Brev:
Min dreng på 4 er humørsyg og slår, og mor er i syv sind!
Kære Helen.
Hjælp! Har brug for sparring!
Jeg er gift mor på 38 år til to drenge på 4 og 6. Min mand rejser ofte, så tit er jeg alene med drengene. Det har og er mest mig som er på i hverdagen. Der er i det store hele balance og ro i vores familie, og vi har det godt. Men!!!!
Den store er efterhånden ved at være "stor", forstået på den måde at han er blevet mere rolig, reflekterende og kan forså et nej uden ballade. Han er rigtig god til at håndtere sin lillebror som er i en helt anden verden lige nu. Han slår sjældent igen når den lille slår osv. Det er rigtig fint.
Min bekymring og frustration ligger lige nu hos mindstemanden på 4 år og 4 mdr og hos mig selv.
Vi kan ikke rigtig finde ud af det for tiden.
Lige netop i dag synes jeg at jeg er magtesløs og ked af den måde det gik for sig.
Sådan kort om Noa. Så er han en dreng med meget energi. Man ser nemt om han er glad, sur eller ked af det. Det ses tydeligt. Både med mimik og ord. Han er en meget glad dreng og elsker vilde lege. Kan dog også godt sidde stille og koncentrere sig med at tegne, spil osv.
Han er en dreng som har svært ved at få et nej. Han bliver meget voldsom og vred og kalder mig alt muligt. Dit dumme fjolser, din tis…….., du er dum osv. Hvis han bliver rigtig sur kan han finde på at kaste med ting, sparke, slå osv. Når han får lyst til noget, vil han bare have det NU NU NU. Meget lyststyret.
Sådan generelt er vi begge gode til at tackle ham. Han har brug for tydelige grænser på en rolig måde. Så fungerer det også bedst for ham.
Lige nu har jeg meget svært ved at rumme ham. Han gør mig gal og frustreret. Det går liiige ind.
Morgenens eksempel. Og DET er jeg besltemt ikke stolt af.
Han er vred over jeg ikke vil give ham mere cornflakes lige inden vi skal køre. Han har også fundet andet tøj frem og vil tage tøjet af og have KUN grønt tøj på.
Siger til ham at det kan jeg godt se han har lyst til, men det har vi ikke tid til, og jeg vil gerne han tager sin jakke og sko på. Han sparker mig hårdt på benet og løber sin vej. Han er begyndt at gemme sig ved siden af sofaen, fordi jeg har skældt mere ud end jeg plejer tror jeg.
Jeg bliver så vred og råber faktisk af ham at NU vil jeg simpelthen ikke have at han slår mig mere. Det gør ondt på mig, og jeg bliver jeg af det. Han smider en jakke i hovedet på mig, og rammer så uheldigt at det virkelig gør ondt. Jeg bliver vred og ked af det og græder faktisk af frustration. (første gang mine drenge ser mig græde) Jeg er så frustreret at jeg går i den anden ende af huset og smækker døren. ...
... Synes bare det var for meget. Og helt sikkert bærgeret der flød over. Det er nemlig optrappet den senere tid.
Jeg samler mig lidt og går ud og siger at jeg er ok igen, og at jeg gik fordi jeg blev ked af det.
Så går det lidt nemmere, men er sikker på de begge blev meget forskrækkede over min reaktion.
Vi fik snakket om det i bilen. Om at alle følelser er ok. vrede, glæde ja ALT hvad man føler er rigtigt. Men man er nødt til at lære at sige det i stedet for at slå.
Vi får grinet lidt og sluttet skole og børnehave afl. på en fin måde.
Nu sidder jeg hjemme og tænker dybt over dette.
Jeg har brug for redskaber til at takle de situationer hvor jeg mister tålmodigheden og rummeligheden.
Jeg vil gerne være den rummelige mor jeg ellers er. Men synes virkelig det er svært for tiden.
Snakket med børnehaven om det. De oplever at han takler svære situationer godt, og han slår ikke de andre. Det gjorde han lidt da han var mindre. Men han er meget dygtig til at være en god ven osv derovre.
Når der kommer besøg her, bliver han ofte udelukket fra de andre børns leg fordi han er for voldsom. Han truer dem med bål og brand hvis de ikke vil lege med ham. Han er åbenlyst frustreret over den rolle han har fået som "ham der driller".
Hjælper tit med at få ham ind i legen.
Storebror er startet i skole. De plejer at gå i børnehave sammen.
Deres samspil herjemme er meget blandet. Det er rigtig godt med god leg og god tone. Men det er også masser af drillerier, slåskampe, råb og skrig. Det dræner også mig som mor at høre på dette.
Jeg er nok lidt fyldt op af alle deres skænderier, brokkerier, osv. Når så han slår mig op til flere gange bliver det for meget for mig. Jeg kan jo godt se han tydeligvis er frustreret og råber om opmærksomhed på en eller anden måde. Det synes jeg jo han får, men måske ikke helt nok til den anerkendende side for tiden. hm.
Hvad gør jeg får at hjælpe ham bedst muligt igennem den her svære periode?
Hvordan får jeg vendt denne negative spiral.
Hvad gør jeg når han slår og bliver så sur at han vil kaste med ting?
Har før holdt ham i mine arme da han ikke kunne lade være med at ødelægge ting. Men for mig er det jo en slags overgreb. Der var for mig intet andet at gøre den dag. Det hjalp hurtigt, og han slappede ret hurtigt af. Han fik en lang krammer og vi snakkede om det. Det er som om det letter på ham at jeg får sat ord på det. Som: Det er bare svært Noa hva? jaaa det er det mor. Osv.
Jeg er i syv sind lige nu!!!
Ser meget frem til dit svar.
Kærlig hilsen
Frustreret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.
Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer