Annonce

Annonce

Brev:

Overgang fra amning til sutteflaske


17. november 2014

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Overgang fra amning til sutteflaske

Kære Helen

Mange tak for en fantastisk brevkasse, hvor jeg har fået svar på mange af mine spørgsmål. :) Nu har jeg imidlertid fået et behov for mere specifik vejledning i forhold til mit barn og derfor er jeg blevet medlem. :)

Vi har haft en noget turbulent start, fordi min søn meldte sin søn seks uger for tidligt. Han er født d. 9/8 2014 (termin d. 18/9 2014) og er således lidt over tre måneder eller knap 9 uger gammel i korrigeret alder. I starten havde jeg masser mælk, fordi de på afdelingen, hvor han var indlagt de første 23 dage af sit liv, anbefalede en overproduktion, så han havde nemmere ved at spise, end hvis han skulle kæmpe for det - det giver jo god mening. Problemerne opstod imidlertid da vi kom hjem. Dels havde jeg en fornemmelse af, at han ikke suttede specielt effektivt, da mælken blev tilpasset hans behov, og han skulle arbejde mere for den, og dels faldt min mælkeproduktion efter en måneds tid, fordi jeg var godt på vej ind i en efterfødselsreaktion (som jeg heldigvis føler mig ude af nu).

Da han på et tidspunkt på to uger, kun havde taget 100 g på, anbefalede min sp, som jeg har haft et godt forhold til, at jeg skulle supplere dagsmåltiderne med en sutteflaske, hvilket jeg selvfølgelig gjorde, da sådan noget med et par ammedage i sengen ikke er realistisk med min søn (han er alt for urolig). Jeg var også helt indforstået med, at han måske ville afvise brystet, ...


Annonce

... fordi sutteflasken er nemmere at spise af, og det er så det, der er sket. Langsomt afviser han mere og mere, og så er min mælkeproduktion selvfølgelig faldet i takt med dette.

Efter jeg ikke havde mere af mit eget mælk i fryseren, begyndte jeg at supplere med allergiforebyggende MME. Jeg havde fået anbefalet althera, da de andre slags skulle smage dårligt. Desværre havde apoteket ikke mere althera, og jeg købte nutramigen i stedet for. Han ville selvfølgelig ikke spise det, så jeg puttede 1 tsk sukker i pr. 100 ml vand. Jeg har det rigtig skidt med at give mit barn så meget sukker, så jeg har forsøgt at trappe langsomt ned, men når vi når til halvdelen, er det som om, han mister evnen til at spise af sutteflasken, selvom han har kunnet det før og stadig virker sulten. Dertil kommer, at dette også er begyndt at ske, selvom der er mere sukker i, og selvom han ikke har fået ved brystet først.

Jeg tror, jeg får nok mad i ham, fordi han virker til at trives (under præmatur-omstændighederne) og tager på, men hvert eneste måltid er en kamp, fordi han græder, vrider sig og får slugt en masse luft. Det er virkelig en ubehagelig fornemmelse, når han hverken kan ernære sig ved brystet eller ved hjælp af flaske.

Hvad kan jeg gøre for at komme af med sukkeret? Og endnu vigtigere: Hvad kan jeg gøre for at sikre, at han får noget at spise, og at måltiderne bliver noget hyggeligere?

Med venlig hilsen
C

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Gråd i barnevogn - 2 mdr.

Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...

Læs hele brevet og Helens svar


1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Dårlig dagssøvn 2mdr

Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....

Læs hele brevet og Helens svar


22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Natfest

Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten

Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce