Svar: Kalder og kalder

---

Kære forældre

Tak for jeres brev :)

Det er helt normalt at jeres dreng, med den alder han har, har brug for at blive bekræftet i at I er der, at I ikke er forsvundet. Og det er netop denne bekræftelse han søger, når han kalder. Det er ikke nødvendigvis fordi I skal komme eller fordi han forventer et svar eller vil spørge om noget - det han har brug for, er at høre at I er der, at han ikke er alene. Når han kalder og I svarer "ja" eller "jeg er lige her", så leger han roligt videre på sit værelse eller i det rum han nu befinder sig.

Det er derfor vigtigt, at I svarer, ligesom det er rigtig fint, at I nogle gange går hen til ham, så han fornemmer, at når han kalder på jer, så reagerer I - I forstår, at han har brug for den sikkerhed og tryghed. Det vil dog også være rigtig fint, hvis I nogle gange siger, at han kan komme ud til jer. Så det er ham, der søger jer, hvis han vil jer noget og ikke altid jer, der kommer ind til ham. Han må altså gerne lære, at han kan komme ud til jer i stedet for at kalde. Derfor kan I nogle gange svare "kom herud, hvis du vil tale med mig" eller lignende.

Det kan også være en god idé at lege gemmeleg med ham, hvor I skiftes til at gemme jer og finde hinanden. I kan sige forskellige lyde, så man kan høre, hvor den anden er. Det kan være en god øvelse i at være på afstand og finde ud af, at det er helt okay at man ikke altid kan se hinanden. I kan på samme måde også give ham små opgaver, som han skal klare - f.eks. "gå ind og ...

---

---

... sige til far, at vi skal spise" - så han på den måde lærer, at han ikke blot skal kalde, men gå hen til personen, som han vil kommunikere med.

I skal også støtte ham i at kunne selv, turde selv, prøve selv, så han på den måde får en indre følelse af at kunne - uden at I behøver være der hele tiden. Altså generelt i hverdagen hjælpe ham med at få små succesoplevelser og følelsen af at kunne. Det vil også styrke ham generelt i f.eks. at "turde være alene på værelset".

---

---

---

Når dette er sagt, så skal I naturligvis også være opmærksomme på om tendens til at kalde på jer og søge efter jer bliver forstærket på den måde, at han begynder ikke at turde selv. Det er helt naturligt at børn søger deres forældre og har brug for forældres hjælp til forskellige udfordringer i hverdagen og at vi et langt stykke af vejen må gå med dem, støtte dem og være der for dem - før de selv tør forsøge sig. Men det er vigtigt, at han ikke udvikler en form for separationsangst, hvor han f.eks. ikke tør være alene i stuen, hvis I er i køkkenet eller ikke tør være alene i huset, hvis I er i haven osv. Han må ikke begynde at få en overdreven bekymring for at der skal ske jer noget eller blive dybt ulykkelig over, at I ikke er sammen.

Det lyder ikke til at være tilfældet hos jer, for han trives jo fint med at lege for sig selv og være i eget værelse eller andre steder - så længe han lige kan kalde og høre, at I stadig er der:)

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---