Svar: Vil ikke falde i søvn selv - 12 mdr.

---

Kære Vilhelms mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Og hvor dejligt at høre, at det går så godt med indkøringen i vuggestue og at I har mulighed for at give Vilhelm korte dage og fridage en imellem. Det er så dejligt!

Der er ingen tvivl om, at Vilhelm lige nu søger jer ekstra meget og har brug for tæt fysisk kontakt og nærhed - og at han gør det på grund af sin alder og den udvikling han går igennem og det faktum, at han nu skal være adskilt fra jer om dagen.

Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor du går hen, når du går. Han forstår ikke, at du går fra ham og han er nødt til at se dig og mærke dig, for at forstå at du ikke er forsvundet. Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om du er væk i 5 minutter eller i 5 timer. Når han ikke kan se dig, så bliver han naturligt urolig og ked af det og kan føle sig alene. Og det sker så også når I prøver at putte ham om aftenen. Han vil ikke ligge i sin seng, han er bange for at I går fra ham, at I forsvinder og han kan ikke forholde sig til at I er lige inde i stuen eller ligger inde i soveværelset - når han ikke kan se jer, så føler han sig forladt og alene.

Samtidig så oplever han jo rigtig meget nu, hvor han er startet i vuggestue. Der sker rigtig meget nyt i løbet af dagen og der er rigtig mange ting, som han skal forholde sig til og alt hvad han oplever skal bearbejdes om natten i drømme. Derfor vil han lige nu drømme ekstra meget og have svært ved at koble fra. Det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne og det er svært at sove sammenhængende om natten, - man kan sige at han har rigtig meget tankemylder og det er svært så at sove roligt.

Motorisk sker der sandsynligvis også en del med ham. Han rejser sig ved tingene, begynder måske at lidt omkring og øver sig på den måde rent fysisk i at være mere og mere på afstand af jer. Og han kan ikke separere sig uden at være knyttet til. Derfor vil man i denne alder ofte opleve en slags "separation-gentilnærmelses-fase", hvor han på den ene side skubber jer væk, vil selv, og på den anden side klynger sig til jer og har brug for at have jer helt tæt på. At han lige nu putter sig ind til dig og næsten virker til at "kunne krybe tilbage i maven" handler derfor om, at han skal have sit mor-depot fyldt ekstra op, så han har noget at tære af, når I ikke er sammen og det er derfor vigtigt, at du lige nu prioriterer at give ham al den nærhed han beder om. Hvis du skubber ham fra dig, vil du forstærke problemet og han vil klynge sig og søge dig ekstra meget.

Og så gør den motoriske udvikling også, at han kan have en rastløshed i kroppen. Det kan være rigtig svært at ligge stille, rigtigt svært at finde fysisk ro og derfor tumler han rundt, får lagt sig i stillinger, hvor han har brug for din (eller fars) hjælp til at blive lagt rigtigt igen og få hjælp til at finde roen. Har han få en juniordyne? Ellers vil det være en rigtig god idé nu.

Jeres putteritual lyder rigtig fint. Det lyder rigtig godt med godnatgrød og han må gerne få en kop lun mælk sammen med denne, derefter få børstet tænder og så er det tid til at putte ham.

Hvis han lige nu har brug for at have jer helt tæt på og sove i jeres arme, så er det okay. Det lyder til at være en periode som sagtens kan ændre sig igen. Stille og roligt vil det dog være rigtig godt, hvis I kan starte med at læse historie for ham på skødet og inden han sover helt putte ham i seng, stadig være hos ham, læse videre på historien osv. så han ikke føler at ritualet stopper, fordi han kommer i seng, men så afstanden mellem jer stille og roligt øges og han stadig er helt tryg.

Det vil være en rigtig god idé at indføre en putteklud, puttebamse, slaskedukke eller lignende. Måske har han allerede noget der kan bruges. En klud kan sagtens være en af mors eller fars aflagte t-shirts. Nogle gange beroliger det at have noget der dufter af mor ...

