Svar: Klagende stemmeføring
Kære M
Tak for dit brev :)
Man kan godt hos børn opleve at de har perioder, hvor de pludselig "klager" eller "piver mere. Ikke fordi de har ondt eller oplever ubehag - beskrivelsen "klage" eller "piven" går mere på lyden og det lyder som det du oplever nu. Man ser det ofte hos børn i 4 års alderen, men kan også sagtens se det i 3 års alderen, som hos jer. Og din mand har naurligvis ret i at det højst sandsynligt vil gå over:)
Det har dog en årsag, og det er altid en god idé at overveje, hvad årsagen kan være:
I skal naturligvis sikre jer, at han ikke har ondt. Hvis man har ondt i hovedet, ørerne, maven, benene, så vil det ofte kunne høres på stemmen, enten ved at man virker klagende eller ved at man vrisser… Det kender I højst sandsynligt også fra jer selv.
I skal også være opmærksomme på hans indtag af mad. Han skal have mange små måltider hele dagen igennem og måske er hans blodsukker lavt om morgenen - og når han så har fået morgenmad, så er overskuddet og dermed stemmeføringen atter normal… Prøv derfor at undgå for lange morgener i sengen, selvom det er hyggeligt. Prøv at komme op, så han kan få sin morgenmad.
Har han ekstra brug for din opmærksomhed? Når børn "piver" så kan det nogle gange skyldes at de søger forældrenes opmærksomhed ekstra. Det er jo når de græder, at de trøstes og de har naturligt lært, at vi der er der for dem, giver dem det de søger. Så hvis han mangler din opmærksomhed, så er det helt naturligt, at han "piver/klager" og dermed laver sin ...
... stemmeføring om for at få den.
Hvis han bliver ved med at pive eller klage, selvom du giver ham opmærksomhed, så må du gerne nogle gange gøre ham opmærksom på, hvordan han taler. Du kan f.eks. sige “Prøv en gang til at fortælle mig, hvad du vil, uden at A 532;pive”. Du kan også tage ham på skødet og sige f.eks. “Det er okay igen, nu behøver du ikke pive mere, nu sidder vi lige her og læser lidt sammen”.
Det er vigtigt, at du ikke reagerer med "hold så op med det piveri” - hvis du reagerer sådan, så vil han meget let kunne føle sig forkert. Gør ham i stedet opmærksom på, at han piver og fortæl ham, hvordan han kan kommunikere på en mere hensigtsmæssig måde. Når det så er sagt, så husk dog også på, at han stadig er en meget lille dreng og det er helt naturligt at han vil "klage sig", fordi han er træt, mangler overskud og bare har brug for at I er der for ham, uden at stille nogen form for krav:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
For som du selv skriver, så har I også haft en meget stresset periode og I har ikke altid talt så pænt til hinanden derhjemme og overskuddet har ikke været særlig stort. Og det påvirker naturligt også jeres dreng. Han spejler sig i jer og i det han ser og det han hører og hvis I er stressede, så bliver han det også meget let - og det kan også være forklaringen på at han klager og piver. Derfor er det rigtig godt, at du allerede kan mærke, at det går bedre :)
Du kan læse mere i min bog "Helens bog om gråd og trøst" :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.