Brev:
Den første skemad fra 4 måneder
Kære Helen
Mange tak for dit svar på mit sidste spørgsmål. Det var rigtig rart at få nogle udenforstående øjne på situationen, og vi bestemt taget to skridt frem, men desværre også et tilbage. Det lykkedes mig faktisk ret hurtigt at gå væk fra at vugge/gå ham i søvn ved at trække tiden for putningen lidt. Vi arbejder således henimod at lægge lurene lidt senere, så vi kan komme ned på tre i stedet for fire, men der ramte vintertiden os lige lidt hårdt og gjorde det endnu sværere. Det virker dog at holde ham vågen lidt længere, og to ud af tre dage lykkes det mig nu at putte ham til en lang middagslur i egen seng og endda nogle gange lægge ham, inden han sover helt. Han vågner stadig op, men jeg kan for det meste berolige ham og få ham til at sove videre, så det er jeg ret optimistisk omkring.
Skridtet tilbage skete så natten til fredag. Fra at have sovet op mod 6-8 timer i streg om natten, gik han pludselig over til at vågne ca. hver halvanden time, og det er fortsat lige siden og har lavet helt rod i rytmen. I dag var vi oppe 4.40 og sov ”middagslur” fra 8.30-12! Puha, jeg synes, at det er lidt op ad bakke lige nu, men jeg håber, at det er noget, der retter sig selv, og venter derfor med at gå i panik over det;-)
Nå, til mit spørgsmål: vores børnelæge har anbefalet os at gå lige så stille i gang med skemad i midten af november, hvor han er 4,5 måneder. Det er for så vidt fint nok, da han starter i vuggestue lige efter nytår, og der vil jeg egentlig gerne have, at han er godt i gang. Hendes anbefaling lyder på udelukkende grøntsagsmos den første tid, og så derefter frugtmos. Jeg spurgte til grød, men det frarådede hun ”pga. den megen sukker”. Samtidig sagde ...
... hun, at nye undersøgelser viser, at det er vigtigt at indføre gluten inden 7 måneder, da der ellers er øget risiko for glutenallergi.
Jeg havde selv forestillet mig, at vi skulle starte med lidt tynd grød (hjemmelavet og ikke købevarianten, som muligvis er den hun tænkte på, hvor der findes udgaver med tilsat sukker) evt. med lidt frugtmos som topping og desuden også grøntsagsmos, men nu er jeg lidt forvirret. Hvad mener du er bedst at starte med i forhold til anbefalingen om egentlig kun at give mælk indtil 6 måneder?
Samtidig tænker jeg meget over, hvordan jeg skal gribe amningen/mælkeindtaget an, når han starter i vuggestue. Jeg kan få to timer fri om dagen til at amme i, og jeg vil gerne fortsætte, indtil han er ca. 8 måneder, så vi ikke starter vuggestue og stopper amning samtidig. Men hvordan jeg helt konkret gør fra nu og frem til januar, kan jeg ikke helt overskue?
Du skrev i dit sidste svar, at det ville være en god idé at indføre en flaske nu, så vi ikke risikerer, at han afviser den. Mener du her modermælkserstatning, eller er det ok at pumpe ud og så fx få far til at give en flaske modermælk sent om aftenen? Hvis det er modermælkserstatning, hvor meget giver man så? Og skal jeg gradvist øge mængden af flaske frem mod januar, så han der er vant til at få nogle flasker om dagen? Ja, jeg bekymrer mig en del om den vuggestuestart... men det er vist bare fordi, jeg synes, at det er frygtelig svært at skulle aflevere ham i institution, når han er så lille, og jeg vil gerne forberede det så godt som muligt, så det bliver en god oplevelse for ham, og jeg ikke går ud af mit gode skind af bekymring;-)
Jeg ser frem til dit svar:)
Venlig hilsen
Christina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.