---

---

... eller far med over i seng. Kluden, bamsen eller hvad I nu vælger skal følge ham hele dagen, med i vuggestue, være i barnevognen, være der når han er træt, skal trøstes osv. og også være der, når I sidder med ham om aftenen og læser for ham. Og når han så flyttes fra jeres seng over i egen seng, så følger kluden eller bamsen med, I læser videre, holder en beroligende hånd på ham, synger en godnatsang og bliver hos ham, så han hele tiden er tryg.

Han skal ikke være spilvågen, når I putter ham i seng. Prøv om I kan flytte ham der, hvor han tydeligt er parat til at sove, men hvor han ikke sover helt - og der, hvor han ikke bliver for ulykkelig over at komme væk fra jeres favn. Hvis han lige nu bliver for ked af det, så lad ham sove hos jer, giv ham pause og ro, og prøv så at arbejde på det igen om en uges tid og se om han er mere parat der.

Det er på sigt vigtigt, at han falder i søvn der hvor I gerne vil have ham til at sove - altså i hans seng. Hvis han falder i søvn et andet sted f.eks jeres arme, så vil han vågne op og ikke kunne sove, før han atter er i jeres favn. Det kan være det som sker hos jer sen aften - han vågner, opdager at han ligger et andet sted end han faldt i søvn, I mangler, jeres favn mangler og han bliver ked af det og sover derfor ikke før han igen mærker at I er der.

Jeg plejer at sammenligne det med at du falder i søvn ved siden af din mand/kæreste. I løbet af natten vågner du lidt op, vil putte dig ind til ham, men mærker, at han er væk - hvad gør du? Du vil ikke sove videre, du vil i stedet vågne, lytte efter om du kan høre ham, vågne mere op, kalde på ham og til sidst vil du stå op og lede efter ham. Du vil ikke kunne sove, før du ved hvor han er - for han var der da du faldt i søvn og han skal derfor være der…

I skal naturligvis være der, når jeres dreng falder i søvn, men det er vigtigt at han lærer at sove i sin seng. Nogle gange kan det hjælpe at lade ham sove i soveværelset, evt. koble hans seng til jeres seng, fjerne tremmerne fra den ene side. Naturligvis sikre, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan han lære at sove i egen seng, men hvor mor eller far ligger lige ved siden af ham. I kan lægge en beroligende hånd over på ham, berolige ham med kærtegn nærhed, men han lærer at sove i sin seng og uden at være i jeres favn. Og i løbet af natten kan han naturligt kravle over til jer og putte sig ind til jer, hvis han har behov for det.

---

---

---

I andre familier fungerer det bedre med en madras på børneværelset i en periode. Det giver mulighed for med det samme at være der, reagere på hans lyde og f.eks. sige nogle beroligende små ord som "sshh-sshh", "nat-nat" eller lignende, som han kender fra han bliver puttet. Og på den måde kan han høre, at I ikke er forsvundet, men stadig er der, samtidig med at han lærer at blive på værelset og ikke tror, at han skal skifte sovested midt om natten.

Lige nu skal I gøre det, som giver mest ro til jer alle tre og det lyder som om at Vilhelm skal have lov til at få den ekstra kontakt og nærhed, når han skal sove og hvis han vågner op om natten, må du gerne putte dig med ham. Men stille og roligt skal I prøve at finde ud af, hvornår det vil være et forsøg værd, hvornår han er parat til at prøve at blive puttet uden at være i favn og i sin seng. Måske er et om en uge, måske om 14 dage, måske går der længere tid. Det afhænger helt af, hvordan det går med indkøring, om han bliver syg undervejs, får tænder eller andet, som naturligt spiller ind på søvnen.

Og far har ret - det er ikke altid nok, at I er der. Selvom du synger for ham, kysser ham osv. Prøv at tænke på, hvordan du selv har det, når du er ked af det - hvad har du brug for? Vil det være nok, at din mand kysser dig på kinden og siger "jeg er lige her", eller vil du have brug for, at han holder om dig…:)

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre.

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---