Brev:
Hjælp til putteritual - 11 mdr.
Kære Helen
Jeg har haft stor glæde af at læse dine svar til andre udfordrede forældre, så nu vil jeg også selv gerne bede om hjælp.
Det drejer sig om min datter L, som har svært ved at falde i søvn om aftenen. Du får lige lidt baggrundsviden.
L er 11 mdr gammel. Hun er glad og frisk og MEGET fysisk aktiv. Hun kravlede som 5 mdr gammel og gik som 10 mdr gammel. Så der er fart over feltet. Hun spiser godt. Får fast føde 4 gange om dagen, og bliver ammet 2-3 gange i døgnet. Vi har lige vænnet L af med at amme om natten, da hun i forbindelse med separationsfasen var begyndt at bruge mig som sut (hun sover i vores seng). Det er gået lidt op og ned, da vi selvfølgelig også lige ramte en sygeperiode med masser af hosteanfald. Forrige nat sov hun faktisk igennem fra kl. 23-06! Men for det meste vågner hun et par gange og skal lulles tilbage i søvn enten bare ved at lægge hende ned eller evt. ved at vugge lidt.
L startede vuggestue for halvanden måned siden, og det er gået godt. Hun er gået fra at sove 2 korte lure (omkring 30-45 min hver), til en lang middagslur på 2½-3 timer. Det er ikke altid helt så stabilt hjemme som i vuggestuen. Men det vil også sige, at når det nærmer sig aftensmadstid er det allerede noget tid siden hun vågnede fra lur.
L sov godt da hun har mindre, så vi har af den grund ikke haft fokus på at introducere et ordentligt putteritual i tide. Og det har nu konsekvenser.
Aftenritualet ser således ud: L får aftensmad omkring kl 17.30 og ofte et bad derefter. Jeg ved godt at det giver bedst mening at vente en time efter badet før man putter, men L virker tit så træt efter badet, at jeg ofte ammer hende umiddelbart efter badet. Der falder hun næsten i søvn, men stopper ofte sig selv før hun falder helt hen. Derefter tager jeg hende ind i ...
... soveværelset hvor jeg vugger hende til hun sover. Hvis hun sover tungt kan jeg lægge hende i vores seng uden de store problemer. Men ofte vågner hun så snart jeg lægger hende, hvilket medfører, at hun begynder at skrige, ruller rundt og kravler væk. Så er det op og vugge igen.
Vi har også prøvet andre metoder:
- Se-til-metoden hvor vi har lagt hende i tremmesengen når hun er rigtig træt, med henblik på at komme og gå fra hende. Men uanset hvor træt hun er når vi lægge hende, rejser hun sig op med det samme og skriger. Det er lige meget hvor mange gange vi trøster og lægger hende ned igen. Hun rejser sig op med det samme og skriger.
- Vi har prøvet at ligge med hende i sengen og holde på hende, så hun ikke kan kravle væk. Hun skriger og vrider sig frustreret. Det virker efter et stykke tid, men jeg synes det er meget ubehageligt, og skaber heller ikke den bedste søvnassociation skulle jeg mene.
- Vi har prøvet at geare ned i soveværelse. Læst lidt, leget lidt, sunget lidt og så ammet. Derefter prøvet at lægge hende i sengen mens hun stadig lige akkurat er vågen. Men resultatet er det samme. Lige så snart vi lægger hende, er hun lysvågen og skriger højt.
- Vi har prøvet at genintroducere sutten og introducere en puttebamse. Begge dele uden succes.
Det er som om hun kun kan give slip ved at blive ammet og vugget. Og selvom det i princippet fungerer nu, så er det jo ikke holdbart i længden. Vi har lige købt de der Brio bed rockers, som forhåbentligt vil hjælpe. Men da L jo nægtet at blive lagt i sengen når hun stadig er tilnærmelsesvist vågen, vil det indebære at vi bliver nødt til at holde hende fast. Og det synes jeg ikke om.
Så jeg håber at du kan give et godt råd, for jeg er virkelig løbet tør for ideer (suk!).
På forhånd tak.
Mange hilsner
L’s mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.