, som f.eks. billedlotteri eller I lave puslespil med to brikker, hvor hunden og kødbenet eller katten og fisken f.eks passer sammen. Det kan også være en god idé at blæse sæbebobler, puste til vatkugler eller drikke med sugerør, fordi det også er med til at give lidt mundstimulation…

Musik, dans og bevægelse, rim og remser, børnesange og gerne sange, hvor han samtidig skal bruge kroppen er rigtig godt for sproget:)

Det lyder som om at sproget er godt på vej hos jer. Når det er sagt, så kan du dog altid kontakte talepædagogen i kommunen. I jeres kommune vil der normalt være en sprogvurdering af barnet omkring 3 års alderen og her vurderer talepædagogen hvorvidt barnet har brug for særlig sproglig støtte. Du må dog gerne kontakte talepædagogen før:)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---