Svar: Mor-glad tumling
Kære KT
Tak for dit brev :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres søn lige nu - og de sidste måneder. Netop omkring halvandetårsalderen vil mange børn begynde at virke ekstra tryghedssøgende. Det handler om, at han begynder at få lidt farefornemmelse, altså at verden ikke bare er sjov og ballade, men faktisk kan være farlig.
Jeres dreng er motorisk stærk nu og bevæger sig hurtigere omkring, han falder, oplever at slå sig, han skubber sin høje stol foran sig, klatrer op osv. og finder ud af, at han ikke selv kan komme ned. Han oplever også modstand fra jer og andre voksne i løbet af dagen, I siger mere "Nej!" end tidligere og holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen. Han oplever modstand fra de andre børn, de skubber, tager legetøjet fra ham, mange børn bider i denne alder - og det er alt sammen med til at give ham en fornemmelse for fare. Og det er derfor han klynger sig ekstra.
Mange børn vil i denne alder derfor også have svært ved at sove, de har svært ved at overgive sig til søvnen, ligesom de kan vågne om natten og græde utrøsteligt. Alt hvad de oplever om dagen skal bearbejdes, når de sover og rigtig mange børn drømmer meget i denne alder, og det er ofte også her at anfald af f.eks. natteskræk begynder første gang.
Det er rigtig vigtigt, at du ikke skubber ham fra dig. Han mærker med det samme, hvis du bliver irriteret og det vil gøre, at han klynger sig ekstra. Pas derfor på med at sige "nu må du lige vente lidt" eller "gå så over til far" eller lignende, som vil gøre, at han føler, at du ikke vil ham. Prøv i stedet lige at bukke dig ned, give ham et lille knus eller lignende, så han føler at du ser ham eller prøv om du på afstand kan hjælpe ham videre "jeg er lige her skat, op igen" osv.
Og så skal far naturligvis på banen. Det vil her være rigtig godt, hvis far og søn kan lave noget som er for de to. Det kan f.eks. være far, som giver ham bad, så det er en rutine, som de to har sammen. Derudover vil det være rigtig godt, hvis I gør ...
... ting sammen alle tre og at du så bakker op om at far kan og at jeres dreng kan være helt tryg ved det far gør. Hvis I f.eks. sidder og spiser og far hjælper jeres dreng med at få vand i glasset eller få maden skåret ud, så må du gerne bakke op "nu hjælper far dig, jeg er lige her" osv. så han direkte hører, at du nu er det far og det synes du er super fint.
I skal naturligvis overveje, hvornår det er bedst, at det er mor. Hvis han f.eks. ikke kan sove, hvis det er far, som putter, så er det bedre at mor putter ham, så det at komme i seng forbindes med noget trygt og dejligt. Men der er mange andre ting i hverdagen, hvor far sagtens kan deltage og naturligt kan deltage.
Og så skal I forældre også vise, at I er glade for hinanden. I skal kysse, kramme, gå med hinanden i hånden osv. så han ser at I ikke kan spilles ud mod hinanden, at I er en enhed. Der skal selvfølgelig også være masser af kys og kram til ham, og han må gerne være med, men det er en god idé, at I viser ham, at I hører sammen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og far skal passe på med ikke at signalere, at han bliver såret eller føler sig afvist. For jeres dreng har jo også en alder, hvor han naturligt er igang med at undersøge, hvad det han gør, gør ved andre. Og det er naturligt spændende at finde ud af, hvad der sker med far, hvordan far reagerer, hvis han bliver skubbet væk. Derfor kan fars reaktion nogle gange være med til at forstærke problemet.
Derfor kan det være en idé, at far gør det modsatte af at trække sig - altså i stedet giver jeres dreng ekstra nærhed og kontakt. Naturligvis på en sjov måde, så jeres dreng oplever det sjovt og dejligt f.eks ved at kilde ham. Far kan f.eks. sige: "Din lille bølle, vil du have din mor, her kiiiiilder vi en morfis" og så fanger far ham, kilder ham osv. så han mærker, at far ikke kan skubbes væk, at far rigtig gerne vil ham og at det faktisk er sjovt og dejligt, at være fysisk tæt med far:)
Jeg håber, at I kan bruge dissse tanker lidt videre :)
Fortsat held og lykke med ham! Og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.