Svar: Sove i egne senge

---

Kære Diana

Tak for dit brev og fine beskrivelse af dine børn, og de forskelligheder de har:)

Det er ekstra udfordrende, at have børn, som er så forskellige. For de skal mødes forskelligt og opdrages forskelligt - og det er rigtig svært, når man samtidig helst ikke vil have, at de skal føle, at der gøres forskel. Og man kan sige at helt overordnet, så skal værdierne omkring børnene være de samme - de skal have samme kærlighed, mødes anerkendende, have tillid til og føle sig trygge ved, at de altid kan komme til jer forældre, de skal vises respekt osv. Men der er også forskel, fordi de jo er forskellige og har forskellige behov, så lillebror vil nogle gange have brug for noget, som storesøster ikke har brug for - og storesøster vil jo nogle gange også have brug for noget, som lillebror ikke har brug for.

Lige i forhold til at sove på eget værelse, så tænker jeg at det er en god idé at I arbejder på dette - så far kan komme tilbage i soveværelset. Jeg er helt enig med dig i, at det vil være godt for jeres forhold, hvis I kan sove sammen:)

Var det en mulighed, at børnene sov sammen? Selvom de er forskellige, så kan de godt have behov for at sove sammen. For storesøster som lyder til at gå meget op i at tingene er retfærdige mellem hende og lillebror, så vil det måske virke fair, at børnene sover sammen og de voksne sover sammen… Og for lillebror, vil det være trygt at han sover i samme værelse som sin søster, fordi han ikke bryder sig om at skulle sove alene. De kan altså have glæde af at sove sammen med forskellig begrundelse, netop fordi de er forskellige:)

Med den alder børnene har, vil de også skulle puttes til nogenlunde samme tid hver aften og kan få læst samme godnathistorie. Ligge i hver deres seng og lytte til at der bliver læst højt. Når far er hjemme, så er det nogle gange ham der læser, og ellers er det mor. Det vil være lettere for dig, at putte begge børn, netop når du har dem begge alene og I kan gøre selve putningen til noget hyggeligt og rart. Jeg synes det er en løsning, som kan være værd at overveje.

Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, at I beholder en madras på gulvet i soveværelset. Især jeres dreng har brug for denne tryghed, men også storesøster kan have glæde af at vide, at hun kan komme ind til jer, hvis hun vågner af en drøm. Madrassen ligger der således til dem begge, hvis de får brug for det. Det er en god idé at holde fast i, at de puttes i egen seng og falder i søvn der - men døren til værelset kan stå åben og de kan få en lille natlampe i stikkontakten ved sengen, så de kan finde døren, hvis de vågner - og vågner de (her især med tanke på lillebror), så kan de komme ind i soveværelset.

Det er meget vigtigt at ...

---

---

... ingen af børnene føler sig afvist og smidt ud af soveværelset. De skal føle, at de altid er velkommen, hvis de vågner af en drøm og har brug for jer. Det skal være helt okay at komme med sin dyne og pude under armen og lægge sig på madrassen. Og det er madrassen de umiddelbart skal lægge sig på - for det er langt lettere at komme fra madrassen og tilbage i egen seng, end at komme fra smørhullet i midten af dobbeltsengen.. Så prøv om I kan holde fast i at madrassen bruges, hvis de har brug for at være tæt med jer:)

I skal være meget opmærksomme på hvad lillebror ser af tv-udsendelse, hvad I taler om over middagsbordet osv. Han har meget store ører og hører rigtig meget - men han misforstår også rigtig meget og kan derfor blive bange for ting, der for jer er helt harmløse. Mange tegneserier osv. virker i voksnes øjne rigtigt søde og sjove, men kan være skræmmende for en fireårig. Han tænker meget konkret og hvis legetøjet i filmen f.eks. bliver levende og danser rundt, så kan hans legetøj jo også blive levende om natten… Hvis I taler om nisser eller læser bøger om farlige dyr som tiger og ulve, så er det vigtigt igen og igen at forklare ham, at det ikke findes i Danmark. Det findes ikke her, hvor I bor. Og måske skal I lægge lidt af disse bøger til side og læse om andre ting:)

Det er vigtigt at I ikke "kører med på vognen" om at han skal være bange. I skal anerkende ham og det han føler, ikke negligere det, ikke sige f.eks. "sådan noget pjat" eller lignende - men modsat, skal I heller ikke forstærke hans frygt. I kan være med til at forstærke hans frygt, hvis I f.eks. begynder at tjekke at døre er låst og vinduer er lukket. Hvis I tager ham med rundt i huset og siger "se jeg har låst døren" osv. så er I med til at bekræfte ham i, at der er noget derude, som han skal være bange for. Det er derfor bedre, hvis I kan bekræfte ham i at han kan være helt tryg og rolig "jeg er her, jeg passer på dig og når du vågner, så er jeg her stadig".

---

---

---

Jeg tænker, at I er nødt til at tage en beslutning om at det er tid til at blive puttet på værelset nu - og så skabe de bedste rammer for dette. Det er svært at tage det i små skridt. I skal overveje om de to kan sove sammen. Og så sikre et putteritual, som er trygt og godt for dem begge. Betrygge og berolige, læse, være der, give den nærhed, som er nødvendig for at han/de kan sove trygt og godt - og give lov til at komme ind på madrassen, hvis de vågner om natten, men natten starter i egen seng.

Og ja - det lyder rigtig dejligt med en voksendyne - den vil måske også hjælpe ham til bedre fysisk ro, når han har de sanseintegrationsproblemer, som han lyder til have:)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---