Brev:

Sociale problemer

Hej Helen.

Er mor til en dreng på snart 6 år.

Han har de første år af sit liv været meget syg med masser af indlæggelser og meget fravær fra vuggestuen. Da han var 1 ½ år gammel begyndte pædagogerne at snakke om at ham havde nogle sociale problemer, og der har siden har der været mange psykologer og talepædagoger inden over. De kom med forslag til hvad pædagogerne kunne gøre for at hjælpe ham.

Da han var 4 år og var startet i børnehave beskrev de ham som en glad og kvik dreng, men som havde problemer med at indgå i relation med andre børn, samt at ham var meget ud afreagerende når tingene ikke var, som han ville have dem og han blev rigtig sur, når de stillede de mindste krav til ham, oftest løb han skrigende væk. Han kunne også finde på at slå de andre børn. Han havde også svært ved skrift f.eks. hvornår de skulle ind fra legepladsen og spise, her blev han også meget udadreagerne og de prøvede at lade ham være nogle gange og andre gang sagde de at han skulle ind.

Vi havde rigtig mange møder med de dem, men følte efterhånden ikke at de holdt fast de tiltag som psykologerne havde foreslået. Det var bl.a. at visuelt at vise ham hvad der skulle ske i løbet af dagen. Vi følte mere og mere at de så ham som besværlig i stedet for at hjælpe ham med at tackle situationerne. Vi valgte derfor at skrive ham op til en anden instiuation.

Vi holdt møde med dem ang. om han var klar til at starte i skole og de mente at han rent intellektuelt var hel klar, men at han havde brug for støtte til det sociale og anbefalende at han startede i speciel klasse. Han blev tilbudt at starte i den nye børnehave og vi valgte at han skulle vente et år med at komme i skole.

Han startede det nye sted 1. januar og er rigtig glad for at gå der ingen problemer med at aflevere ham hvor han tidligere ofte var ked af det. Indkøringen var heller ikke noget problem. De første par måneder var han rigtig god til at komme til de voksne, når der var konflikter. Han blev bedre til at bede om hjælp og der blev lavet en tavle med billeder af hvad der skal foregå hver dag. Men der er selvfølgelig stadigvæk problemer.

Han er ikke meget for at deltage i samlingen og ofte ender det med efter at han bliver sur og løber sin vej, så indgår de et kompromis der hedder at han skal være på stuen, men ikke behøver at deltage i samlingen, hvilket som regel altid ender med at han alligevel deltager og gerne vil fortælle om de ting han ved og har oplevet.

Udfordringen er også når de skal ind og spise og her kan han også reagere meget voldsomt og nogle gange kan de bruge rigtig lang tid på at få ham ind og spise.
De andre børn vil rigtig gerne lege med ham, han vil dog gerne have, at det skal foregå på hans præmisser og at han skal bestemme. Han kan godt holde fokus på ting eller lege hvis det er noget der fanger ham, det kniber straks mere hvis det ikke har hans store interesse. Han er god til at dele ting i børnehaven, de oplever dog at han har svært ved at stå i kø og vente på at det bliver hans tur.

De oplever også at han kan finde på at slå eller skrige af de andre børn. Et eks. jeg henter ham en dag som jeg plejer, han ser mig og hvisker noget til pædagogen og hun nikker hvorpå han gemmer sig inde i en buks. Pædagogen siger til mig at han lige har været der, men at han må have gemt sig, jeg går rundt og lader som jeg leder efter ham imellem tiden er der to større børn, der så tager den kasse som han har brugt til at fange smådyr i, han løber ud og skriger dem lige op i hovedet, pædagogen griber ind og siger til de store børn at han legede med den der kasse og han falder hurtig til ro da han får kassen igen.

Den sidste beslutning børnehaven har taget er at han ikke længere kommer med ud af huset når der fødselsdag hjemme hos nogle af de andre børn, samt at han ikke kommer med på tur når det er større grupper.

Når han er hjemme er han en rigtig glad dreng der har en god fantasi og god til at lege. Elsker at bygge og lege med Lego. Han gør de ting vi beder ham om dog nogle gange med en del brok og sur mine. Men aldrig med skrig og råben. Han får krav her hjemme, som han udfører såsom at dække bord, tage ud af bordet rydde op efter sig selv og lignede hvilken han klare uden noget videre brok. Han kan også finde på, at komme og spørge om der er noget han skal hjælpe med. Vi provokér ham bevidst når vi leger med ham så han ikke får lov til at styre hele legen, men at vi også bestemmer og det accepter han nogle gange mere modvilligt end andre gange. Vi bestemmer nogle ting den ene dag og andre dage ...

... får han lidt medbestemmelse f.eks. vælger vi godnat historien i nogle dage og så må han vælge en han gerne vil høre.

Han kommer når vi siger der er mad eller at han skal ind uden sure miner.
Der hvor vi bor er der en del jævn aldrende drenge som han leger med. I og med at han gerne vil bestemme legen går det bedst med dem der indvilliger i at han får lov til at bestemme, men han kan godt gå på kompromis og legen foresætter. De er som oftest 3-4 stykker sammen og kan godt lege i lang sammen uden at der opstår konflikter, når der gør dette kommer han ind og siger det til os og vi hjælper med at løse konflikten så de kan lege videre. Der er dog to af børnene som han ikke altid har så meget lyst til at lege med og det siger han som regel stille og roligt til dem, hvis de så fortsætter med at tage legetøjet eller lignede, så inviter han de andre legekammerater ind på sit værelse hvor de så kan lege videre. Nogle gange kan han dog have svært ved at blive i legen og skifter så over til en anden leg, her har vi lidt svært ved hjælpe ham tilbage i den leg De havde gang igen. Nogle gange lykkes det andre ikke.

Han vil meget gerne kunne alting før han har lært det, og vi har snakket rigtig meget ham om at man skal øve sig før man kan blive bedre, han kan stadigvæk blive sur når tingene ikke rigtig lykke f.eks. når vi spiller badminton og han ikke lige rammer fjerbolden, men han bliver ved med at prøve indtil han til sidste opgiver og siger at nu gider han ikke mere og så finder han på noget nyt. Når det f.eks. er Lego der driller, så beder han altid om hjælp uden at blive sur og vred. Vi har altid været konsekvente herhjemme og han ved uden mærket hvad han må og ikke må. F.eks. hvis han har gjort noget vi ikke vil have så bliver han advaret, og hvis han gør det igen så kommer han ud i gangen for at sidde et øjeblik, hvorefter jeg forklare han, at jeg ikke vil have at han gør sådan eller hvad det nu har været.

Når vi er ude og handle hjælper han med at finde de ting, vi skal have og nogle gange går vi en tur i legetøj butikken og andre gange ikke og det accepter han dog som regel med lidt brok – men ikke med vilde reaktioner. De gange hvor vi er steder hvor vi skal stå i kø, står han og venter indtil han mister tålmodigheden og begynder at synge eller hoppe rundt om mig.

Forleden dag ved et møde i børnehaven kom det frem at han var blevet mere udadreagerne i visse situationer og at de stadigvæk havde svært ved at få ham med til samling og ind når de skal spise.
De fortæller at de prøver stoppe konflikterne inden de bryder ud men at det ikke altid er muligt. Endvidere gør de meget ud af at forklare ham, hvordan tingene hænger sammen og hvordan man bør opføre sig i forhold til andre.

Vi føler os meget magteløse i forhold til at hjælpe ham, da vi ikke oplever disse udfordringer her hjemme og især nu hvor de er begyndt at snakke om at det bliver værre og værre. Vi snakker del en om disse ting med ham og han ved udmærket at det ikke er ok den måde han reagere på. Som han selv siger ” jeg ved godt at det ikke er godt at blive så sur” han er rigtig god til at sætte ord på sine følelser gode som mindre gode. En anden ting de også har observeret i børnehaven er at han siger mig i stedet for jeg, hvilket også undre os lidt da han ikke gør det her hjemme.

Vi vil gerne hjælpe ham, men ved ikke hvordan! Hvordan kan der væres så stor forskel på når han er hjemme fremfor i børnehaven? Nogle af vores venner har sagt at han har fundet ud af hvordan han kan få sin vilje og at de giver han for meget snor og at de skal være konsekvense så han præcis ved hvad han har at forholde sig til og så må han f.eks. undvære frokosten, hvis han ikke kommer når de skal ind og spise. Jeg kan egentlig godt se fornuften i det for det har jo virket her hjemme – altså det at have helt klare regler og at der er konsekvenser og ikke bare ”snak”. Jeg er bare meget tvivl om det vil hjælpe eller gøre mere skade end gavn, men på den anden siden så synes jeg også at de har prøvet alle de ting de har kunnet komme i tanke om og det har bare gjort det hele værre.

Jeg er rigtig meget i vildrede, da jeg jo også er bange for at de andre børn på et tidspunkt vil trække sig fra ham, og at han vil miste meget af det sociale og derfor også vil få det svært når han starter i skole. Vil lige nævne at han er udredt for autisme og at han ikke er det, og psykologen kan ikke give nogen anden diagnose, der lige som kan være med til give ham og personalet nogle redskaber der kan hjælpe begge parter.

Hilsen ”den frustreret mor”

Læs Helens svar »

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.

Vred 5årig

Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...

Læs hele brevet og Helens svar

22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.

Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn

Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar

8. januar 2024 | Opdragelse | 6 år, 8 mdr.

Dårlig opførsel og drillerier

Hej Helen. Tak for dine tidligere gode svar til storebror der i dag er 15...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: