Svar: Fødsel for nr 2.
Kære Mor D
Tak for dit brev :)
Der er ingen tvivl om, at jeres dreng allerede nu fornemmer, at der er ændringer på vej. Din mave vokser, der er mindre plads på dit skød, når han skal puttes hos dig. I snakker om babyen og du begynder måske at kræve lidt mere selvhjulpenhed af ham ikke nødvendigvis bevidst, men små ting i hverdagen, som du tænker, det er vigtigt at han kan nu, fordi der jo kommer en lille ny - han skal måske gå selv, du løfter ham ikke så meget osv. Det er helt naturligt.
Det kan være en god idé at læse lidt bøger for ham om at få en lille baby i huset og om babyen i maven. Små billedebøger, som kan give lidt idé om, at når babyen kommer så vil den græde, skulle have mælk, have skiftet ble osv. så han i det små forberedes lidt på, hvad det handler om - uden rigtigt at kunne forholde sig til det, fordi han jo selv stadig er en lille dreng.
Den dag, hvor du går i fødsel skal han passes af en anden. I skal lave en aftale med nogen om at de kan tage sig af ham uanset hvad tidspunkt på døgnet I skal køre på sygehuset. Han skal ikke med derind. Hvis det er om natten, så skal han ikke vækkes, men skal sove videre og en voksen må komme og passe ham hos jer. Hvis det sker i løbet af dagen, hvor han er i vuggestue, så må I ringe og give dem besked og sørge for at han bliver hentet af en anden, som så må forklare ham, at mor og far ikke er der, fordi babyen kommer nu. I har en hjælper i hverdagen, som naturligt må inddrages i dette:)
Hvis du bliver på sygehuset efter fødslen vil det være rigtig godt, at far tager hjem og henter storebror og de to så kommer på besøg for at se mor og den lille baby. Det vil være godt for jeres dreng at se hvor du er og hvad babyen er for en lille en og I kan tale om, at I kommer hjem igen osv. Så han ikke tror at I er forsvundet.
De første par dage vil I måske nyde at kunne være hjemme alle sammen. Hygge jer og finde ud af at I nu er en familie på fire. Men stille og roligt begynder hverdagen igen, far skal på arbejde og mor skal på barsel ...
... med lillebror - og storebror skal i vuggestue og hygge sig. Stadig korte dage, som han har nu men gerne med en vis stabililtet og struktur, så han ved hvad der skal ske og hvordan dagene er skruet sammen. Det vil gøre ham mere tryg og rolig og give overskud til at skulle være storebror.
Det vil være rigtig godt, at I derhjemme forsøger att gøre tingene mere eller mindre som I plejer så hans rutiner er ens. Prioriterer at putte ham om aftenen læse godnathistorie osv. så han stadig føler at I er der for ham. Det vil på samme måde være rigtig godt, hvis du kan lære at amme den lille imens storebror også er i sofaen, så han ikke føler sig ud på et sidespor, men fornemmer at han også kan være med og at der er plads til ham. Du kan også inddrage ham, hvis han virker interesseret "Kan du finde lillebrors sut?", "Kan du finde en ble til lillebror?", "Skal lillebror have rød eller blå trøje på?" osv. så han føler at han bliver inddraget - og måske vil han slet ikke være interesseret, og det skal han også have lov til ikke at være. Så pres ham ikke, men prøv at følge hans signaler.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når man er 2 år gammel, så er man rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og igang med at udvikle sit selvbillede - og det er på mange måder en følsom alder. Der skal ikke så meget til, før verden vælter og jeres dreng vil derfor kunne blive rigtigt ked af det eller rigtigt vred. Der kan opstå situationer, hvor I ikke ved, hvad der udløser hans gråd og nogle gange vil det ske over ting, som I synes er bagateller - og det er rigtig vigtigt at I viser ham overskud og omsorg - især fordi han jo samtidig bliver storebror og naturligt kan have det svært. Og det vil være svært for ham at sætte ord på, hvordan han har det og hvad der sker - og derfor vil han reagere fysisk og det skal der naturligvis være plads til:)
I min nyeste bog "Helens bog om børn og opdragelse" kan du blandt andet læse om "At give dine børn et godt søskendeforhold"…:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder