Svar: Kun 1 lur?
Kære Marlene
Tak for dit brev :)
Det ville være rigtig dejligt, men jeg tror desværre ikke, at din datters opvågninger og vægring mod at skulle sove handler om, at hun kun skal have en lur - hvis du begynder at putte hende til en lur dagligt, så vil du måske opleve en forbedring i en kort periode, men det vil hurtigt kunne vende, fordi hun højst sandsynligt vil komme i søvnunderskud, blive overtræt og derfor få sværere ved at sove og også sværere ved at falde i søvn…
Jeg tænker, at det bedste du kan gøre er at sørge for at I starter dagen til samme tid hver dag og stille og roligt få kørt en helt fast rytme ind. Faste tidspunkter for mad, faste tidspunkter for aktivitet - hvor hun skal bruge sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt - og faste tidspunkter for søvn. Jo mere fast rytme du kan skabe, jo mere vil hun føle sig parat til at sove, når hun bliver puttet og jo lettere vil hun kunne overgive sig til søvnen.
Og derudover så handler det rigtig meget om at hun skal lære at sove uden at være i din favn og hun at have brystet i munden. Hvis din datter har lært, at det at falde i søvn betyder at hun ligger hos dig og ammes, så vil hun naturligt søge dette hele natten igen og igen. Vi vågner alle sammen mellem 10-20 gange om natten og registrerer, at alt er som da vi faldt i søvn og hvis det er det, så sover vi videre, hvis ikke det er det, vil vi vågne yderligere op.
Det kan sammenlignes med at du falder i søvn ved siden af din mand/kæreste om aftenen og han så forsvinder i løbet af natten. Hvis du vågner og oplever at han er væk, så vil du ikke kunne sove videre, men i stedet vil du vågne yderligere op, du vil mærke en uro og du vil ...
... begynde at søge efter ham, for at finde ud af hvor han er blevet af. Du ville først falde til ro, når du havde fundet ud af at der ikke var sket noget, at han bare var gået på toilet, ikke kunne sove og derfor var stået op, sad og læste eller lignende. Og det samme sker for jeres datter - hvis hun er afhængig af at falde i søvn tæt med dig eller med dit bryst i munden, så vil hun naturligt mangle dette om natten, når hun har sine små opvågninger og derfor søge brystet igen og igen og igen...
Jeres datter skal derfor lærer at sove på afstand af jer og stille og roligt også lære at sove i sin egen seng. Men hun skal stadig lære det på en tryg og god måde og I skal være der for hende. I skal sætte noget andet i stedet for brystet - det kan være en putteklud, en puttebamse eller lignende, så hun på sigt har en substitut, som hjælper hende og som gør hende tryg, når hun skal sove. Ligesom hun skal fyldes godt op med rigtig mad hele dagen igennem, så du er sikker på at hun ikke vågner, fordi hun er sulten eller tørstig.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun skal stadig ammes - to gange i døgnet - men hun skal lære at sove uden at have brystet i munden og uden at du har hende i din favn. Hun skal lære at falde i søvn ved siden af dig eller far og lære på sit at forbinde sin egen seng med stedet, hvor hun sover.
Og når alt dette er sagt, så skal du naturligvis også altid sikre dig, at hun ikke pludselig vågner og er ekstra brystsøgende, fordi hun har ondt - hun kan jo godt være ved at blive syg, have ondt i ørerne, ondt for tænder, ondt i halsen eller andet, som gør at hun naturligt søge brystet og din favn lidt ekstra lige nu:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.