Svar: Sociale problemer

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev og meget fine og uddybende beskrivelse af jeres dreng - og velkommen til:)

Du fortæller, at der har været flere psykologer inde over, og at jeres dreng er blevet undersøgt for autisme, hvilket han ikke har. Men når jeg læser, hvad du fortæller, så tænker jeg, at han måske har ADHD.. har I tænkt på det?

Man kan tale om 3 typer af ADHD:

1. ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse

2. ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet

3. ADHD - som kombineret type med opmærksomhedsforstyrrelse og hyperaktivitet/impulsivitet

Børn som har ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, vil have svært ved at holde opmærksomheden på en opgave eller en leg de er igang med. De hører ofte ikke efter, når man henvender sig til dem og de virker ofte 'sjuskede' i deres måde at løse opgaver på. Når du giver barnet en opgave, så går barnet måske igang med opgaven, men det lykkes sjældent at lave opgaven færdig. Barnet bliver ofte distraheret af andre ting og kan ofte også virke glemsom.

Børn som har ADHD med overvejende hyperaktivitet, vil ofte have meget svært ved at holde sig i ro. De har meget svært ved at sidde på en stol, de vrider og vender sig, snor sig i et væk og rejse sig ofte og går rundt i situationer, hvor det normalt forventes at man sidder stille. Barnet har ofte ofte svært ved at lege og engagere sig i leg med andre børn på en hensigtsmæssig måde, de snakker rigtig meget og de virker faktisk som om at de hele tiden er drevet af en "indre motor" - det er som om at der aldrig falder ro over dem.

Børn som er meget impulsive, vil ofte komme med et svar før spørgsmålet er blevet stillet, de afbryder andre børn, de har svært ved at vente på at det bliver deres tur og de afbryder ofte andre eller overskrider andres grænser, ved at bryde ind i en samtale eller i en leg.

Et barn med ADHD har ikke alle disse symptomer, men kan have nogle af dem. Og man kan også have forskellige grader af ADHD.

Når jeg læser din beskrivelse af jeres dreng, så har han f.eks. svært ved at vente på sin tur, han overskrider de andre børns grænser, når han råber af dem og nogle gange bestemmer over dem, han har svært ved situationer hvor man skal sidde stille. Det er f.eks. svært, når det er spisetid og det er svært, når der er samling. Han kan godt koncentrere sig om at lege med lego, fordi det er noget, som virkelig interesserer ham, men andre ting kan han have svært ved at koncentrere sig om og han mister hurtigt interessen. Og så lyder det også som om at han har det bedst, når han er i bevægelse. Han lyder ikke til at have det særlig godt med at skulle sidde stille i længere tid.

Jeg kan ikke stille diagnoser og i forhold til at stille diagnosen ADHD, så er det noget en psykiater skal gøre. Men jeg synes det er noget I kan drøfte, for måske er det netop her jeres drengs udfordringer ligger.

Børns vanskeligheder med ADHD afhænger meget af, hvordan barnet mødes i hverdagen, hvordan barnet mødes af sine omgivelser. Og jeg tænker faktisk, at det er derfor I oplever stor forskel på, hvordan jeres dreng er derhjemme, og hvordan han fungerer, når I er ude. I har hjemme skabt nogle rammer, som han kender, er tryg ved og derfor naturligt kan følge. Og det hjælper ham. Struktur og regelmæssighed er tryghed for ham. Det er netop vigtigt for ham, at han kender reglerne, for der er jo ikke noget han hellere vil end opføre sig, som han mærker I og andre forventer. Han gør ikke det han gør, for at provokere eller ...

---

---

... irritere.

Der er stor sandsynlighed for, at jeres dreng allerede i løbet af de kun 6 år han har levet, har oplevet kritik og bebrejdelser. Han har skulle skifte institution, andre børn og voksne bliver sure på ham, irriterede på ham. Han får måske skæld ud eller har fået en del skæld ud, fordi han ikke "opfører sig ordentligt" og det er rigtigt synd. For hvis han har ADHD, så er han faktisk ikke i stand til at leve op til forventningerne. Han vil begynde at føle sig forkert, føle sig anderledes - og det er her faktisk problematisk, at han nu udelukkes fra fællesskabet. I fortæller at han ikke længere kommer med til børnefødselsdage, og at han udelukkes fra ture ud af huset, når det er større grupper. Det er jo netop med til at give ham følelsen af at være forkert, ikke være god nok, ikke være rigtig. Og det er SYND! Det er ikke godt for hans selvværd, og det gør ikke noget godt for ham. Han gør jo sandsynligvis alt, hvad han kan, for at fungere med de andre børn, men det er bare rigtig svært for ham.

At han er begyndt at omtale sig selv som "mig", lyder lidt som om at han går ned i alder. Måske fordi han forsøger at finde en rolle, hvor han kan passe ind. I mange situationer bliver han måske behandlet som et yngre barn og ikke som den kvikke 6 årige, som han måske er - og det reagerer han naturligt på. Hvis han har ADHD, så er han fuldt ud ligeså intelligent som alle andre 6 årige og skal ses som sådan og mødes ordentligt.

At han gerne vil kunne alting, før han har lært det, er helt normalt. Det behøver ikke have noget med f.eks. ADHD at gøre. Men man kan sige, at hvis han generelt mødes med en række forventninger, som han har svært ved at leve op til, og han generelt får skæld ud, føler sig mindreværdig og mødes negativt, så vil det naturligvis også påvirke hans lyst til at udfordre sig selv og hans tro på, at det nok skal lykkes, hvis man prøver endnu engang. Det vil være helt naturligt, at hans verden hurtigt bryder sammen og han udbryder "jeg kan ikke!". Han kan jo godt, hvis han ofte irettesættes have en følelse af til sidst slet ikke at kunne noget. Og det er her rigtig godt, at I netop er så opmærksomme på derhjemme at styrke hans selvbillede og hans følelse af at kunne. At I f.eks. inddrager ham i de daglige gøremål, inddrager ham, når I handler osv. Fordi det netop er med til at styrke hans følelse af at han har værdi og at han er noget ganske særligt. Han er vigtig for jer:)

---

---

---

Jeres venner har tildels ret i at faste regler, struktur osv. giver overblik og at det hjælper jeres dreng at kende reglerne. Han skal dog ikke have trusler eller straffes - det er ikke nogen god idé f.eks. at sige "hvis ikke du gør sådan og sådan, så må du undvære din frokost". Det er langt bedre f.eks. at fortælle ham, at "når du kommer ind, så står frokosten og venter på dig". Og så er det generelt en rigtig god idé, at fortælle ham, hvad han skal i stedet for at tale om det, som han gør forkert. I stedet for at sige "du må ikke gå ud på vejen", så kan man sige "du skal gå inde på fortovet".

Man skal også huske at sætte ord på, når han rent faktisk gør noget godt. Når han gør noget, som gør jer eller andre glade. Når I f.eks. ser at han deler med en kammerat, giver plads til en anden i køen osv. Så fokus bliver på alle de gode ting og de små succesoplevelser og ikke kun på, alt det som han kunne gøre anderledes eller bedre.

Jeg håber I kan bruge dette videre og jeg vil lige sende jer en pjece i en separat mail omkring ADHD og børn:)

Rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---