Svar: Store tanker og små svar

---

Kære Pia

Tak for dit brev :)

Jeg tror, de fleste forældre synes, det er svært, når børnene begynder at stille "store spørgsmål", altså spørgsmål om liv og død. For det er rigtig svært at svare og vide, hvad det rigtige svar er - og ja, nogle gange kommer vi så til at sige noget, hvor vi efterfølgende tænker "hm, var det nu også klogt?" - og måske var det, måske ikke. I hvert fald har du givet ham håb, og det er jo ikke så skidt. Vi har jo lov at håbe på, at der kommer en livsforlængende pille:)

Men det er naturligvis en balance, for vi skal jo ikke lyve for vores børn. Det er rigtig vigtigt, at vores børn kan regne med os og regne med det, vi siger, også selvom sandheden nogle gange ikke er så rar at høre… Samtidig skal vi jo ikke skræmme vores børn og ikke gøre dem unødigt bange, og netop når det kommer til døden, så er det jo et livsvilkår vi lever med - at vi alle sammen dør på et tidspunkt, og det er for de fleste rigtigt skræmmende. Vi er nødt til at leve livet uden at lade os skræmme af døden. Og vi klarer det på forskellig vis.

Nogle tror på gud, nogen tror på spøgelser, nogen tror på genfødsel, nogen tror på at vi alle sammen mødes igen… og netop når det handler om børn og tanker om døden og det at finde ro, så tænker jeg faktisk, at det kan være rigtig godt, at tale med din dreng om, hvad du tror på, og ikke mindst, hvad han tror. Jeg synes ikke du skal begynde at tage en alvorlig snak med ham om at "sådan er verden nu engang", men prøve stille og roligt at tale med ham om, hvad han er bange for. Det kan være at han tror det gør ondt, de kan også være angsten for at miste dig, angsten for at skulle være alene osv. Og så tag udgangspunkt i dette.

Hvis han f.eks. er bange for at det gør ondt, så må du prøve at tale med ham om, at man godt kan dø stille og roligt og uden smerte - hvis man f.eks. dør på sygehuset, så vil sygeplejersker og læger sørge for, at man har det godt. Man kan også godt dø på en voldsom måde, men så dør man meget hurtigt og mærker ikke at man dør. Prøv at få ham til selv at sætte ord på, hvad det er han tænker - og prøv at ...

---

---

... berolige ham med eksempler på det, som han er bange for - uden at du sætter en masse nye tanker i hovedet på ham. Du skal ikke tale med ham om, at man kan dø i en ulykke hvis ikke han selv nævner denne mulighed, men tage udgangspunkt i de tanker og bekymringer han har.

Hvis han er bekymret for at skulle være alene, så prøv at berolige ham med, at han når han bliver voksen vil finde sig en sød kone og få nogle fantastiske og måske lidt frække børn - og at han derfor ikke vil være alene:)

Hvis han er bekymret for at du skal dø fra ham og han ikke vil have dig, så må du igen prøve at være realistisk - ja du dør nok før ham, fordi du er ældre end han er, men ingen ved præcist, hvornår vi dør, og du vil gøre alt hvad du kan for at blive over 100 år, så I kan være sammen så meget som muligt.

Og prøv så også at tale med ham om, hvad han tror på, der sker når man dør. Måske vil det berolige ham, hvis han kan tro på, at I måske mødes igen i en anden verden, i himlen eller lignende.

---

---

---

I vil møde døden i tiden frem, det kan være et kæledyr der dør, eller en nær bekendt eller familie - og i disse situationer vil det være helt naturligt, at I taler om, hvad I oplever og hvad der sker, taler med jeres dreng omkring hans tanker og følelser.

I kan også med fordel læse bøger om døden. Der findes mange rigtig fine billedebøger og børnebøger, som I kan låne på biblioteket. F.eks. "Så blev farfar et spøgelse", af Kim Fupz Aakeson. Den handler om at Esbens farfar er død og mor siger, at man bliver en engel, når man dør. Men far mener, at man bliver til jord. Esbens farfar bliver dog til et spøgelse, der kommer til Esben om natten.

Det kunne også være "Hvad er døden?" af Pernilla Stalfelt. Den kommer omkring forskellige holdinger til døden og beskriver f.eks. også hvad der sker ved en begravelse… Der findes rigtig mange gode - også "Den hvide engel", "Da Idas farfar fik vinger" og "Bedstemor i himlen".

Du må en tur på biblioteket og se på de forskellige bøger og så prøve at vurdere, hvad der passer bedst til hans alder og samtidige følsomme, men også videbegærlige sind:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---