Svar: Urolig søvn - 2 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev:)
Når din datter skal bøvse i forbindelse med et ammemåltid, så er det vigtigt at du forsøger at holde hendes ryg så lige som muligt, og det vil også hjælpe, hvis du kan holde hendes arme lidt op - så har luften bedre mulighed for at finde vej ud. Det er derfor ofte en fordel, hvis hun ikke ligger "krummet sammen", på din brystkasse eller i din favn, men kommer "op at hænge" over din skulder. Du kan samtidig give hende små lette klap fra blenumsen op over ryggen for på den måde at hjælpe luften på vej op og ud.
Hvis du ammer hende af to omgange - ammer, skifter ble, svøber og ammer igen, så vil hun højst sandsynligt komme af med en del luft og måske også gylpe lidt når du har ammet første gang og i forbindelse med skiftning. Det er så ikke sikkert at hun vil have behov for at bøvse igen med det samme, når hun efterfølgende ammes igen og derefter puttes.
Hvis hun ikke bøvser inden for ca 5 minutter og blot sover dybt, så er der ingen grund til at du sidder med hende og venter på en bøvs. Her kan du blot putte hende og lade hende sove. Efter måske 20-40 minutter, så vil hun måske begynde at småklynke, ligge og smaske, virke urolig og det skyldes så ofte at luften/bøvsen er på vej. Nogle gange vil hun kunne klare det selv - hun sover med hovedet til siden og får gylpet lidt og sover videre. Andre gange er du nødt til at tage hende op, hjælpe hende på højkant, så bøvsen kan komme ud og derefter kan du så putte hende igen, evt. med en sut.
Du har fuldstændig ret i at det at være svøbt kan gøre det sværere for hende at have ryggen strakt og armene let løftet og dermed sværere at komme af med luften, men netop derfor er det en god idé, at du forsøger at få hende ...
... bøvset godt af efter første amning.
Det er også sådan, at små børn ofte har en meget aktiv mororefleks. Det er hendes faldrefleks. Du kender det fra dig selv, når du er ved at falde i søvn, så er det som m at du falder og din krop giver et spjæt. Det samme sker for din datter, når hun går fra det ens søvnstadie til det andet, så spjætter kroppen - og ofte vil hun blive forskrækket og vil få vækket sig selv og kan derfor ikke sove videre. Her vil svøbet ofte hjælpe hende så hun ikke spjætter så meget og derfor bedre kan komme videre i søvnen.
Det er også sådan at for at børn ikke skal blive overophedet, så anbefaler Sundhedsstyrelsen at man letter på svøbet, for at sikre at hun kan komme af med varmen. I stedet kan du så berolige hende med din hænder. Nogle gange ved du måske at hun efter ca en halv time vil begynde at blive urolig og her kan du så stå parat, lægge dine hænder på hende, så hun mærker at du er der og samtidig også mærker varmen og tyngden fra dine hænder - så du med dine hænder hjælper hende til fysisk ro. Og så sover hun videre. Ligger hun i liften eller i barnevognen, kan du også svinge hende eller trille hende lidt for på den måde at hjælpe hende til at sove videre og ikke vågne for meget op.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange kan det også være en rigtig god idé at du lægger dig med hende i dobbeltsengen og ammer hende i søvn der. Og når hun så efter 20-40 minutter begynder at blive urolig, så ammer du hende en ekstra gang og hjælper hende på den måde til ro - og så vil hun derefter ofte sove videre mere roligt og vil også sove en længere lur. Samtidig får du selv mulighed for at få lidt hvile i løbet af dagen.
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Fortsat god lørdag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.