Svar: Nattesøvn og uro - 6 mdr.
Kære Lill-Mai
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der kan være flere årsager til at jeres dreng sover uroligt og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det lyder som om at I er kommet rigtig godt igang med skemaden og det lyder rigtig fint med skemad 3 gange dagligt. Du skal dog være opmærksom på, hvor store mængder skemad du giver ham. Du fortæller at du ofte ammer 2 gange om dagen og det er nok for lidt, så længe han ikke er ældre. Det er godt at tilbyde ham mindre skemad og mere mælk, det vil sige at det er bedre at han spiser f.eks. ¾ dl. skemad, drikker vand af kop og får brystet før han skal sove - end at han spiser f.eks. 1-1 ½ dl. skemad og så afviser brystet eller ikke drikker nok, før han så puttes til en lur.
Det er en god idé at tilbyde ham mange små måltider hele dagen igennem. Jo mere han fyldes op med både mad og mælk, jo mere vil han kunne undvære det om natte. Hvis han ikke får nok i dagtimerne, så vil han søge det om natten:) Derfor er det også en rigtig god idé, at du forsøger at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når ha vågner af een lur og tilbydes brystet før han skal sove næste lur. På den måde sikres der bedst plads til begge dele:)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Tilbydes lidt blød frugt i hånden at sutte på selv og du følger efter med lidt frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes agurk, brødskorper eller lignende i hånden at gumle på selv og du følger efter med grøntsagsmos. Der begyndes med kød/fisk i grøntsagsmosen. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frisk blød frugt i hånden og tilbydes lidt frugtmos, vand af kop. Ammes og sover måske en lille powernap eller den springes over.
Aften 18: Tilbydes agurk, brødskorper eller lignende i hånden at gumle på og du følger efter med grøntsagsmos. Der begyndes med kød/fisk i mosen. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca ...
... 19.30-20
Sen aften 23: Ammes eller flaske og sover herefter videre.
Som du kan se, skal der altså mange små måltider ind og flere amninger i løbet af dagen, for at din dreng ikke behøver søge brystet hver time hele natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover spiller hans alder og udvikling også ind. Det er helt normalt, at han kan ligge og sige lyde, småklynke, lave sutte- og søgebevægelser i søvne. Han gør det fordi han lige nu drømmer rigtig meget, og alt hvad han oplever skal bearbejdes i drømme. Han vil også kunne grine imens han sover:) Det er ikke alle lyde, som du skal reagere på, nogle gange skal du bare lade ham være og se om ikke han så kan finde videre i søvnen selv - måske er det tid til at I flytter på hvert sit værelse om natten, så du ikke reagerer på alle lyde, men kun reagerer, når han rigtigt har brug for dig…
Naturligvis skal du være der for ham, og her gælder det nogle gange om at hjælpe ham motorisk. Selvom han nu kan trille omkring, få fat i sine tæer, putte hænderne i munden og i det hele taget bruger sig selv mere motorisk, så kan han stadig ikke rigtig finde ud af det, når han sover. Han får sig lagt i stillinger, som han ikke rigtig mestrer at komme væk fra og derfor skal du hjælpe ham med stillingsskift. Nogle gange skal han hjælpes om på siden, andre gange om på ryggen, så skal dynen på ham, fordi han har sparket den af osv. og du er lige nu nødt til at hjælpe ham med dette. Når du gør det, er det dog en god idé, at du forsøger at få ham videre i søvnen netop med stillingskift, beroligende ord, kærtegn osv. og uden at du per automatik kommer bryst eller sut eller flaske i munden på ham. Du skal hjælpe ham med så lidt aktivitet fra din side som muligt:)
Hvis I har det meget varm hvor I bor, så kan dette naturilgvis også spillee ind og give urolig søvn, ligesom tandfrembrud, sygdom osv. også vil være en naturlig årsag. Jeg tænker dog at dagsplanen og hele jeres rytme måske skal rettes lidt til og at dagens rytme naurligt spiller ind på nattens forløb :)
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat og glæder mig til at følge jeres lille familie:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.