Annonce

Annonce

Svar: Baby tager afstand


25. oktober 2014

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Marlene

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker:)

For rigtig mange kvinder er det svært at stoppe amning. Når man ammer, så har man jo en helt særlig kontakt med sit barn, en nærhed som kun mor og barn har sammen og for mange er det derfor en sorg, når amningen stopper.

Det er dog rigtig vigtigt, at du ved, at det jo ikke er dig som mor, din datter afviser, men brystet. Og måske er det lige nu vigtigt for hende, at du netop er lidt på afstand, fordi det hjælper hende til selv ikke at føle samme behov for brystet. Du dufter jo af mælk og minder hende om amning, men hun har en alder nu, hvor hun har brug for noget andet, og hvor jeres hverdag ændrer sig - og hvor du derfor har fornemmet og besluttet, at amningen må stoppe og det er rigtig fint. Du har ammet hende i et år, og det har været guld værd for jer begge to, men nu er I nået til et nyt skridt, en ny periode. Du kan naturligvis godt vælge at bibeholde amning - der er ingen der siger, at du behøver stoppe helt. At amme en gang dagligt, vil måske være rigtig dejligt for jer begge. Du må forsøge at fornemme, hvad der vil være bedst for både dig og din datter.

Der kommer forskellige perioder i hendes liv, hvor du skal øve dig i at "give slip" og det første store skridt sker ofte, når amningen stopper. Din datter viser mere selvstændighed nu, hun begynder at kunne klare flere ting selv og båndet mellem jer strækkes. Din datter elsker dig højt og har ganske givet en rigtig fin tilknytning til dig, men nu er hun igang med at vende sig ud mod verden og øver sig i at prøve mere og mere på egen hånd og også finde ud af, at bruge andre end mor. Og det er vigtigt, at hun kan det. Når hun skal passes af andre, når hun starter i vuggestue, så er det vigtigt, at hun kan lade sig hjælpe, passe og trøste af andre voksne.

Det er helt naturligt, at du nogle gange kan føle dig usikker og kan blive i tvivl om, hvorvidt hun stadig elsker dig ligeså højt og det kan naturligt give et stik i hjertet, når hun foretrækker sin far og skubber dig væk - men det er helt normalt og det er rigtig vigtigt, at du forsøger at tage det så afslappet og naturligt som muligt og glæder dig over, at båndet mellem far og datter nu styrkes.

Nogle gange kan det hjælpe at se båndet mellem barn og forældre som en elastik mere end som et bånd. Elastikken skal nogle gange strækkes og andre gange strammes lidt - vi skal strække den, når barnet har brug for at gøre ting selv, prøv af, øve sin selvstændighed, lære af egne erfaringer og vi skal stramme den, når vi som voksne alligevel ved bedst. Børn kan have lyst til meget, men vi ved, hvad de har behov for, og vi skal slække og stramme elastikken ud fra dette og naturligvis stadig med kærlighed til barnet :)

Det er rigtig hårdt, når man mærker at barnet løsriver sig. Det er rigtig svært og noget vi skal vænne os til som mødre og du vil ...


Annonce

... naturligt mærke perioder i de næste mange år, hvor du oplever at din datter løsriver sig fra dig … Lige nu er det amningen, herefter kommer start i vuggestue, så kommer start i børnehave, skole osv. Heldigvis, så vil der også være perioder, hvor hun naturligt vil søge dig ekstra meget og tydeligt vise at hun har for dig og du skal prøve at nyde, når hun gør begge dele :)

Derudover skal du finde nye måder I er sammen på, hvor I stadig har tæt kontakt og nærhed, men uden at du presser hende. Du kan f.eks. sættet dig i sofaen og kalde på hende, I kan sidde og kikke i en bog, bygge puslespil eller lignende og hun kan sidde og putte hos dig. Det samme om aftenen, hvor hun efter et bad kan blive frotteret godt i håndklædet, blive smurt med lidt creme osv. Her er der også rig mulighed for at give hende masser af nærhed og tæt kontakt.

Og så skal du nyde, at du nu har din mand som sovekammeret. Det er rigtig vigtigt for jeres forhold, at I sover sammen og har et velfungerende sexliv, så at få lillepigen ud af soveværelset er en god prioritering. Dit forhold til din mand vil naturligt også påvirke dit overskud og din følelse af at være en "god nok mor". Et velfungerende sexliv vil naturligt påvirke dit selvværd og faktisk kunne påvirke din evne til at klare de perioder, hvor du synes at din datter skubber dig væk eller hvor du bliver ked af, at hun foretrækker sin far…

Og så skal du tale med din mand om, hvordan du har det, så han bakker op om at mor også nogle gange kan ligeså godt som han, så I på den måde deles om tingene og så jeres datter mærker, at I som forældre står sammen:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til mælkeknuder, så er det vigtigt, at du fornemmer, at knuderne bliver mindre og mindre og det er rigtig fint, at du en gang imellem malker ud, når du kan mærke at det er nødvendigt, netop for at undgå en brystbetændelse. Jo længere tid der kan gå imellem, jo bedre vil det være og tilsidst kan du stoppe helt med at malke ud. Prøv også at massere brystet lidt i brusebadet, for at få løsnet mælkeknuderne op og hvis der kommer mælk, så lad det løbe. Stille og roligt skal massage og udmalkning sættes ned, for jo mere du rør ved brystet, jo mere vil du påvirke til stadig mælkedannelse.

Hvor hurtigt mælken forsvinder er meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Nogle kvinder kan i lang tid efter ammestop presse lidt mælk ud af brystvorten og med lang tid mener jeg faktisk i måneder til år. For de fleste vil brysterne dog i løbet af nogle uger til måske et par måneder begynde at ligne sig selv fra før graviditeten og du vil kunne fornemme at presset i brysterne forsvinder. Nogle kvinder vil godt kunne mærke en "kniben" i brystet, lidt som når nedløbsrefleksen går igang, uden at mælken begynder at løbe, men det er også helt normalt.

Jeg håber at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Og stort knus med på vejen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce