Svar: Smide bleen
Kære Nanna
Tak for dit brev :)
Når jeg læser dit brev, så får jeg lidt på fornemmelsen, at det her med renlighed ikke er noget nyt hjemme hos jer. Det er et emne som jævnligt har været oppe at vende, og I har forsøgt forskellige ting - potte, toiletsæde, børnehaven prøver, I taler med ham om det, taler om de andre børn I kender, som har smidt bleen, prøver at lokke med Spiderman underbukser, prøver at undgå bleen osv. Og der er ingen tvivl om, at jeres dreng er udmærket klar over, at det er vigtigt for jer, at det betyder noget for jer, at han smider bleen. Og du skriver også, at han imens du skriver til mig faktisk kommer og siger at han gerne vil smide bleen… Han ved, at det er vigtigt.
Jeg tænker, at I er nødt til at beslutte jer for, hvornår det skal være, og at I så skal gå helhjertet ind i, at nu er det nu. Det skal ikke være sporadiske forsøg her og der og mere eller mindre tilfældigt. Det skal være en beslutning om, at nu er det nu.
Jeg tænker også, at I i den forbindelse skal sætte jer ned, tale med jeres dreng omkring det og lave en aftale med ham. I skal forklare ham, at han skal lære at tisse på toilettet og lære ikke længere at bruge ble. At I ved at det er svært, sådan er det, når man skal lære nyt - ligesom det er svært at lære at gå eller lære at cykle eller lære at sparke til en bold, så er det også svært at skulle smide bleen. Men at I ved at han kan, og at I vil hjælpe ham hele vejen. Det er ikke noget han skal klare selv, der er plads til uheld, men at I sammen vil hjælpe ham med at det skal lykkes.
Lige nu taler årstiden ikke for det. Jeg synes, at I skal give ham ble på og være helt rolige omkring ...
... renlighed lige nu. Men når det bliver varmere i vejret, når han ikke længere skal have flyverdragt på, men kan nøjes med bukser og en jakke, så sætter I jer ned og laver en aftale om, at det er nu.
Og så starter I med faste toilettider. Han skal følges på toilettet morgen og aften, før han løber ud for at lege, før I kører op for at handle, i forbindelse med måltiderne osv. I skal gå ud fra, at han ikke kan holde sig mere end 3 timer af gangen. Han skal ikke spørges "skal du tisse?", for så siger han nej. I skal derimod tage ham i hånden og sige "kom vi skal lige ud at tisse før vi kører" som en helt naturlig regel og den regel gælder for ham og for jer.
Bleen skal han stadig have på. Han skal ikke tisse i den, den skal bruges som et par bukser der trækkes op og ned og I skal derfor købe "up & go" eller lignende buksebleer. Hvis bleen er tør, så roses han for det - så kan den bruges igen. Hvis bleen er våd, så er det også okay, så var det godt, at han havde den på og så må I prøve at nå det til næste gang. Det skal hele tiden være en følelse af at det er okay, samtidig med at han fornemmer, at I regner med at han forsøger at tisse på toilettet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når han gentagende gange når toilettet med en tør ble og begynder at kunne tisse på toilettet, så kan I prøve at tage bleen af ham. Vær i øvrigt opmærksomme på, at når han skal tisse på toilettet, så prøv at tænde for vandhanen. Det kan gøre det lettere for ham at tisse:)
Og så bliver det forhåbentlig sommer og dejligt vejr og han kan løbe rundt i haven i et par badebukser eller lignende og så bliver han forhåbentlig helt renlig her…
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!