Annonce

Annonce

Svar: Vågner konstant om natten - 16 mdr.


15. december 2014

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Zzzzzz

Tak for dit brev :)

Det lyder som noget natteroderi, når jeres datter mere eller mindre hele natten igennem rejser sig, smider med sutten, skal have vand og hjælpes til at sove igen og jeg kan godt forstå, at I synes det er hårdt!

Det er klart, at I perioder med sygdom og hvor hun har ondt, så skal hun naturligvis hjælpes til ro, men nu hvor hun atter er rask, så skal hun naturligt lære at sove uden at behøve jeres hjælp hele natten.

Du nævner, at hun i en periode også har været svær at få til at sove om aftenen og at I her kan bruge lang tid på at få hende til at sove - alt efter, hvad I laver om aftenen, kan der godt være en sammenhæng mellem dette og hendes søvn om natten og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

For det første er det vigtigt, at I har en fast rytme hele dagen igennem. Det vil sige, at hun skal op til samme tid hver dag og sove middagslur til fast tid hver dag, ligesom middagsluren bør være af fast varighed. På samme måde skal hendes måltider serveres til fast tid og hendes indtag af mad skal være varieret og hun skal have mange små måltider - hvad hun spiser vil også have betydning for hendes søvn.

Det gennemsnitlige søvnbehov i hendes alder vil være 13.5 time i døgnet. Det kan f.eks. være fordelt sådan, at hun sover 2.5 time i løbet af dagen og 11 timer om natten. Hun kan f.eks. sove middagslur fra kl 12.30-15 og sov om aftenen fra kl 19.30 til 6.30… Det er vigtigt at holde fast i rytmen, for at give hende fornemmelsen for at føle behov for at sove, være parat til at sove, når hun bliver puttet.

Det vil være en god idé at give hende et bad om aftenen. Badet vil hjælpe hende med at finde fysisk ro og stimulere hende mentalt, før hun skal sove. Efter badet vil det være rigtig godt, at hun får en godnatgrød sammen med en kop mælk i køkkenet. Den vil ligge godt i maven og give ro og gøre, at hun lettere kan overgive sig til søvnen. I kan f.eks. have en rytme, hvor I spiser aftensmad kl 18, herefter kommer hun i bad, får nattøj på, får grød kl ca 19.15, får børstet tænder og bliver puttet i seng kl 19.30.

Det lyder som om, at hun lige nu har brug for at I sidder hos hende, når hun skal sove. Men samtidig har hun en alder, hvor det vil være rigtig godt at introducere en puttebamse, putteklud eller lignende, som skal følge hende og være en fast del af hendes putteritual. I må også meget gerne læse godnathistorie, tale lidt om dagen osv. Og hvor det kan være en fordel at bruge den lille kommando "læg dig ned skat", så hun lærer at hun skal ligge i sin seng, ligge stille og lytte, når I læser for hende - og hvor det er hende selv der lægger sig og ikke jer, der igen og igen lægger hende ned. Hvis I gør det vil det virke som en fjeder, hvor hun rejsere sig med det samme, hvis hun selv lægge sig, vil sandsynligheden for at hun bliver liggende være større.

Hvis hun kan falde i søvn i løbet af 15 minutter mod at I sidder der, læser lidt højt for hende osv. så er de 15 minutter rigtig godt givet ud og det vil være en god idé at prioritere dette fremfor at I går og putteseancen trækker ud og hun ender med at være ked af det.

Hvis hun har brug for at ligge og tumle ...


Annonce

... rundt for sig selv, komme af med lidt ekstra energi f.eks. i 15-20 minutter før hun er klar til at sove og egentlig er i godt humør her, så er et fint at lade hende ligge og lege lidt, og når hun så er parat til at sove, så er I naturligvis hos hende, sidder der, synger godnatsang eller lignende og så overgiver hun sig til søvnen.

Hvis hun lige nu har lært, at det at blive puttet er noget, som skal trække ud i et par timer og hun ofte ikke sover før kl er 22, så bliver I sandsynligvis lige nu nødt til at putte hende så sent, at I ved, at hun vil kunne sove inden for ca 15 minutter. Her skal I altså først putte hende kl 22 og så bruge det ritual, som hun skal puttes med fremover, - bamse, klud, godnathistorie, sang. Og i takt med at hun lærer at det er sådan det foregår, når hun skal sove, så rykker I puttetidspunktet gradvist frem, så hun puttes kl 21.45, 21.30, 21.15, 21.00 osv. indtil I rammer det tidspunkt, hvor I har regnet jer frem til, at hun normalt ville skulle sove. Og samtidig med dette, skal I så holde planen og tiderne om dagen:)

Deet er vigtigt at hun falder i søvn i sin egen seng og ikke i jeres arme, så hun lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor hun sover. Og det er vigtigt, at hun lærer at finde sin sut selv. Det er rigtig uhensigtmæssigt, hvis I skal op hele natten igennem for at give hende sutten i munden…


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Derfor skal hun finde sin sut selv og I skal starte med at lære hende det om dagen. Giv hende sutten i hånden og lad hende selv putte den i munden. Eller læg sutten på bordet foran hende og lad hende selv tage den op, vende den rigtigt og putte den i munden. Når hun kan det om dagen så skal hun også lære det om natten. I kan koble sutten på en klud, så den er lettere at finde, ligesom I kan lægge flere sutter i sengen og så skal hun om natten hjælpes med at søge efter sin sut og selv komme den i munden - I skal altså arbejde på at det kan hun klare selv, så I ikke behøver vågne for at hjælpe hende med det.

Det samme gælder behovet for vand. I skal naturligvis sikre hende mad og drikke nok hele dagen igennem og som sagt meget gerne indføre en godnatgrød som en fast del af putteritualet. Men bliver hun tørstig og har brug for lidt vand i løbet af natten, så skal hun lære at tage dette selv. I kan købe en drypfri kop, som hun kan have hos sig i sengen og så komme lidt vand i. På den måde kan hun selv tage sig lidt at drikke, når hun vågner og derefter sove videre. Det er rigtig fint, at I holder mængden af vand nede, netop for at sikre, at hun ikke pludselig tror, at hun skal lære at drikke vand om natten, men lidt vil være okay, hvis det hjælper hende til at kunne komme videre i søvnen.

Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre og så skal du naturligvis også være opmærksom på om hun er helt rask. Hvis hun f.eks. har ondt i ørerne, så kan hun godt vågne op igen og igen i løbet af natten. Når hun ligger ned, så stiger trykket i øret og dermed smerten, så børn med øreproblemer vil ofte sove kortvarigt, vågne, græde og når de kommer på højkant, så går det bedre. Så bliver de lagt ned, sover igen og vågner så og græder igen indtil de kommer op…

Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce