Annonce

Annonce

Svar: Stoppe med at amme


6. oktober 2014

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med jer

Tak for jeres brev og hvor dejligt at høre, at et fast stå op tid om morgenen begynder at give lidt mere rytme og dermed også bedre søvn. Skønt!:)

I har fuldstændig ret, når I skriver at der hos jer er flere problematikker, og jeg kan godt forstå, at I synes det kan være svært helt at overskue, hvor I skal begynde, hvordan I skal komme videre.

Der er ingen tvivl om, at jeres datter lige nu bliver ammet alt for meget og det er vigtigt at få skruet amningerne ned. I første omgang, vil jeg ikke anbefale, at du stopper amning fra den ene dag til den anden. Hvis du gør det, vil du kunne få en brystbetændelse, fordi mælken ikke bliver tømt ud. Alternativet til at amme vil derfor være at du skal malke ud og det er der ikke grund til, når jeres datter kan hjælpe dig med at blive tømt og samtidig jo er vældig glad for brystet.

Man kan i forhold til jeres datter godt tale for, at amningen stopper hurtigt, fordi hun kan have meget svært ved at forholde sig til, hvorfor hun nogle gange kan få lov til at blive ammet og andre gange ikke kan få lov. Hun kender jo ikke klokken og forstår ikke, hvorfor det f.eks. er okay at blive ammet kl 20, men ikke klokken 16 og det kan naturligt skabe ekstra frustration og gråd. Nogle gange kan man derfor blive nødt til at stoppe amning helt, fordi hun så bliver mindre forvirret og mindre ked af det. Trods dette, så synes jeg dog, at det vil være en god idé at I nu vælger at trappe ned fremfor at stoppe helt.

Da du lige nu ammer 7-10 gange i døgnet, så vil det være godt, hvis du kan trappe ned og amme 3 gange i døgnet. Samtidig med dette, så skal indtaget af rigtig mad og vand af kop sættes op, så hendes behov dækkes på denne måde og far må tage over om natten. Jeg vil anbefale at de tre amninger ligger inden middagslur, aften og sen aften. Du skal altså nedsætte amningerne både om dagen og om natten, men de tre amninger ligger fordelt sådan, at hun stadig får mælk om dagen, aften og nat.

Hun skal lære at sove uden at få brystet først. Det er nødvendigt. Derfor skal hun puttes til formiddagslur uden amning. Derudover er det rigtig vigtigt, at du før middagsluren og før hun puttes til natten om aftenen lærer hende at overgive sig til søvnen uden at hun har brystet i munden. Hun skal ammes og falde helt til ro ved brystet, men skal slippe brystet, smile til dig, trille om på siden og falde i søvn. Det er vigtigt, at hun lige når at registrere, at brystet er væk fra munden.

Jeg vil anbefale at I starter med at lære at hende at sove uden brystet i munden og at mor derfor lægger sig og ammer hende i dobbeltsengen. På den måde får jeres datter mælk, masser af nærhed og fysisk kontakt, men kan lære at falde i søvn uden brystet. Lad hende ligge i dobbeltsengen. I skal naturligvis sikre jer at hun ikke kan trille ned. Det vil være en fordel at koble hendes tremmeseng til jeres seng, fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. På den måde forlænges jeres seng og hun kan stille og roligt lærer at sove i egen seng, koblet til jeres seng og derved stadig have jer tæt på.

Sen aften lægger mor sig så og ammer jeres datter igen. Evt. ammer hende, skifter hende og ammer hende igen, så hun der er fyldt rigtig godt op til natten og så puttes hun i egen seng, som jo som sagt er koblet til jeres seng. Og hun skal IKKE ammes mere! Det er vigtigt at I holder fast i at herefter er det slut med bryst om natten. Enten skal mor være der, give trøst og ro eller også så skal I lade far tage over. Far dufter ikke af mælk og forbindes ikke med amning og det er rigtig godt, at far er helt parat til at tage fri og hjælpe med at få jeres dater til at sove uden bryst. Far kan tage hende over i dobbeltsengen og putte med hende eller lade hende ligge i hendes egen seng og ligge ved siden af hende, holde hænderne på hende osv. så hun kan mærke at far er der - så hun får masser af nærhed og fysisk kontakt, men ikke længere bryst. Og far skal ikke begynde at give flaske eller andet. Hun skal lære at sove uden og skal ikke af en ny dårlig vane:)

Når hun har lært at falde i søvn ved siden af mor uden at have brystet i munden, så kan I begynde at øge afstanden mellem mor og barn, så hun stille og roligt lære at kunne sove i egen seng koblet til mors seng, men ikke behøver ligge helt tæt på mor for at sove.

Det vil være rigtig godt, at I indføre en ...


Annonce

... putteklud, der dufter af mor, ligesom hun også kan få en puttebamse og I kan stille og roligt også begynde at indføre godnathistorie, godnatsang osv. så hun har dette ritual med sig og lære at det indgår som en fast del af hendes putning.

Og så skal dagsrytmen så vidt muligt følges og jeg kan se, at jeres datter sover sin middagslur meget sent. Det kan være en god idé, hvis I kan få hende til at sove sin middagslur lidt før. Det lyder lidt som om at I forsøger at putte hende lidt for sent, så hun passere sit egentlige træthedstidspunkt og derfor når at blive overtræt og ikke rigtigt kan sove - jeg tænker derfor at I skal prøve at putte hende måske allerede kl 14-14.30 og se om hun så ikke kan sove lidt før, så hendes middagslur stopper senest kl 16.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (det kan være mos fra glas eller hjemmelavet mos), vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca 9.30 - uden at blive ammet først. Hvis I triller hende en tur, så lad hende sidde op og ender hun med at sove siddende, så er det okay. Det vigtigste er at hun nu lærer at sove uden at få brystet først.

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med stykker af frikadelle, godt kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, rejer eller lignende. Og må også meget gerne få grøntsagsmos (hjemmelavet eller mos fra glas eller frost), fordi I skal sikre at hun bliver fyldt ekstra op med mad. Vand af kop.

Tilbydes en banan, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 14-14.30. Her må du gerne lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen og arbejde på, at hun ammes, slipper brystet, triller om på siden og falder i søvn.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16-16.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion frugtgrød med lidt letmælk på. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Det kan være retter som pasta med kødsovs, boller i karry, frikadelle (kød eller fiskedelle), farsbrød, lakselasagne, laks fra ovnen, rødspættefilet osv. Maden skal smage af noget og må gerne være godt sovset:) Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød i køkkenet ca kl 19.45. Det kan være en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød, vand af kop. Får børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 20-20.30. Mor lægger sig med hende og ammer hende i dobbeltsengen, hun slipper, triller om på siden og falder i søvn. Hvis hun ikke sliper selv, skal brystet altså lirkes ud af munden på hende, så hun lærer at falde i søvn uden at have brystet i munden.

Sen aften 23-24: Ammes, evt. skiftes og ammes igen - og puttes så i egen seng og herefter tager far så evt over (og mor sover i et andet rum).

I er nødt til at tage en beslutning om at nu er det nu og at antallet af amninger skal skæres ned, - også selvom hun bliver ked af det og protesterer. Hun vil ikke selv sige fra overfor brystet og I er nødt til at skrue ned for mælkeindtaget. Det er ikke til hendes bedste at hun ammes så meget, hverken ernæringsmæssigt eller i forhold til hendes søvn og trivsel generelt og I er nødt til at trappe ned og sætte anden mad i stedet, også selvom det er svært:)

Det lyder for mig som om at mor vil have svært ved det og at det hos jer derfor kan være rigtig godt, hvis far kan tage over om atten og måske også om formiddagen og på de tidspunkter, hvor mor ofte ammer, men lige nu ikke skal amme mere. Det er helt okay at far ikke er vant til at putte hende, det er naturligt fordi hun jo ammes så meget, at det er mors job, men nu skal der ændringer til og der er ingen tvivl om at far jo elsker sin datter højt og vil være der for hende, trøste og berolige og hun på den måde ikke bliver svigtet:)

Og ja - hun skal over i egen seng efter amningen kl 24 og mor skal nok sove i et andet rum herefter, hvor far så tager over og tager sig af resten af natten. Og far skal her prøve at putte hende i egen seng eller tage hende over til sig og putte med hende i dobbeltsengen, men ikke gå rundt med hende. De kan ligge i sengen sammen, og hun kan få masser af nærhed, men I skal ikke begynde at gå rundt osv. om natten:)

Håber dette hjælper jer videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce