Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til putteritual - 11 mdr.


18. september 2014

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære L´s mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille L. og de ting I har forsøgt:) Og velkommen til - det er dejligt, at høre at du har haft stor glæde af at læse mine råd til andre forældre og nu selv har fået lyst til at skrive, tak:)

L. lyder til at være en pige, der har rigtig meget brug for nærhed. Hun har brug for at mærke jer helt tæt på, når hun skal sove og søger derfor jeres fysiske kontakt. Og det er helt okay. Hun er som I skriver, rigtig godt igang med at separere sig fra jer. Hun er begyndt i vuggestue og det er helt naturligt, at hun lige nu søger jer ekstra om aftenen og om natten. Det er svært at være adskilt fra jer om dagen og derfor naturligt at hun skal have sit "mor-depot" (eller fardepot) fyldt ekstra op, når hun er hjemme, så hun har noget at "tære af", når I er adskilt om dagen.

Som det er lige nu, så har hun behov for at være i favn og behov for at blive vugget og derudover behov for brystet. Og mit forslag er, at I i første omgang forsøger at komme væk fra at skulle være i favn og vugges. Hun skal stadig have jer helt tæt på, når hun skal sove, men hun er en fysisk stor pige, som det naturligt bliver sværere og sværere at bære rundt på og vugge i armene og derfor skal hun nu lære at sove ved siden af jer. Ikke væk fra jer, men væk fra den vuggende favn.

Som det er hos jer lige nu, så ammes hun ofte i stuen, hvorefter I går til soveværelset, hvor hun så skal puttes. Det er helt okay at du ammer hende direkte efter badet og putter hende her, fordi hun virker helt parat, men det vil være en god idé at amme hende i soveværelset. Det er sådan at det at skulle sove, altid vil være forbundet med adskillelse fra forældrene, så når man vælger at lave halvdelen af ritualet i stuen, så er der en risiko for, at jeres datter oplever det at komme ind i soveværelset og skulle flytte over i sin egen seng, som noget der ikke er helt så rart og trygt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og I signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation. Derfor vågner hun op og protesterer, når I prøver at putte hende.

Hun kan ikke klare se-til-metoden lige nu og higer efter jer og jeres nærhed og det skal I naturligvis lytte til. Hun kan heller ikke klare at blive puttet i sin egen seng, men protesterer tydeligt, hver gang I forsøger dette - også dette tænker jeg at I lige nu er nødt til at lytte efter. Det er vigtigt, at hun er helt tryg ved det at skulle sove og forbinder det med noget rart.

Mit forslag er derfor, at mor lige nu lægger sig og ammer hende i dobbeltsengen i soveværelset. Hun skal stadig ammes ...


Annonce

... før hun puttes og falde til ro med brystet, men nu skal I arbejde på at ligge ned og ikke vugge hende. Hun skal altså putte med mor, få nærheden og den tætte fysiske kontakt, men lærer at sove uden at være i favn og uden at være i konstant bevægelse. Du må gerne lægge en hånd på hendes hofte og vippe hende lidt, holde hende i hånden osv. så hun på den måde lulles i søvn imens hun ligger ned ved siden af dig, men hun skal så vidt muligt ligge og ikke være i favn. Det er første skridt.

Og så skal du forsøge at trække brystet til dig, før hun sover helt. Du skal helst nå dertil, hvor du ammer hende, hun slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover. Og her skal du så lade hende ligge. Naturligvis sikre dig, at hun ikke kan trille ud af sengen og komme til skade. Og når du så selv går i seng sen aften, så lægger du dig hos hende og ammer hende igen - evt. fra begge bryster, så hun er fyldt rigtig godt op - og herefter bliver hun så puttet i sin egen seng, som står tæt ved jeres. På den måde lærer hun at falde i søvn på en tryg måde og lærer samtidig at være i egen seng i løbet af natten og I vil højst sandsynligt bedre kunne putte hende i egen seng sen aften, fordi hun sover dybere der.

Hun må gerne få 2 amninger i døgnet med den alder hun har og de to amninger kan meget fint ligge aften og sen aften. Det sikrer hendes behov, samtidig med at det har god effekt i forhold til søvnen og når amningerne ligger her, så giver det også god plads i maven til rigtig mad hele dagen igennem. Når I står op om morgenen skal dagen derfor starte med en morgengrød.

Puttebamse og putteklud vil de fleste børn begynde at tage til sig i 12-18 måneders alderen og I kan godt prøve at introducere det nu, men I skal blot være klar over, at der godt kan gå noget tid, før hun rigtigt vil begynde at bruge det:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det vil også være rigtig godt, hvis I kan forsøge at følge en nogenlunde ens rytme, så hun har samme stå op tidspunkt hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend, ligesom hun skal spise, sove, være aktiv på samme tidspunkter hele dagen igennem. Jo mere ensartet rytme hun har, jo bedre vil hun kunne fornemme behov for at sove, jo lettere bliver det også for jer at putte hende og vide, at hun er parat til at sove.

Hun er her i en overgangsperiode, hvor hun nogle dage vil sove to lure og andre dage kan nøjes med en lidt længere middagslur og I er her nødt til at vise en vis fleksibilitet - men stadig vil det være rigtig godt, hvis stå op tidspunktet er det samme, spisetiderne er det samme osv. hver dag.

Jeg håber at I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.

Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III

Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce