Svar: Tandfrembrud = ammestop?
Kære Anne
Tak for dit brev :)
Det er altid lettest at stoppe amning, hvis både mor og datter er enige om, at det er det rette tidspunkt. Det er altid lidt svært, hvis man som mor gerne ville have ammet bare en gang i døgnet, og barnet så siger fra, ligesom det er svært, hvis barnet rigtig gerne vil ammes og mor egentlig er lidt træt af det…
Din datter er 13 måneder nu, og det er super flot, at du har ammet så længe. Stort skulderklap for det - og nu lyder det så som om, at det er tid til at stoppe. Det falder tilfældigt sammen med at din datter har ondt for tænder, men det er okay. Hun siger fra, viser at hun har brug for noget andet - og det at hun afviser brystet betyder ikke at hun afviser dig. Hun viser netop behov for dig, når hun klapper dig på brystkassen og når hun afviser dig, virker frustreret, så er det ikke på grund af dig, men fordi hun ikke forstår, hvorfor hun har ondt, hvad der sker og hvorfor du ikke hjælper hende - og du kan jo ikke hjælpe hende med at fjerne den smerte hun føler i sin mund. Du kan prøve at være der, rumme hende, trøste og berolige. Du kan give hende lidt smertestillende, lade hende spise lidt is eller andet, som måske kan berolige lidt i munden og på de ømme gummer og lige nu blot være der for hende.
Du skal naturligvis holde øje med dine bryster og din mælkedannelse, og det er fint, at du forsøger at malke ud, hvis du oplever stor spænding og ømhed i brystet. Det er vigtigt, at du ikke får en brystbetændelse. Du fortæller, at du har lidt ondt i det ene bryst - du skal holde øje med dette. Bliver det rødt, varmt, får du yderligere ondt, får du influenza symptomer, så skal du til lægen med det samme og behandles for brystbetændelse. Det kan være en god idé at gå i brusebad og lade bruserens varme stråler massere på dit bryst, du må gerne massere blidt med dine hænder. Du skal ikke massere hårdt, som hvis du havde myoser, men massere i små cirkelbevægelser rundt og rundt og gerne presse let ned mod brystvorten. Hvis der ...
... kommer mælk så lad det løbe ud.
Du kan også sætte dig med en varmepude, måske har I en af den slags, som kan opvarmes i mikroovnen. Det er praktisk. Det at sidde med lidt varme kan også løsne op og gøre at spændingen i brystet falder. Du kan også lægge dig på ryggen, så brystet falder ud til siden og lade din mand ligge ved siden af dig og lade ham massere dine bryster - igen i blide strøg, så dine mælkeknuder bliver løsnet op.
Det er vigtigt at finde balancen mellem at få løsnet op i brystet og få tømt det mælk ud, som evt. presser sig på og samtidig ikke få stimuleret til ekstra mælk. Du skal derfor heller ikke massere dine bryster hele dagen igennem - det er fint at du gør det en eller måske to gange dagligt. Prøver med bruseren om morgenen og lader far massere om aftenen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal gå med strømper på fødderne og undgå at du får træk og kulde. Pas på ikke at stå med hænder i koldt vand, når du f.eks. skræller gulerødder og kartofler…
Det vil være godt at bruge en BH. Undgå en BH med bøjler, som kan presse ind på dit bryst, brug i stedet en Bh uden bøjler, som giver god støtte, uden at kunne irritere brystet. Hvis du har en ammebh, så kan du højst sandsynligt sagtens blive ved med at bruge den.
Og så skal du naturligvis leve med at ammeperioden er forbi - det er for mange kvinder en sorg, når de ikke længere kan amme. Det at amme, er jo noget som kun mor og barn har sammen, her kan ingen andre tage over og det er naturligt svært at slippe dette helt. Og derfor vil nogle kvinder naturligt også søge at lægge barnet til brystet igen og igen - og det kan du faktisk også godt gøre. Du kan godt blive ved og på et tidspunkt vil din datter sandsynligvis tage imod brystet. Hvis man vælger dette, så skal man dog også være klar over, at hun så ikke siger fra overfor amningen - det er mor, som skal sige fra og på det tidspunkt, vil din datter sandsynligvis have svært ved den beslutning…:)
Håber du kan bruge dette lidt videre og rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.