Svar: Voldsomt vredesudbrud

---

Kære søde du

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Jeg kan godt forstå, du er blevet skræmt og bliver bange for, om der er noget helt galt med din datter. Det er meget svært at sidde med sit barn, mærke at barnet er helt ude af den og så ikke kunne hjælpe. Der er jo ikke noget, vi forældre hellere vil, end at hjælpe dem, og når vi kan mærke, at vores børn ikke har det godt, ja så har vi det heller ikke godt.

Der er dog en god forklaring på, hvorfor hun reagerer som hun gør. Og det handler om at hendes hjerne er umoden. Selvom hun nu er 3.5 år gammel og på mange måder en "stor pige", så er hun hjernemæssigt stadig et meget lille barn. Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår - og hun er igang, men har stadig brug for tid:)

Hendes hjerne besår af tre dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser, der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

For jeres datter er sutten rigtig vigtig. Den er hendes ven, og den hun søger, når hun er træt og har brug for beroligelse. Den hjælper hende til at overskue verden. Og desværre får hun ikke sutten med den dag - og så bliver hun oprigtigt ked af det. Der sker en reaktion i hendes pattedyrhjerne, og hun reagerer næsten dyrisk - smider sig, kradser, hvæser, sparker, ser vild ud i øjnene osv. Og hun er i den situation ikke i stand til at lytte til dig og kan ikke "tales til fornuft". Det er lige der kun sutten, der kan hjælpe hende og heldigvis kommer far med en sut, og der er igen ro på - og sådan må det være:)

Hun er så lille, at hun simpelthen ikke er i stand til at kunne forstå en forklaring om at sutten er derhjemme, og at hun får den igen, når I kommer hjem. Hun føler et behov for den nu og her, og hendes verden bryder derfor helt sammen.

Det er vigtigt, at du i en sådan situation bevarer roen, som du jo så fint har gjort. Pattedyrhjernen styres af den rationelle del af hjernen og derfor er det vigtigt, at det er den du med din reaktion aktiverer. Du skal altså vise hende det, som du gerne vil lære hende, og derfor er det vigtigt, at du viser hende forståelse, lytter til hende og hører, hvad det er hun siger, hvad det er hun mangler "du vil bare så gerne have din sut", "såååå lille skat, lille ven", "det er også dumt, at mor har glemt sutten" osv. Ligesom du også gerne på holde om hende osv.

Men ...

---

---

... det kan også være en god idé at tilbyde et alternativ - måske kunne I have købt en candy-floss, en slikkepind eller andre af de ting, som de har i Tivoli, så hun fik noget at sutte på og samtidig så berolige hende med "far kommer med din sut" - så hun stadig følte, at du gjorde, hvad du kunne for at løse problemet. Det er rigtig vigtigt, at hun føler, at du forstår, og at du prøver at hjælpe.

Afledning kan være en god idé, det kan være at fjerne hende fra situationen - enten at du går væk med hende eller at en af bedsteforældrene tager hende med sig - på en stille og roligt måde "kom skat, lad os gå hen og kikke på karrusellen" eller lignende, så hele situationen bliver brudt, og hun kommer på lidt andre tanker - og igen naturligt betrygge hende i at "far kommer med sutten" - I har hørt det, I har forstået hvad hun vil, problemet skal nok blive løst, nu kikker I så på karrusellen imens.

Og ja - så var hun naturligt træt, som du selv skriver, og det gør jo ikke situationen bedre. I bagklogskabens klare lys, så er det måske lidt for hårdt for hende, at være i børnehave, blive hentet af bedsteforældre og så at skulle i Tivoli. Hun har ikke kunne overskue alle de skift, og selvom hun har synes det var spændende, så har hendes overskud ikke været til det - og hun har ikke været forberedt. Selvom I har fortalt hende det i forvejen, så har hun ikke kunne indstille sig på det, som I andre har og for hende har det bare været for meget. Og måske var hendes reaktion sket alligevel, selvom hun havde haft sin sut - nu var det bare sutten, der fik bægeret til at flyde over, og den hun brugte som afløb for hendes frustration.

---

---

---

Nogle gange opstår der situationer, hvor man som forældre ville ønske, at man havde været mere forudseende - at du f.eks. ville ønske, at du havde haft en ekstra sut i tasken eller lignende, men det kan godt være, at hendes verden så var brudt sammen over noget andet - simpelthen fordi hun hjernemæssigt stadig er en meget lille pige:)

Så hvad kan I forvente i fremtiden? Sandsynligvis at hun nogle gange vil have anfald af fortvivlelse, hvor hele verden bryder sammen, og hvor hun ikke kan overskue situationen - også over ting, der i dine øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det bare alt. Og jo mere du møder hende, viser hende forståelse, lytter og anerkender det, hun giver udtryk for, det hun vil og ikke vil, jo mere dannes de vigtige forbindelser mellem hjernens forskellige dele - og dermed lærer hun netop at kunne håndtere modgang, at kunne tælle til ti eller lige at kunne sige "pyt med det". Hun lærer det ikke fra den ene dag til den anden, men hun lærer det hen af vejen med støtte af jer forældre:)

Jeg håber, du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget helt og lykke - rigtig glædelig jul til jeres lille familie - og et stort knus med herfra!:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---