Svar: Mad 6 1/2 md. - og et enkelt spørgsmål om søvn i barnevogn
Kære Solomor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille dreng :)
Jeg krydser fingre for at søvnen fortsat går så godt, det lyder som om at I er inde i en rigtig god gænge - dejligt!
Jeres dagsrytme ser rigtig fin ud. Det er rigtig fint at han sover 3 lure dagligt og nogle dage springer den sidste powernap over og nøjes med to lure. Det er helt efter bogen og dermed ligesom det skal være:)
Men nej - du bør ikke putte ham på maven i barnevogn. Det er vigtigt, at han kan komme af med varmen, og at han kan skifte stilling undervejs i sin søvn, og det bliver besværlig gjort i barnevognen, også selvom han nu kan finde ud af at trille omkring. Barnevognen kan let blive for tæt og lukket - han skal kunne trække vejret optimalt, derfor skal han være på ryggen:)
Hvis han puttes i voksipose, så kan du gøre det, at du skifter ham, gør ham klar til at sove, putter ham i posen og lægger ham godt puttet i barnevognen. Evt. giver ham flaske før du putter ham ned i vognen eller giver ham flasken imens han ligger i sin barnevogn, fordi han så vil falde til ro og overgive sig til søvnen, selvom han ligger på ryggen:)
Han bør have sele på med den alder han har, og han bør ikke ligge på maven i sin sele. Selen skal sidde så stramt, at han ikke kan vende sig om på maven, men være så løs, at den ikke generer ham. Det kan være en god idé at putte ham i en flyverdragt eller lignende sovedragt, give ham sele på og dynen over - og så lade ham sidde op i vognen, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet imens I triller en tur. Og så kan du lægge ham ned, når han virker parat til at skulle sove. På den måde kan du vænne ham til at sove, uden at han skal være på maven.
Med hensyn til grød og mos, så sker det nogle gange at børn mister interessen, når man starter med skemaden allerede i 4 måneders alderen og det handler ofte om, at de mangler smagsvariation. Og med den alder din dreng har nu, så må du faktisk give ham næsten alt og det er rigtig vigtigt at du varierer hans indtag hele dagen igennem. Du skal ikke fokusere særlig meget på mængden, det gør ikke noget, hvis han kun spiser få skefulde - det er bedre med lidt og tit, og derudover skal du så variere mellem forskellige grødtyper og grøntsagstyper - og meget gerne variere mellem hjemmelavet og købt.
Han må meget gerne få de lidt grovere grødtyper nu og nogle børn trives rigtig godt med at få havregrød hver morgen, andre trives bedre med at få forskellige typer af grød om morgenen. Til frokost kan du så variere med en anden type grød f.eks. øllebrød, for at vænne ham til rugbrødssmagen og meget gerne skifte med grøntsagsmos hver anden dag.
Han må få stort set alle grøntsager nu, og hvis du kan variere med de grøntsager, som du selv spiser om aftenen, vil det være rigtig godt. Han kan f.eks. få gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter, som har en naturlig sødme er ofte et hit.
Grøntsager som selleri, spinat, fennikel og rødbede bør han ikke få dagligt, men de andre typer grøntsager må du gerne variere mellem og det vil være helt fint, hvis du laver en ny ret hver aften, fordi udgagspunktet skal være den mad, som du selv spiser. Det er altså nu slut med "kun" at få kartoffelmos, der skal meget mere smag og kraft til :) Du kan med fordel lave en dobbeltportion og så servere samme mos til frokost næste dag.
Han skal også nu igang med kød eller fisk. Det skal være kogt eller laves i ovnen. Hakket kød er lettest at bruge i starten, fordi det let moses ud, endten med en gaffel eller igennem en persillehakker eller blender. Hakket kød kan være kylling eller kalkun som er mildt og godt at begynde med, men også svinekød, oksekød, lammekød osv. alt kan bruges - det handler hele tiden om, at du nu skal variere og tage udgangspunkt i den mad, som du ...
... selv spiser.
Fisk kan også laves i ovnen eller koges i en gryde og det moses let med en gaffel. Hvis du f.eks. selv får lidt laks bagt i ovnen, så må du gerne give ham lidt af dette i grøntsagsmosen, hvis du spiser frikadeller, så kan han også få indmaden af en frikadelle moset ned i sin grøntsagsmos - og får du lidt sovs, så lad ham få lidt af dette også:)
Han skal have mad i hånden, og det vil være en rigtig god idé, at du starter hvert måltid med at give ham noget, som han selv kan sidde og sutte på, opbløde med spyt, gumle på. Det at sidde og gumle på noget selv, vil stimulere ham mundmotorisk og vil samtidig gøre ham opmærksom på, at det er spisetid.
Du skal forsøge at skabe samme rytme omkring måltidet, fordi genkendelighed giver tryghed og det er vigtigt at han fornemmer, at det er spisetid. Så han skal sættes i den høje stol - ikke stablet op med puder, men sidde selv. I starten vil han ikke kunne sidde særligt længe af gangen, så falder han sammen i ryggen eller falder til siden og så må han ned på gulvet igen, men stille og roligt vil han kunne sidde der og vil nyde det:)
Sæt ham i den høje stol foran dig, hold skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Fang så hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, så vis ham, at det hører du også "hov, der var en hund, vov vov siger den", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.
Du skal ikke øge hans indtag af mælk. Det lyder rigtig fint med ca 800-900 ml mme i døgnet med den alder han har. Til gengæld skal han nu have flere måltider hele dagen igennem:)
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Tilbydes igen lidt blød frugt at sutte på og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca. 9.30
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11:Tilbydes ristede rugbrødsbjælker eller agurk i hånden og du følger efter med grøntsagsmos og der begyndes stille og roligt med kød/fisk i mosen. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 12
Eftermiddag 15: Tilbydes lidt frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til powernap efter behov
Aften 17.30: Ristede rugbrødsbjælker i hånden, og du følger efter med grøntsagsmos og der begyndes med kød/fisk i mosen, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 19
Sen aften 23: Flaske
Midt nat 03: I takt med at indtaget af skemad øges vil denne flaske kunne trappes ud og han vil således begynde at kunne sove et længere søvnstræk om natten.
Det er som du skriver helt rigtigt, at du lige nu skal gøre måltiderne hyggelige og lade være med at hænge dig i, hvor meget eller hvor lidt han spiser. Det vigtigste er som sagt rutinerne omkring måltidet, at skabe genkendelighed, starte med mad i hånden, hjælpe ham med at holde fokus om lidt skemad, vand af kop og så flaske som en fast del af hans putteritual.
I 7 måneders alderen vil antallet af flasker skulle skrues ned, så han begynder at få fire flasker i døgnet - tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er altså flasken midt om natten og derefter formiddag og eftermiddag der forsvinder først.
Tandfrembrud og sygdom kan naturligt spille ind på appetitten, ligesom hvis han ikke har spist så meget til det ene måltid, så spiser han ofte lidt mere til det næste. Det er derfor vigtigt netop at tilbyde lidt og tit og ikke erstatte med ekstra mælk:)
Håber du kan bruge dette videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.