Svar: Far duer ikke

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt at begge I forældre forsøger at være så meget omkring jeres dreng som muligt og nyder at være det - og jeg forstår godt, at far kan blive ked af det og at det gør ondt, når jeres dreng afviser ham.

Det er rigtig vigtigt, at I bakker op omkring hinanden. Det er super vigtigt, at jeres dreng mærker, at han ikke kan spille jer ud imod hinanden, ligesom han skal se jer som en enhed. Mor og far har noget sammen og betyder noget for hinanden. Det er derfor rigtig godt, at I viser, at I er glade for hinanden. At I giver hinanden knus og kram, kysser hinanden, holder i hånden, sidder ved siden af hinanden i sofaen osv. så jeres dreng kan se, at mor og far vil hinanden.

Og det er også vigtigt, at I rent verbalt bakker hinanden op. Det er vigtigt at du som mor ikke kritiserer fars måde at gøre tingene på - heller ikke selvom han måske gør det anderledes end dig. Nogle gange kan vi mødre godt gå meget op i om det nu er de rigtige bukser, der er sat sammen med blusen, eller om hapserne er skåret ud på den rigtige måde - og kan i den forbindelse godt komme til at stille spørgsmålstegn ved hvad far har gjort og måske ligefrem kritisere fars valg - og det går ikke. Far gør det ligeså godt som mor, også selvom han gør noget andet.

Du skal også sætte ord på, så jeres dreng i situationen hører, at far kan ligeså godt som du. Når jeres dreng f.eks. siger "mor skal" om et eller andet, så svarer du "far hjælper dig, jeg er lige her imens" eller lignende. Så han direkte hører, at du bakker op om at nu er det far. I forhold til at sige godnat, så er det super fint, at I har en regel om, at alle siger godnat til hinanden, og far må meget gerne putte jeres dreng. Men når han så siger "mor skal putte" så kan du svare "far putter dig og jeg kommer ind og siger godnat bagefter" - på den måde mødes I og holder samtidig fast i jeres regler. Far kan ligeså godt putte som mor kan, og naturligvis kommer du ind og siger godnat, fordi alle siger godnat til alle.

Far skal på samme måde også sætte ord på "du vil gerne have mor. Nu hjælper jeg dig, og så kommer mor bagefter". På den måde viser far, at han forstår jeres dreng og lytter til jeres drengs ønske - men holder samtidig fast i at nu er det far der hjælper og at han kan være helt ...

---

---

... tryg ved at far har styr på det og så får han naturligvis sin mor igen.

Det er vigtigt at far, selvom det er svært, prøver ikke at lade sig gå på af at blive afvist. Det er vigtigt at far ikke trækker sig, bliver ked af det og sender signaler om at han bliver såret i situationen. Jeres dreng har en alder, hvor han naturligt er igang med at undersøge, hvad det han gør, gør ved andre - og det er rigtigt spændende at undersøge fars reaktion, især hvis far bliver ked af det og såret. Når jeres dreng prøver igen og igen, når han siger at han vil smide jer i skraldespanden, så er det ikke for at være ond, men en naturlig måde at undersøge jeres reaktion på.

Nogle gange kan det derfor være en god idé at bruge det han siger "vil du smide mig i skraldespanden… mmm, det vil jeg godt nok være ked af. Skraldet bliver kørt væk og så er jeg pludselig helt væk fra dig, det kunne jeg ikke tænke mig, så ville jeg græde rigtig meget" eller lignende. På den måde bruger I det han siger, I reagerer på det han siger og forklarer at det gør jer kede af det - men uden at I i selve situationen signalerer at I bliver kede…

---

---

---

Og så er det en god idé at far og søn laver ting, som mor ikke deltager i. Det er ting i hverdagen, som du selv nævner at bygge, være i værkstedet, slå søm i osv. Men det kan også være noget, som de to gør fast sammen f.eks. går til svømning om lørdagen eller lignende. Noget hvor det er far og søn og som mor ikke deltager i. Det kan være meget givende for dem begge:)

Jeg er helt enige med jer i at I ikke skal begynde at forklare at far bliver ked af det og ikke give jeres dreng skyldfølelse på den måde. I skal også være opmærksomme på ikke at stille spørgsmål som "hvorfor vil du ikke være sammen med far?". Det vil for det første være svært at svare på og samtidig bekræfte, at dette er et problem. I situationen med at sige godnat og jeres dreng ikke vil sige godnat, så kan mor sige godnat til far, I voksne kan sende fingerkys, vinke til hinanden eller lignende, når mor f.eks. går på værelset med jeres dreng og han skal sove. På den måde oplever han, at I siger godnat - også selvom han ikke vil. Netop fordi sådan gør man i jeres familie:)

I min nye bog "Helens bog om børn og opdragelse", kommer jeg også ind på morsyge og morglade børn".

Fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---