Svar: Ikke falde i søvn om aftenen
Kære Tanja
Tak for dit brev og tillykke med den lille pige :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og så må du prøve at vælge til og fra, hvad du kan bruge i forhold til jeres situation:)
Du skriver, at din datter tager fint på og vokser som hun skal. Det er godt - det er nemlig vigtigt, at du sikrer dig, at hun ikke græder og protesterer mod søvnen, fordi hun er sulten og har brug for mere mælk.
Du fortæller at hun tidligere er falde i søvn med brystet, men har haft en periode hvor hun ikke har ville dette, men nu lyder det som om, at brystet beroliger hende igen - og du skal netop bruge brystet. Det er vigtigt, at du ammer hende som en fast del af hendes putteritual og hun er stadig så lille, at hun gerne må falde i søvn ved brystet og derefter blive puttet over i sin lift eller seng.
Børn i jeres datters alder kan have en aktiv mororefleks. Det er faldrefleksen, som naturligt sætter igang, hver gang hun skal til at falde i søvn - kroppen giver et lille spjæt og hun bliver forskrækket, græder og kan ikke sove videre. For at hjælpe hende kan det være en god idé, at du svøber hende, så hun rent fysisk bliver holdt sammen. Det kan være i et rigtigt svøb eller de kan være at putte hende i en sovepose. Svøbet vil minde lidt om det at være hos jer, hvor hun kan mærke jer, mærke jeres nærhed og det gør skiftet mellem jeres favn og ned, hvor hun skal sove mindre voldsomt.
Start med at amme hende, bøvs hende af, pludre med hende osv. Skift hende så, svøb hende og am hende så igen - og derefter skal hun så puttes. Giv hende evt. en sut, hvis hun vil have det, så du erstatter brystet med sutten, så hun på den måde stadig føler sig beroliget, når du putter hende. Stå ved hende, hold dine hænder på hendes krop, så hun kan mærke, at du er der. Ligger hun i lift, så sving den lidt, ligger hun i barnevogn, så tril hende, ligger hun i sengen, så hold hænderne på hende og vug hende lidt, så du på den måde luller hende videre ind i søvnen.
Du skriver, at hun ikke er så glad for at være i favn og at hun skriger højt, når du prøver at lægge hende ned, når hun skal sove. Du fortæller også, at hun helst vil bæres på skulderen. Det kan være en god idé at få lægen til at tjekke hende ...
... igennem for at se om hun kan have en spænding i nakken eller skuldrene, som bør behandles. Har hun tendens til lejringsbetinget skævhed af kraniet? Har hun en foretrukken side, når hun ligger, kikker hun mest til enten venstre eller højre? Hvordan løfter hun hovedet, når hun ligger på maven? Det er vigtigt at tjekke op på, om hendes protester mod at ligge handler om, at hun måske har nogle spændinger eller måske gør det ondt, når hun ligger…
Hvor har du dine hænder, når du ammer hende? Det vil være rigtig godt, at du ikke holder din hånd på hendes baghoved, når du lægger hende til brystet. Hvis du holder din hånd her, så vil hun kunne føle det som et pres og det vil gøre, at hun afviser brystet og bliver som en flitsbue. Prøv derfor om du kan nøjes med at støtte hendes hoved med din hånd ved hendes nakke. Prøv også om du kan amme hende liggende, da hun her ikke oplever samme pres, som når hun er i favn. Prøv om du ved siddende amning, kan lade hende ligge med hovedet på ammepuden eller på din arm, så du ikke behøver holde hendes hoved i dine hænder.
Vær opmærksom på at hun stadig er så lille, at hun ikke evner at lukke lyde ude, hun hører alt hvad der foregår omkring hende. Hvis du hører radio, så hører du f.eks. et stykke musik, som du synger med på, så kommer der noget du lukker af for, så er der noget i radioavisen der fanger din interesse, og du lytter igen, og så hører du igen ikke det næste ... Den evne har spædbørn børn ikke - de hører det hele og kan dermed ikke lukke lyde ude.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det betyder at din jeres datter let kan blive overstimuleret, hvis du f.eks. har radio eller fjernsyn kørende hele dagen eller generelt er ude, har gæster, handler osv. Det er derfor en god idé at være opmærksom på at skærme hende lidt i løbet af dagen, så hun ikke får alt for mange stimuli - hvis der sker for meget i løbet af dagen, så vil reaktionen netop ofte komme om aftenen, hvor hun vil blive overtræt og grædende og have rigtig svært ved at slappe af, koble fra og falde i søvn…
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre og at det hjælper lidt på vej til at finde ud af, hvorfor jeres lille pige har så svært ved at sove.
Rigtig meget held og lykke og glæder mig til at følge jeres familie:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.