Svar: Min søn er urolig ved søvn
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev, velkommen til og tillykke med den lille dreng :)
Det lyder som om at jeres dreng er meget vågen og opmærksom på verden og det vil naturligt påvirke hans evne til at overgive sig til søvnen. Han lyder som en dreng, der naturligt kan have rigtig svært ved at koble fra og når han græder og protesterer mod søvnen kan det derfor godt være dette, der spiller ind. Nogle børn har behov for at lukke den sidste "overskudsenergi" ud før de kan overgive sig til søvnen, derfor græder de, protesterer de et par minutter og falder så i søvn og sover derefter godt.
Når det er sagt, så er det dog også helt naturligt at jeres dreng skal falde i søvn med mælk - og altså ikke, som du rigtig gerne vil falde i søvn på egen hånd. Jeg er helt med på, at du gerne vil lære ham at sove uden at han skal være afhængig af sin flaske eller af din favn, men det er vigtigt, at du ved, at han ikke kan forventes at blive lagt vågen til at sove, han skal være næsten sovende, når du flytter ham fra din favn og ned i lift eller barnevogn. Alternativt kan du med fordel svøbe ham og så give ham flasken imens han er svøbt og ligger der, hvor du ønsker han skal sove. Så han ikke oplever skiftet mellem din favn og hans sovested, men får lov til at falde i søvn med flasken, der hvor han skal sove.
Mælk skal indgå som en fast del af hans putteritual og lige nu gør det derfor ikke noget, hvis han falder i søvn med sin flaske. Stille og roligt, i takt med at han bliver rolig ved at overgive sig til søvnen, så kan du arbejde på at flasken fjernes før han sover helt. Give ham mælk, fjerne flasken, erstatte med en sut og så hjælpe ham videre ind i søvnen med den. Du skriver, at du ikke har oplevet, at han er faldet hen med sin flaske, men det er måske fordi han spiser før han egentlig er parat til at sove. Altså at søvn og mad er meget opdelt hos jer:)
Du fortæller at jeres dreng ofte sover 4 lure dagligt og at han ofte er putteklar til natten omkring kl 19-19.30. Det er helt fint, sådan må han gerne sove, hvis han trives på denne måde. Der er dog igen tvivl om, at hans dagssøvn og rytme om dagen spiller ind på hvordan natten forløber og omvendt. Det gennemsnitlige søvnbehov i denne alder er 15 timer i døgnet og det betyder, at hvis jeres dreng ofte over 11.5-12 timers nattesøvn fra kl 19/19.30-07, så vil hans dagssøvn samlet ikke vare mere end 3 timer. Og fordelt på fire lure giver det naturligt forklaringen på, hvorfor han ofte ikke sover mere end måske 45 minutter af gangen og ofte kun kan være vågen i 1.5 time, før han så naturligt må sove igen.
Hvis det fungerer for jer, er det som sagt helt okay, man skal ikke ændrer noget som fungerer, men du kan overveje om du vil prøve at arbejde på at give ham mindst end længere lur midt på dagen og se om du på den måde kan hjælpe ham til en rytme med 3 lure og måske en lidt kortere nattesøvn. Hvis han kan sove en længere lur midt på dagen, så vil hans rytme ofte ændre sig, så han kommer til at sove sin 3 lur lidt senere og dermed bliver puttetidspunktet også lidt senere - og nattesøvnen dermed kortere. Og det kan godt hjælpe jer til at han er mere rolig ved putning om dagen og sover bedre og mere sammenhængende om natten.
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med ham nu og i de næste måneder frem - både motorisk og mentalt og det vil naturligt påvirke hans søvn. Hans søvn ændrer sig også fysiologisk, den begynder at indeholde flere stadier hvor han sover lettere og sover dybere. Hos børn i jeres drengs alder, kan det være meget normalt at stadierne skifter med 45 minutters ...
... intervaller. Det betyder at barnet ofte kun sover ca. 45 minutter af gangen, så vågner barnet op og har svært ved at komme videre i søvnen. Nogle gange vågner barnet helt op og er helt klar til at møde dagen igen, andre gange er det tydeligt at barnet ikke er udhvilet og man skal vugge, trille, lulle barnet videre ind i søvnen.
Jeres dreng er ikke længere et spædbarn, men er nu en aktiv lille dreng. Og det er rigtig vigtigt at udnytte hans vågne perioder til aktivitet. Det er rigtig vigtigt at I tumler med ham, cykler med hans ben, hjælper ham med at trille, bruge sig selv motorisk osv. så han fysisk bliver "kørt træt". I skal også pludre med ham, synge for ham, synge sange med fagter, hvor han skal ligge og kikke på jeres fingre, der bevæger sig, prøve at gøre som jer, så han mentalt også bliver "kørt træt". Det er vigtigt med de aktive vågne periode, for at han efterfølgende sover bedre.
Når han har tendens til at powernappe lidt i løbet af dagen, så kommer man hurtigt ind i en rytme, hvor man naturligt prøver at putte ham hele tiden. De fleste forældre tænker at han jo er super træt, fordi han aldrig rigtig sover og det er også rigtigt - det kan han sagtens være, men det er stadig vigtigt at man forsøger at arbejde på en rytme, hvor dagen er inddelt i længere aktive perioder og længere søvnperioder. Og rigtig mange børn kan i denne alder godt gabe - og man tænker at nu er de trætte, men hvor de faktisk ikke gaber, fordi de skal sove, men i stedet fordi de keder sig og har brug for at man lige tumler lidt mere med dem.
Nogle gange kan det her hjælpe at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. På den måde strækkes tiden mellem de to lure, så rytmen ændrer sig lidt, rykkes til senere og samtidig stimulerer badet ham rigtig godt både motorisk og mentalt, så han er klar til at sove en længere lur efterfølgende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis man ammer, så vil det i denne alder ofte være en god ide´at amme af to omgange mellem hver lur - og det må du gerne efterligne, selvom han får flaske. Det vil sige, at hvis han er sulten, når han vågner af en lur, så giver du ham naturligvis flaske der, men giv ham gerne en lille trøstetår eller faldetilro-tår når han skal puttes, så I stille og roligt kommer ind i en rytme, hvor mælk indgår som en fast del af hans putteritual. Opdelingen mellem mælk og søvn skal altså lige nu ikke være for stor:)
I takt med at han bliver ældre og skal begynde med skemad, så vil dette også hjælpe jer. Her vil det være godt at forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner af en lur og så tilbydes flaske, før han skal sove næste lur. Det giver plads i maven til begge dele og sikrer samtidig ofte en længere søvn. Så på den måde vil tiden også arbejde lidt for jer.
Du må gerne lægge dig med ham midt på dagen og give ham flasken imens du ligger hos ham, så han mærker dig, mærker din ro, din varme og han må gerne sove i dobbeltsengen sammen med dig, hvis du på den måde kan holde ham sovende. Du må også gerne trille ham en tur med barnevognen, hvis det at vognen er i bevægelse kan holde ham sovende. Du/I må gøre hvad I kan for at holde ham sovende midt på dagen, så han stille og roligt begynder at fornemme behov for at sove lidt mere midt på dagen. Det handler om at I får påvirket hans indre ur, hans cirkadiske rytme, til at fornemme dette behov.
Jeg håber, I kan bruge dette videre og at det giver lidt idé om, hvad der sker hos jer og hvordan I kan hjælpe jeres dreng videre:)
Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem. Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!