Annonce

Annonce

Svar: Har han brug for mere mad?


19. december 2014

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christina

Tak for dit brev - og hvor dejligt at høre, at I nu er væk fra gåen og vuggen i søvn i favn, super!

Hvis jeg skal sætte mængde af mælk og antal af amninger/flasker på i forhold til alder, så vil det se således ud:

6 måneder: 6 amninger/flasker og mellem 800-1000 ml mælk i døgnet.
7 måneder: 4 amninger/flasker og ca 750 ml mælk i døgnet.
8 og 9 måneder: 3 amninger/flasker og ca 600 ml mælk i døgnet.
10-12 måneder: 2 amninger/flasker og ca 400 ml mælk i døgnet.

Derudover skal barnet naturligvis have skemad, mælk i sin mad, vand af kop, mad i stykker, familiemad - kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta osv. ligesom barnet skal have vand at drikke, så væskebehovet også dækkes på denne måde.

Børn er naturligt forskellige og derfor vil nogle børn drikke lidt mere og andre børn lidt mindre og det skal der naturligvis være plads til, men det er nu de færreste børn der kan nøjes med 3 amninger eller flasker, når de kun er 6 måneder gamle. I den alder er mælken stadig deres hovedindtag også selvom de kan spise mere skemad og får flere skemåltider dagen igennem. Det er også sådan, at de fleste børn har det bedst med mange små måltider, så deres energibehov bliver jævn fordelt over døgnet, fremfor at de tilbydes få og meget store måltider.

Jeres dreng er stadig ikke blevet 6 måneder og jeg synes det lyder helt relevant at han får bryst eller flaske før sin formiddagslur og før sin middagslur - og det er rigtig dejligt, at du arbejder i samme bygning som institutionen og at du derfor kan gå ned og amme ham. Når han bliver 7 måneder, vil det dog være relevant at formiddagsamningen forsvinder, så de fire aminger eller flasker han skal have her, kommer til at ligge tidlig morgen, inden midddagslur, aften og sen aften. Og jeg tænker derfor, at det må kunne hænge sammen med vuggestuens dagsplan - altså at de giver ham flaske før han puttes til middagslur og ellers sørger du for, at han får sin mælk derhjemme….

Jeg forestiller mig derfor at en dagsplan kunne se således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.15: Havregrød/øllebrød, vand af kop

Afleveres i vuggestue

Formiddag 9: Frisk frugt og frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur, men i 7 måneders alderen trappes denne amning ud og mellemmåltidet fylder ...


Annonce

... lidt mere.

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, lidt agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur (eller tilbydes flaske af personalet)

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Powrnapper og stille og roligt kan den så undværes

Aften 18: Agurk, brødskorper eller lignende i hånden, grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23.30: Ammes


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Amningen kl 03 begynder at rykke sig, så han kan sove et længere søvnstræk og derfor først vågner f.eks. kl 05, hvor han så ammes og sover videre. At sove igennem er derfor at sove fra ca 23.30 til 05, når han er 6-7 måneder gammel. Og jeg er således ikke enig i at I kan forvente at han kan sove hele natten uden mælk, når han ikke er ældre:)

Jeg synes det er længe at gå uden mad, hvis han ikke tilbydes noget om formiddagen… mon det er muligt, at du selv kan tage et glas frugtmos med til ham, som de så vil give ham? Bare så han får lidt ned i maven før sin formiddagslur?

Jeg følger den danske Fødevarestyrelses anbefalinger og de skriver blandt andet, at der ikke bør være mere end to til tre timer imellem måltiderne. Typiske måltider i løbet af en dag for et barn er:

Morgenmad i hjemmet eller institutionen
Mindre mellemmåltid i institutionen – specielt målrettet børn i vuggestuen
Frokost i institutionen
Større mellemmåltid i institutionen
Mindre mellemmåltid i institutionen eller hjemmet
Aftensmad i hjemmet
Mellemmåltid i hjemmet.

Fødevarestyrelsen har lavet forskellige publikationer med anbefalinger for mad i daginstitutioner - jeg skal sende til dig i en separat email, så du kan se, hvad anbefalingerne er:)

Der kan naturligt være forskel på Danmark og andre lande og du må derfor også et eller andet sted gå ud fra, at hvor I bor, gør man som man gør af bestemte årsager. Og børnene trives jo også i jeres land:) Du skal derfor prøve at finde balancen mellem de forskellige retningslinjer og forsøge at skabe den hverdag, som du fornemmer at jeres dreng vil trives bedst med…

Jeg kan dog sagtens forstå, at det er forvirrende og svært…

Håber du kan bruge dette lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke og rigtig glædelig jul til jer alle tre!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce