Brev:
Grovmotorisk udvikling
Kære Helen
Jeg skriver, da jeg er i tvivl om min søn på 6 mdr. er på rette spor i sin grovmotoriske udvikling. Jeg kan naturligvis ikke lade være med at sammenligne med de jævnaldrende børn i mødregruppe, og selvom jeg er klar over, at de udvikler sig i forskellig hastighed, kan jeg mærke, at min bekymring for hans manglende grovmotoriske formåen, er begyndt at fylde en del i min hverdag.
Min søn er en tilfreds dreng, der blev født naturligt og ukompliceret til termin. Ingen sugekop, skæv hovedpræsentation el. lign. Vejede 3,3 kg. Ved fødslen og vejer nu 6 mdr. gammel 8,5 kg og er 70 cm lang. Han blev fuldammet til han var 4 mdr. hvor vi begyndte på mos/grød og han får nu 3 måltider om dagen og ammes 5-6 gange. Han sover 14-15 timer i døgnet – for tiden lidt uroligt, hvilket vi har tilskrevet motorik udvikling.
Fra helt spæd sov han meget og godt (hurra) og vi bemærkede, da han var ca. 2 mdr. gammel, at hans baghoved var lidt skævt og at han helst ville kigge til venstre når han sov. Han brokkede sig også meget ved maveleje. Han var til fysioterapeut, der ikke syntes hovedet var så skævt, men mente han var låst i nakken og anbefalede kiropraktor. Kir mente ikke han var så låst, men da han heller ikke var glad for at ligge på maven, ville han gerne lige se om han alligevel kunne løsne lidt. Vi var til to behandlinger og lavede passive strækøvelser, og om det var det ene eller det andet, eller blot tiden og de lidt vildere lege, der løsnede op, ved jeg ikke, men han begyndte at kigge til begge sider, hovedformen blev bedre og han blev en smule bedre til maveleje. Det er dog fortsat en kamp at få ham på maven og jeg synes ikke, at han kan så meget på maven.
Når han ligger på maven på hårdt underlag, fx skumunderlag, brokker han sig næsten med det samme. Kan afledes en smule ved lege, men bliver hurtigt meget ked af det. Når han ligger på blød underlagt, fx en seng eller sofa, går det lidt bedre og han tager ind i mellem ansigtet ned i underlaget, hvilket jeg tænker er hans måde at hvile nakken på. Han er meget på maven efterhånden, men er ikke blevet gladere ved det. Jeg ligger ham altid fra mig på maven og han ligger både på mig, puder, spisebord, puslebord og i barnevognen på maven – kort sagt har det været et fokusområde i lidt tid nu:) Derfor er det også frustrerende, at jeg ikke synes, at han rykker sig. Jeg har nok brug for at vide om han er bare nogenlunde ...
... aldersvarende grovmotorisk:
Han kan trille fra ryg til mave fint og gør det hele tiden (også om natten). Han ligger også gerne på siden og leger med legetøj. Ikke så meget på ryggen, da han så nærmest per automatik triller til maven (og begynder at brokke sig). Han sidder næsten selv (når han spiser) og er glad for at stå på vores skød, hoppe i benene og trampe. Når vi hiver ham op at sidde ved puslebordet, stemmer han altid efterfølgende i med benene, så han kommer helt op at stå. Når han ligger på ryggen tager han fat i fødderne og putter dem også i munden. Han har enkelte gange trillet fra mave til ryg, men gør det sjældent. Han kryber ikke, hverken frem eller tilbage.
Han kommer ikke op i strakte arme på maven. Når han har ansigtet i underlaget løfter han numsen og tager benene i kravlestilling og hvis jeg løfter hans overkrop gør han det samme, men han har ikke kraft nok til at holde sig selv. Når han ligger på ryggen kan han dreje 180 grader om egen akse, på maven lige knap 90 grader for at få fat i lidt legetøj, jeg har stillet udenfor rækkevidde. Generelt har han svært ved at accepterer at legetøjet ikke er lige foran ham når han ligger på maven og han giver hurtigt op på, at komme hen til det.
Finmotorisk synes jeg han er god. Han fører fx selv skeen til munden når vi spiser og tager også selv sutten. Skifter også fint hånd med legetøj. Han er en meget opmærksom dreng, der følger med i alt og pludrer meget. Er også lige begyndt at puste og lave pruttelyde på vores kinder og arme, når vi tumler tæt morgen og aften. Både jeg og far leget mange vilde tumlelege med ham og han er ofte nøgen når vi tumler, da han er atopiker og derfor skal smøres ind i fed creme 1-2 gange dagligt – måske lidt held i uheld i vores situation, da jeg har hørt det skulle stimulere motorikken godt at blive rørt på den måde.
Jeg har selv tænkt, at hans grovmotoriske ”mangler” skyldes, hans manglende begejstring for maveleje, men er i tvivl om jeg skal gøre mere og i så fald hvad jeg kan gøre. Troede egentlig lidt, at han ville blive gladere for maveleje som han blev ældre, men det lader det ikke rigtig til. Det kan være hårdt at lege med en sur og ked dreng hele dagen, hvorfor jeg også vender ham på ryggen igen, når han bliver for trist. Jeg tænker det må være antallet af gange han kommer på maven, og ikke hvor længe han ligger der, der betyder noget..? Har du et godt råd?
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.