Annonce

Annonce

Svar: Vågner hver anden time om natten


11. januar 2015

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christina

Tak for dit brev og alle dine tanker og dejligt at indkøringen i vuggestue ser ud til at forløbe godt!:)

Der er, som jeg ser det, især tre ting der hos jer især kan forklare, hvorfor jeres dreng vågner så hyppigt om natten:

1. Det er nødvendigt med mad og mælk/væske nok hele dagen, for at kunne undvære mælk om natten.
2. Start i vuggestue giver naturligt ekstra udfordringer og dårligere søvn.
3. Hans alder og udvikling.

Ad 1: Du har ret - der kan sagtens være kulturelle forskellige omkring søvn og hvad man synes er acceptabelt og hvad man ikke synes. Min holdning, ud fra min erfaring er, at et barn i 6 måneders alderen kan lære at sove 5-6 timer uden mælk. Det vil være et realistisk mål. Og igen er børn forskellige, så nogle børn kan faktisk sove lidt mere og andre så lidt mindre:)

For at sikre ham både mad og mælk/væske nok om dagen vil det ofte være nødvendigt at indføre små mellemmåltider nu, så han får tre hovedmåltider dagligt morgen, frokost og aften. Og formiddag og eftermiddag tilbydes han så mellemmåltider ofte i form af frugt. Han skal have mad i hånden, som han kan gumle på selv, ligesom han skal begynde med kød og fisk i grøntsagsmosen, have en større variation af grøntsager, tilbydes grovere grødtyper som havregrød, øllebrød, flerkornsgrød og lignende. Og så skal han til alle måltider tilbydes vand af kop, ligesom vand også kan bruges som tørstlukker ind i mellem.

Deruover vil det ofte være nødvendigt med 6 amninger i døgnet. De fleste børn har i 6 måneders alderen behov for mellem 800-1000 ml mælk i døgnet, ud over den mængde skemad de spiser og vand de drikker af kop. Det er en hel del mælk og når man ammer, så ved man jo aldrig helt, hvor meget barnet får, men ofte vil behovet være dækket, hvis man ammer 6 gange: Tidlig morgen, før formiddagslur, før middagslur, eftermiddag, aften og sen aften. Amningen midt nat begynder således at kunne springes over i 6 måneders alderen - det vil sige, at du f.eks. ammer kl 20, kl 23.30 og kl 05.

Ad 2: Det er en meget stor omvæltning at starte i vuggestue. Det er en bombardement af sanser og oplevelser. Og selvom han klarer det super flot, så vil hans mængde af stresshormoner i kroppen være forhøjet. Det stresser ham, at blive passet af fremmede og skulle undvære dig. Han ved ikke, hvor du er og kan ikke forholde sig til tid og ved derfor heller ikke om du blot er væk i 5 minutter eller i 5t timer - du er forsvundet. Derfor er det også rigtig godt, at du er tryg ved de voksne og oplever at der er en fast pædagog på ham og at han stille og roligt er ved at udvikle tryghed ved hende. De to skal knytte bånd, så hun kan trøste ham og hjælpe ham, så han kan finde ro hos hende:)

Men det tager tid (læs måneder) og alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes om natten. Derfor vil han lige nu drømme rigtig meget og sove meget uroligt. Det ka være svært for ham at falde i søvn, det kan være svært at slippe dagen og alle oplevelserne, ligesom det er svært for ham at sove roligt, når han først sover. Nogle gange vil han klynke i søvne, andre gange kan han også grine i søvne. Og det er helt naturligt, at han vil virke brystsøgende, fordi det er det mest trygge og nære han kender, det er sådan han falder bedst til ro.

Ad 3: Han har en alder, hvor han drømmer meget og hvor han motorisk også udvikler sig meget. Han triller omkring, får fat i sine fødder, kan bruge sine hænder bevidst, ...


Annonce

... føre dem til munden osv. Og han øver sig motorisk hele dagen og også om natten, når han sover. Han vil derfor få sig lagt i stillinger, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra. Derfor vil han have behov for din hjælp til at blive lagt rigtigt igen. Han har brug for at du hjælper ham med stillingskift, med lige at blive lagt om på den anden side, få dynen på som han har sparket af osv.

Du skal derfor forsøge at sikre dig, at han får både mad og mælk nok hele dagen igennem, så du derved sikrer dig, at han ikke søger brystet midt nat, fordi han er reelt sulten. Derudover skal du forsøge at finde ud af, når han vågner, om han har brug for brystet eller om du hjælper ham bedre med stillingsskift, en beroligende hånd, så han kan mærke at du er der, lidt beroligende ord, så han kan høre dig osv. Lige nu lyder det som om at du ofte næsten per automatik lægger ham til brystet og nogle gange, så dier han meget kort og falder helt til ro i dine arme - og netop i disse situationer skulle han ikke have haft brystet, men i stedet være hjulpet videre med kærtegn og nærhed. Du må altså gerne nogle gange lige prøve at trække tiden lidt og se, om han kan sove videre uden at han kommer op i favn og uden bryst.

Og hvis han så har brug for brystet, så må du give ham det, men stille og roligt skal han så lære at komme videre i søvnen uden at få mælk. Det lærer du ham ved at afkorte amningerne mere og mere, så han får mindre og mindre mælk. Du skal altså, hvis han vågner og søger brystet i løbet af natten, starte med at give ham det, men stille og roligt trække brystet til dig. Forsøge igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham. I starten vil han søge brystet igen og igen - og det får han, men når der så er ro på ham, så lirker du igen brystet ud af munden. Du skal sandsynligvis gøre det flere gange, men til sidst vil han lære at falde i søvn, uden at han har brystet i munden.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan være en god idé, hvis du kan ligge ned og amme ham. På den måde får han din nærhed, kan mærke at du er der og du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt, imens han ligger ved siden af dig. Ha mærker at du er der, det er ikke dig der forsvinder, men brystet der fjernes mere og mere igen og igen. Og stille og roligt vil du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn og uden at han behøver brystet og hvor han så kan ligge i sin seng ved siden af dig - ofte kan det være en fordel at koble tremmesengen til dobbeltsengen ved at fjerne den ene side og sætte sengene sammen. Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Når jeres senge står sammen, så har du mulighed for at blive liggende i din egen seng, samtidig med at han ligger i sin seng og du kan berolige ham med dine hænder og kærtegn og lære ham at komme videre i søvnen uden at komme op i favn, uden at vugge ham i dine arme og uden at han får brystet.

Du er altså nødt til at acceptere at han lige nu vil sove meget uroligt - og at han nogle nætter pludselig sover rigtig godt og meget er dejligt - nyd det! Det skyldes sandsynligvis han er simpelthen er så træt af alt det nye, at han er gået fuldstændig omkuld. Disse nætter er dog stadig gode at tage udgangspunkt i og du har naturligt mere overskud til at skabe nye rutiner efter en nat, hvor du selv har fået lidt mere sammenhængende søvn:)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce