Svar: Min dreng på 4 er humørsyg og slår, og mor er i syv sind!

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og din åbne og ærlige fortælling - jeg kan godt høre, at det er rigtig svært hos jer lige nu:)

Da det er første gang du skriver til mig, så har jeg jo ikke rigtig nogen baggrundshistorie omkring jeres familie - det er naturligvis helt okay og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. Men du må så selv vælge til og fra, hvad du tænker kan passe på jer og jeres familie.

Med hensyn til Noa, så har han lige nu en rigtig skøn alder, men også en udfordrende alder. Mange forældre bliver overraskede over, hvor svært det kan være at være forældre til en fireårig. Det handler ofte om, at børn i denne alder er rigtigt gode til at bruge sproget, og selvom han godt ved, at han skal tale pænt og ikke må sige "du er dum", "din tis…", "dit fjols" så bruger han sproget - fordi han ved, at det gør noget ved dig. Han ved at han får en reaktion, og han søger på den måde din kontakt.

Du fortæller at du på det sidste nok er begyndt at skælde mere ud (du fornemmer det, fordi du ser, at han begynder at gemme sig) og det er en overvejelse værd. for når børn savner kontakt med deres forældre, så vil de ofte opføre sig mere provokerende - simpelthen for at blive set. Så det at du er blivet mere irriteret på ham og synes det bliver sværere og sværere kan faktisk være med til at forstærke situationen og det hjælper jer således ikke, tværtimod.

Du fortæller at Noa efterhånden er havnet i rollen som "den der driller" og når I har nogen på besøg, så trækker de sig fra ham. Du fortæller også, at storebror nu er blevet mere reflekterende og rolig, og at han på mange måder reagerer helt anderledes end lillebror. Og det er naturligvis, som du skriver, rigtig godt. Men igen kan det også forstærke lillebrors opførsel, for han sammenligner sig jo med sin bror og måske hører han nogle gange at storebror godt kan opføre sig ordentlig, at storebror får ros for det han gør, at han f.eks. ikke slår igen osv. Og det forstærker måske følelsen i lillebror af, at han er forkert, at han gør alt det forkerte - og så bliver det lillebror gør igen værre.

Derfor kan det være en rigtig god idé, at du forsøger at prioritere lillebror lidt i øjeblikket, så han føler sig set, mødt og lyttet til og føler, at du vil ham. I skal være på tomandshånd og hvor du giver ham følelsen af at han er noget særligt, at han har en særlig betydning for dig og at du elsker ham højt.

Du skal prøve at skelne de anfald lillebror får - han kan få det der kaldes fortvivlelsesanfald og det der kaldes kontrollerende anfald:

Fortvivlelsesanfald skyldes en hjernemæssig umodenhed, hvor han simpelthen ikke er i stand til at bevare roen. Der er tale om en fysiologisk umodenhed, hvor verden bryder sammen for ham, fordi noget går ham imod. Ofte vil det være små ting, der i din verden er bagateller - det kan være at du giver ham et æble, som du har skrællet og han ville have haft det skåret ud i både, eller det kan være, at han prøver at snøre sine sko og det lykkes ikke og så bryder verden sammen.

Kontrollerende anfald er noget andet. Her er der tale om anfald, hvor barnet bevidst forsøger at kontrollere sine forældre. Hvor han forsøger at manipulere dig til at få sin vilje. Denne type anfald ses ofte i 4-6 års alderen. Han vil kunne græde og skrige helt vildt, fordi han ved at han derved får sin vilje. Han har således lært, at hvis han bliver ved længe nok så får han det han vil have. Der er således ikke tale om et barn, der er dybt fortvivlet - ofte vil han ikke have tårer og han vil ofte kunne formulere sit krav "Jeg vil have den - Nu!"...

Hvis han har anfald af fortvivlelse, så skal du være der for ham, trøstet ham, berolige ham, lytte til ham, sætte ord på, så han føler sig forstået. Når han føler, at du forstår ham, så vil han falde til ro og han vil danne de forbindelser i hjernen, som på sigt vil hjælpe ham til at kunne tackle en lignende situation, uden at bryde sammen. Han lærer stille og roligt at kunne sige "pyt" og kunne komme videre.

Hvis han har kontrollerende anfald, så er situationen en anden. Denne type anfald behandles bedst ved ikke at give ham publikum og derfor ignorere ham. Ikke nødvendigvis sende ham væk, men i stedet gå væk fra ham. Hvis du ikke er der til at se, hvordan han opfører sig, så er det ikke sjovt at blive ved. Det er ikke sjovt at kaste med tingene, det er ikke sjovt at råbe grimme ord af dig osv. hvis du ikke er der og derfor holder han op.

I en sådan situation skal du ikke forhandle med ham, men kort og godt holde fast i dit nej og derfor heller ikke give efter. Hvis du giver efter, så er det jo at han netop lærer, at hvis han bliver ved, så får han sin vilje. Det går derfor ikke, at du f.eks. siger "nej, nej, nej, jamen så gør det da" fordi han har råbt og været krævende så længe, at du ikke orker at tage diskussionen mere ...

Du skriver, at han har brug for tydelige grænser og at du lige nu har rigtig svært ved at rumme ham - og det er her rigtig vigtigt, at du er opmærksom på, ...

---

---

... hvordan du kommunikerer til ham. Er du tydelig i din kommunikation?

Det er f.eks. ikke i orden, at han sparker til dig, slår ud efter dig osv. Hvis han gør det, så må han gerne få en time-out. Time out er en metode, som går ud på at sætte barnet på værelset, hvis det gør noget forkert. Det bør kun bruges, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt og man siger som tommelfingerregel, at han kan være på værelset det antal minutter han har i alder - altså 4 minutter, når han er 4 år.

Hvis du vælger at bruge en time-out, så skal du være sikker på, hvad du gør. Problemet med time-out er, at du kan komme til at sende ham på værelset, sende ham væk fra dig på det tidspunkt, hvor han faktisk har allermest brug for dig og derfor skal denne metode ikke bruges uden overvejelser. Men - når han f.eks. bevidst slår dig eller sparker dig, så vil det være helt okay. Du starter med at give ham en advarsel "jeg vil ikke have du slår mig, hvis du gør det igen, så sætter jeg dig ind på værelset" - og hvis han så gør det igen, så sætter du ham derind med beskeden om "jeg sætter dig her, fordi du slog mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre". Idéen er at han får tid til at tænke over, hvad han har gjort og falder lidt ned og bagefter kan I så stille og roligt sætte jer og tale om det.
Der er naturligvis en grænse for, hvad du skal finde dig i og du skal ikke acceptere, at blive slået eller sparket til!

Og når det så er sagt, så er det generelt en god idé at du er opmærksom på, hvor tydelig du er i din kommunikation. Sætter du ord på dine grænser? Siger du tydeligt nej - forstår han, når din grænse er nået? Eller forstår han det først, når du ender med at råbe højt, eller måske bryder sammen i gråd? Måske skal du arbejde med at melde tydeligt ud "jeg vil ikke ha…!" i stedet for at sige "vil du være sød at holde op med..". Når du f.eks. formulere dig med et "jeg", så er du langt mere tydelig.

Du skal også være opmærksom på, hvordan du roser ham og om du roser ham, når han gør noget godt. Så du også har fokus på at fortælle ham, når han gør noget du rigtig godt kan lide, noget af det du bliver glad for. Ofte kan man havne i en situation, hvor det er alt det negative, alt det han før forkert, som er i fokus og hvor man glemmer at fortælle ham, når han gør noget godt. Og det er rigtig vigtigt, at han rent faktisk ved, hvad det er du gerne vil se mere af…

---

---

---

Og det kan her være rigtig godt at rose ham konkret - og f.eks. ikke bare sige "tak fordi du hjælper mig", men i stedet sige "tak fordi du hjælper med at dække bord". Når man er fire år, så har man ofte rigtig meget glæde af helt konkret ros:) Og også meget gerne sætte ord på det du føler "det gør mig glad" eller "jeg nyder når vi to…", så han hører, hvad der har betydning for dig.

Nogle gange kan du også bruge lidt list, for at få ham til at gøre ting selv ved at have fokus på det han gerne vil, fremfor det du vil have ham til. Hvis du f.eks. gerne vil have ham til at skynde sig i tøjet, så i stedet for at skynde på ham og han bliver sur og irriteret, så hold fokus på det han vil - Hvis du skynder dig, så kan vi nå at læse en bog før vi kører" eller lignende. Han skal ikke belønnes med slik eller lignende, det er ikke det jeg mener, det handler mere om at give ham lidt læring omkring "hvis du gør de her ting for mig, som jeg gerne vil så kan vi gøre det her for dig, det her sammen", så han på den måde får lidt læring om, at alle i familien naturligt har nogle behov, som skal opfyldes.

Humor er i denne alder også en rigtig god idé. Børn opdager netop ofte humor i 4 års alderen. De pjatter, elsker at fortælle vittigheder og de kan fjolle rigtig meget og nogle gange grine af ting, som vi andre har svært ved at se er sjove - men dejligt er det og det gode humør smitter jo altid.

Derfor er det også ofte en rigtig god idé at bruge humor, leg og latter, når du vil undgå konflikter med ham. Aldrig på en måde, hvor han føler sig misforstået eller føler at du griner af ham, men mere som afledning. Det kan nogle gange hjælpe att gøre tingene sjove, pjatte og fjolle lidt. Han vil elske det og netop ved at bruge humor, kan du undgå nogle af de konflikter, som I har lige nu. Netop i situationer hvor du synes han er modsat og ikke hører efter, vil du kunne bruge humor. Husk på, at han ofte gør det modsatte af, hvad du vil, fordi han søger din kontakt ekstra og her kan du f.eks. reagere med "siger du nej, din lille bølle? Ved du hvad vi gør ved børn der siger nej her i huset - vi kiiiilder dem!" og så fanger du ham og giver ham en voldsom kildetur. På den måde får han kontakten og nærheden, mærker at du vil ham. Du undgår at skælde ud og bagefter vil han højst sandsynligt bedre kunne lytte efter hvad du siger:)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget at læse min nyeste bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn".

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---