Svar: Amning 9 mdr
Kære Alice´s forældre
Tak for jeres brev og dejligt at høre, at I har kunne bruge mine tidligere svar:)
I har sandsynligvis helt ret i, at Alice spiser så meget om natten, at hun ikke rigtig har appetit om dagen og derfor er I nødt til at få skruet amningerne lidt ned.
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 amninger i døgnet, som ofte ligger inden middagslur, aften og sen aften eller som kan ligge aften, sen aften og tidlig morgen. I 10 måneders alderen skrues ofte ned til 2 amninger og de ligger ofte aften og sen aften.
Det er ikke meningen at I skal erstatte amningerne med flaske, så det gør ikke spor, at hun ikke er interesseret i denne. Det er ikke meningen, at hun skal have mælk på en anden måde, det er meningen at mælkeindtaget generelt skrues ned, netop for at give plads til mere rigtig mad.
Hvis hun tilbydes 2 amninger i døgnet og I bruger mælk i hendes grød og mos, tilbyder hende ost, sovs, lidt tykmælk eller lignende, så bliver hun fint dækket ind.
Det er rigtig godt, at hun er begyndt at spise lidt grød om morgenen. Lav den med vand og sødmælk eller modermælkserstatning. Pas på ikke at give kanel dagligt, da hun kan få for meget af dette, prøv i stedet med lidt pæremos eller meget fint revne æbler på som topping.
Det vil være rigtig godt også at give hende en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Hvis det er svært at få grød i hende her, så kan I give hende en banan. Det er vigtigt at hun får lidt at spise inden sengetid, fordi hun så ikke vågner, fordi hun er sulten og derfor bedre kan undvære brystet om natten.
Jeg vil umiddelbart anbefale jer, at I lige nu arbejder på 3 amninger som ligger inden middagslur, aften og sen aften. Det betyder at det altså er amningerne efter kl 24 som nu skal væk. Når hun skal passes af far i dagtimerne (skønt at far holder barsel!:)), så forvinder amningen før middagsluren og her gives i stedet lidt lun sødmælk eller mme af en kop før hun puttes. Og i en overgang kan mor så amme hende om eftermiddagen, når mor kommer hjem, fordi ...
... det vil være rigtig dejligt for mor og datter at mødes på denne måde.
Stille og roligt forsvinder amningen og helt og tilbage er de to amninger - aften og sen aften.
Det er en forudsætning for at undvære mælk om natten, at hun får både mad og væske nok hele dagen igennem og derfor er I nødt til at starte i dagtimerne og som sagt sikre en godnatgrød inden sengetid. Det vil også være rigtig fint at du en overgang ammer fra begge bryster sen aften, så du ved at hun der er fyldt rigtig godt op og har taget rigtig godt fra.
Prøv om du om natten kan få hende til at komme videre i søvnen uden at behøve brystet - hvis mor ikke kan, så kan far måske sove med hende.. Prøv at hjælpe hende med stillingsskift, fysisk nærhed osv. Og hvis hun så tydeligt vil brystet og bliver ulykkelig uden så må mor naturligvis være der og give brystet, men amningerne skal afkortes mere og mere. Det betyder at du skal lade hende die, men forsøge at lirke brystet ud af munden på hende. I starten søger hun det igen, og det får hun, dier igen, falder til ro og du lirker det atter ud. Det skal du måske gøre 5 gange og det er helt okay.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Samtidig med at du gør dette, så beroliger du hende ved at holde hende i hånden, kærtegne hende, holde din hånd på hendes hofte, når hun ligger ved siden af dig, så hun lulles lidt, beroliges lidt og stille og roligt skal hun så lære at komme videre i søvnen netop med disse kærtegn og uden at du behøver give brystet. Brystet lirkes altså ud, og erstattes af de andre ting og stille og roligt kan brystet så helt undværes.
Hvis hun er meget brystsøgende tidlig morgen, så kan det nogle gange være nødvendigt at stå op med hende, aktivere hende og lave noget, der får hende til at tænke på noget andet, for på den måde at komme væk fra brystet. Det er dog en god idé at holde fast ved tidspunktet for morgengrød - så hun ikke vænnes til pludselig at skulle spise den meget tidligt, for så vil hun vågne, fordi hun så er sulten…
Jeg håber, I kan bruge dette lidt videre og rigtig meget held og lykke!
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.