Annonce

Annonce

Svar: Råd til længere søvn


9. januar 2015

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære lidt trætte forældre

Tak for jeres brev :)

Det er rigtig fint, at jeres datter sover en lur dagligt. Det er helt alderssvarende. Hun sover dog ikke en meget lang lur - hvilket også kan være helt okay - men I skal være opmærksomme på, om hun nogle gange powernapper lidt på vej hjem.

Det er sådan at søvn der ligger efter kl 16 hos børn i denne alder vil "æde" af nattesøvnen. Og det betyder at hvis jeres datter på cyklen, i bilen eller i barnevognen - hvordan I nu kommer hjem - lige når at blunde lidt, powernappe lidt, så vil denne søvn ofte være forklaringen på, at hun vågner tidlig morgen. Søvn efter kl 16 vil nemlig ofte gøre, at hun bliver svær at få til at sove om aftenen, at hun vågner midt nat eller at hun vågner tidligt om morgenen…

Hvis hun har tendens til lige at blunde lidt om eftermiddagen, når I er på vej hjem, så kan det være en god idé at arbejde på, at hun får en lidt længere middagslur eller måske puttes en lille smule senere, så hun står senere op fra sin lur og dermed bedre kan holde sig vågen om eftermiddagen. Det kan være svært at trække hendes middagslur til senere, netop hvis hun er stået meget tidligt op og derfor vil det være rigtig godt at forsøge at skabe ny rytme med udgangspunkt i en af de morgener, hvor hun måske sover en lille smule længere - så I ikke rykker luren den dag, hvor hun står op allerede kl 04…

Nogle gange kan det faktisk også hjælpe at tilbyde hende to lure igen, så hun får en lille lur om formiddagen og så puttes til en middagslur der ligger lidt senere, men hvor hun stadig kommer op omkring kl 15…

Det kan også sagtens være at hun vågner fordi hun er sulten og det er rigtig fint, at du er opmærksom på dette. Det vil stadig være rigtig godt at tilbyde hende en godnatgrød som en fast del af putteritualet, ...


Annonce

... for at sikre at hun har godt med mad i maven, når hun bliver lagt til at sove. Det kan være en god idé at give hende vand i en drypfri kop ved eller i sengen, så hun selv kan tage lidt at drikke, når hun vågner tidligt og så det ikke er jer, der går ind og giver hende vand, men så hun bliver selvstyrende her - og måske vil hun så efterfølgende lægge sig til at sove lidt igen… (man har da lov at håbe:)). Nogle børn har også glæde af lidt frugt, kiks eller lignende ved sengen, så de også kan tage lidt at spise selv. Selvom det ikke er så godt for tænderne, så kan det nogle gange være godt for søvnen.

Hun har også en alder, hvor hun vil drømme rigtig meget og det kan være en god idé at I før sengetid taler dagen igennem, for at hjælpe hende med at bearbejde nogle af dagens oplevelser og på den måde minimere hendes tankemylder og drømmeaktivitet. Det kan være f.eks. "i morges da vi stod op, fik du havregrød - mmm, det smager godt", "så væltede far mælken - uha, det var sjovt", "så kom du i vuggestue, hvor du legede med…", "så faldt ud, Av, det gjorde ondt!", "så fik du plaster på, det var rart" - og så kikker I på plasteret og mindes den lille episode. Så I på den måde får talt lidt om hvad der er sket af "sjove og farlige" ting.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Mørke er vigtigt - det er heldigvis ikke så svært at skabe på denne årstid. Men I skal være opmærksomme på at når solen står op og dagslyset kommer ind, så vil det appellere til at hun skal vågne. Derfor kan et mørklægningsgardin være en god idé, så dagslyset holdes ude og så rummet hun ligger i er mørkt. Hvis der er brug for lys på værelset, så skal det være en meget svag natlampe eller lidt svagt lys i gangen foran hendes værelse og døren på klem…

Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce