Svar: Svært ved at lege med nye børn

---

Kære Ms mor

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Det er meget svært at sige, hvad der er udløsende faktor og der er højst sandsynligt flere ting, der spiller ind. Få episoder mellem M og hans fætter for lang tid siden, tænker jeg dog ikke er udløsende faktor nu…

Jeres dreng siger højt og tydeligt "NEJ!" og det skal han et eller andet sted have lov til. Det er rigtig vigtigt at du accepterer, at han siger fra. Det er en god evne at have. Samtidig skal han så naturligvis også lære, at man kan sige nej på en pæn måde og at andre naturligt bliver kede af det, hvis han slår eller skubber dem væk - og når det så er sagt, så er det helt naturlig at han siger nej fysisk, netop ved at skubbe eller slå. Det hænger sammen med hans alder og manglende sprog.

Han kan sagtens have et godt ordforråd, men det er ikke det samme som at han kan sætte ord på sine følelser og tanker. Han vil f.eks. godt kunne sige "Nej!" eller "du er dum!" eller "jeg vil ikke lege med dig!", men han vil ikke kunne forklare, at det er fordi han er træt, mangler overskud, har lyst til at lege alene, føler sig presset, bliver irriteret over noget den anden gør osv. Og så reagerer han fysisk med at skubbe eller slå og her er det rigtig fint, at du forsøger at sætte de ord på, som han mangler og forklarer ham, at han ikke skal slå eller at den anden bliver ked af det.

I fortæller at han godt kan lege med andre børn. Han leger med de børn, som han kender godt - drengen som han kender fra dagplejen og som han nu går i børnehave med, ligesom han også leger godt med familiens børn. Han kan altså sagtens lege med andre. Og det er rigtig godt.

Han leger naturligt også bedre med børn som er ældre end han selv er, ofte fordi det er lettere, tingene er lidt mere på hans præmisser. Når man er ældre, så kan man bedre tage hensyn til ham og diskuterer ikke så meget med ham, giver ikke samme modstand osv. og de større børn lader ham derfor styre legen mere og synes at han er vældig sød - og det er rart og lettere at lege med dem. Han vil også se op til de større børn og forsøge at efterligne dem, følge dem, gøre det han ser at de gør.

Og når man er 3 år, som jeres dreng er, så er det meget normalt at reagere som han gør. Det er netop spændende at gøre som de andre gør - han prøver at gøre det samme. Og samtidig så vil børn i denne alder ofte være mere styret af selve aktiviteten, af selve legen, end af hvem de leger med. Han vil vælge at lege med det han synes er spændende og sjovt - og fravælge det han ikke synes er sjovt. Derfor kan det nogle gange være svært for ham at lege med andre, hvis ikke de vil lege det samme som ham og lege på samme måde, så vil han hellere lege for sig selv.

Hvis de f.eks. begge kan blive enige om at det er sjovt at hoppe i sengen eller at det er sjovt at bygge med store puder, så vil de lege godt. ...

---

---

... Men hvis den ene vil det ene og den anden vil det andet, så giver det problemer. En treårig vil have meget svært ved at lege det den anden vil, for at glæde vedkommende. Han vil f.eks. ikke kunne tænke, at når nu vennen er kommet på besøg, så skal man tage særligt hensyn til ham eller hende. Han vil stadig helst det han selv vil.

Det er rigtig fint at I forsøger at hjælpe ham med at lege med forskellige børn og støtter op om at have legekammerater med hjem osv. Prøv dog også at tale med børnehaven om, hvordan de oplever ham og om de synes at han har svært ved at lege med de andre. Prøv at lægge mærke til, om han ikke netop nogle gange vælge legen fremfor barnet, så han ikke går så meget op i hvem han leger med men måske i stedet går mere op i om han har lyst til at lege med de legetøj han ser…

Når du er der og kan støtte ham og han f.eks. siger "jeg vil ikke lege med de andre børn" så skal du acceptere det. Du kan f.eks. svare "det behøver du heller ikke, du kan godt lege alene" eller lignende, så han ikke føler sig presset. Sig derfor ikke "se de andre børn, hvor de leger, du kan da også være med?!", for det vil ikke hjælpe ham. Tag ham i stedet i hånden og følg med ham derhen, spørg hvad han har lyst til at lege med og hvis andre børn leger med det, så sæt ord på dette "Du vil gerne lege med puderne?", "Pigen leger med puderne, vi kan spørge om du må være med" osv.

Hvis det er en leg, hvor flere børn naturligt kan være med f.eks. rutsje ned af rutsjebanen, så vi ham at her står man i kø. "Du vil også gerne rutsje, det ser sjovt ud", "kom så skal du stå her til det bliver din tur" osv.

---

---

---

Overvej om du har tendens til at tale med ham om, at han skal lege med mange, at han skal være en god ven, at han skal dele sit legetøj osv. så der hos jer bliver stor fokus på hans måde at lege på - det kan være forklaringen på, hvis han nogle gange virker til at føle sig presset til at lege. Prøv derfor i stedet at tale med ham om hvad han har lege og hvordan han legede, om det var en sjov leg osv. Mere end at tale med ham om, hvem han har leget med. Så han hele tiden oplever, at det er okay og dejligt at lege - og også at han er okay:)

Og ja - nogle gange er det rigtig svært at finde ud af, hvordan man skal reagere, hvad man skal sige osv. i situationen og du kommer naturligt til at tænke på, hvad andre forældre tænker. Men tro mig, de har det ligesom du har det - de bliver også i tvivl om de nu reagerer rigtigt:) Og for mig lyder det som om at du faktisk er ret godt på vej:)

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". I den får du gode råd til, hvordan du kan kommunikere med din dreng i forskellige situationer, så han lærer nogle af de ting, du gerne vil lære ham på en god og tillidsfuld måde:)

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---