Annonce

Annonce

Svar: Søvn og mad - 19 mdr.


24. januar 2015

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære K´s mor

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen :) Det lyder som om at det går rigtig godt og jeres dreng lyder til at trives!

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker er relevant hos jer:)

Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på jeres drengs alder vil være 13-13.5 times søvn i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan, at han sover 11 timer om natten og 2-2.5 time til middag. Du fortæller at han i en længere periode har sovet op til 4 timer midt på dagen - jeg går ud fra, at det så betyder, at han kun har sovet ca. 9 timer om natten? Hvis han har sovet lang nattesøvn og derudover har behov for at sove 4 timer midt på dagen, så synes jeg, at I skal få lægen til at tjekke ham godt igennem. Det er vigtigt at undersøge, om der er en fysisk forklaring på, hvorfor han har brug for så meget søvn.

Hvis han trives rigtig godt med en rytme, hvor han i hverdagene sover 4 timer dagligt og om natten sover ca 9 timer og han så i weekenden regulerer ind - sover kortere om dagen og mere om natten - og det fungerer - så skal I ikke ændre noget. Han må gerne have den rytme han har, hvis både I og han trives med det.

Men hvis han ikke trives med det - hvis han har svært ved at sove om aftenen og ikke får en særlig god nattesøvn, nattesøvnen bliver for kort og dagen bruges til at sove, i stedet for til at lege og udvikles, så kan det være en god idé at arbejde på en rytme, hvor han lærer at sove en længere nattesøvn og en kortere dagssøvn.

Det er her vigtigt, at I netop forlænger nattesøvnen og samtidig med at dagssøvnen gradvist afkortes og derfor gøres det ofte bedst ved, at I om aftenen putter ham lidt tidligere end I plejer. Det vil sige, at hvis han normalt først sover når kl. er 21, så skal han puttes 20.45, derefter 20.30, så 20.15 osv. Og samtidig med at I gør dette, så skal dagssøvnen afkortes med 15 minutter. Så hvis han plejer at vågne kl 16, så vækkes han nu kl 15.45, 15.30, 15.15, 15.00. Samtidig med at nattesøvnen forlænges afkortes dagssøvnen altså med små bitte skridt. Det er de færreste børn, som vil kunne klare, hvis I fra den ene dag til den anden pludselig fjerner en time af deres middagslur.

Det lyder dog som om at I hos jer nu har valgt den løsning at vække ham kl 14.30 - og det lyder som om at det virker:) Hvis det er det I oplever, så skal I ikke ændre noget nu, så er det fint at holde fast i, at ...


Annonce

... han sover middagslur fra kl 12 til 14.30 og at han så kommer i seng kl 19.30 og sover til han vågner omkring kl 5.30-6…

En dagsplan kan se således ud:

Morgen 6.30-7: Havregrød, letmælk af kop.

Aflerevere i vuggestue

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.

Leger, er aktiv

Frokost 11: Rugbrød med forskelligt pålæg og tilbehør, eller varm frokost - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. Vand af kop.

Puttes til middagslur og sover fra ca 12-14.30

Eftermiddag 15: En portion tykmælk eller lignende med rugbrødsdrys, revne æbler, frisk frugt osv. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hentes i vuggestuen

Sen eftermiddag 16-16.30: En ½ bolle med smør eller et stykke rugbrød, ost, frisk frugt og bær. Må også meget gerne tilbydes grøntsager, det kan være kogte grøntsager eller en meget fint snittet råkost, rester fra aftensmaden f.eks. en kold frikadelle eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Det kan være kød eller fiskedeller, pasta eller spaghetti med kødsovs, boller i karry, laks fra ovnen osv. Hvad I nu kan tænkes at spise:) Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød sammen med en kop letmælk, evt. lunet. Får børstet tænder.

Puttes til natten ca 19.30. med bamse, godnathistorie, sang, kærtegn..:)

Som du kan se så indgår der mange små måltider i min dagsplan og som eftermiddagsmåltid kan det være en god idé at servere lidt af det, som ofte også indgår i aftensmaden - kød, fisk og grøntsager. Børn i jeres drengs alder kan være rigtig trætte, når de når til aftensmaden og de kan spise meget selektivt. Hvis I har givet ham lidt kød, fisk eller grønt som "før aftensmad", så behøver I ikke bekymre jer, hvis han ved middagsbordet spiser mest pasta eller kartofler :) Brug gerne rester fra aftenen i forvejen til om eftermiddagen.

Før aftensmad kan også være et stykke rugbrød med f.eks. tun eller makrel, for at få lidt mere fisk i ham:) Og som sagt en meget fin råkost lavet af f.eks. fint revet gulerod og fint revet æble, pyntet med lidt rosiner og små appelsinstykker… Det kan være dejligt med lidt "sødt" sidst på eftermiddagen og er samtidig sundt.

En gang imellem kan du også give ham lidt tykmælk, yoghurt, frisk frugt, en frugtgrød med letmælk på…

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce