Svar: Gider ikke spise rigtig mad - 7 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Dage, hvor det hele bare går op i hat og briller - ja de er der desværre nogle gange og sådan er det med små børn :) Måske har din dreng bare ikke været rigtig oplagt og appetitten ikke været særlig stor, måske er han ved at blive syg, måske havde ham bare brug for en "putte-dag" og ekstra nærhed ved dig. Og sådan må det være og det lyder som om at du har klaret det rigtig fint og gjort det, som nu engang var nødvendigt. Og det er rigtig dejligt at mormor er der og kan hjælpe med at trille med barnevognen, så du kan få en pause og lige nå at trække vejret :)
Det bedste du kan gøre lige nu er at følge dagsplanen så godt som muligt. Prøve at holde fast i et nogenlunde fast stå op tidspunkt om morgenen, for jo mere ens I starter dagen, jo større sandsynlighed for at at resten af dagen også får rytme. Når han står op til samme tid og får morgengrød til samme tid, vil han ofte også begynde at sove sine lure til samme tid, spise sin mad osv. til samme tid hele dagen igennem. Hans indre ur vil begynde at fornemme den rytme, du hjælper ham med at skabe og på den måde arbejder tiden stille og roligt for jer :)
Det vil være en god idé, at du starter med at tilbyde ham mad i hånden til hvert måltid og så følger efter med skemaden. Det at få ...
... lidt i hånden at gumle på vil øge hans appetit, det vil styrke ham mundmotorisk og det vil gøre ham klar til spisetid, så han måske lettere tager imod skemaden, når du så tilbyder ham den.
Du skal ikke spekulere så meget over mængden. Det gør ikke noget, hvis han ikke spiser så meget lige nu, det vigtigste er, at du forsøger at få skabt lidt rytme, hvor han naturligt begynder at føle sult når det er spisetid. Og så skal du give ham mange små måltider i løbet af dagen, så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han nok lidt mere til det næste:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du må gerne give ham mad, som du ved han godt kan lide, så han får f.eks. 2 succesmåltider dagligt og så kan du prøve at tilbyde en ny slags grød eller mos til de øvrige måltider, så han også tilbydes nyt og på den måde lærer at spise noget andet og spise mere varieret. Hvis han f.eks. har fået en grød, som han godt kan lide om morgenen, så kan du prøve med en ny slags grøntsagsmos til frokost. Har han modsat fået en grød, som han ikke brød sig om, så vil det være godt at give ham en grøntsagsmos til frokost, som du ved han gerne vil spise, så han på den måde sikres at få mad nok hele dagen igennem og ikke behøver søge det om natten:)
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.