Svar: Søskendekampe
Kære Mette
Tak for dit brev :)
Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine følelser og jeg tror det er enormt frustrerende for alle forældre, når børnene bare ikke kan enes - for det virker nogle gange som om at de bare bevidst vil skændes og blive uvenner og derfor ryger i totterne på hinanden over de mindste ting - og vi forældre tænker naturligvis, hvorfor det er nødvendigt at diskutere, hvem der går ud af døren først, hvem der skal stå tættest på mor, hvem der skal sidde i hvilken stol - i det store hele, så er det jo lige meget.
Men det er det ikke for børn og slet ikke for søskende og et eller andet sted, er vi nok nødt til at acceptere, at de vil have nogle små kampe i hverdagen. De er rivaler, de konkurrerer indbyrdes, de konkurrerer om deres forældres opmærksomhed, deres forældres kærlighed. At acceptere det betyder dog ikke, at vi skal være ligeglade...
Det at vokse op med en bror eller søster spiller en stor rolle i udvilingen af ens personlighed. Når man vokser op med en søskende, så vil der hele tiden være en anden person, som man vil definere sig selv ud fra. På nogle punkter vil dine drenge ligne hinanden og på andre punkter vil de være vidt forskellige. De er højst sandsynligt ikke selv bevidste om disse forskelle og ligheder, men det er noget af det, som gør at tingene nogle gange er svære for dem.
Mine døtre er vidt forskellige og sidste sommer læste jeg en test højt for dem - om forskellen på at være introvert og ekstrovert (også her er de forskellige). Jeg læste spørgsmålene højt, og de skulle så svare hver især - og det var faktisk ret interessant, fordi de fik et helt andet indtryk af hinanden "har du det sådan? Sådan har jeg det slet ikke". Det gik pludselig op for dem, hvor forskellige de var, og et eller andet sted gav det faktisk en dybere forståelse for, hvorfor de i nogle situationer kan blive dybt uenige eller synes, at den anden er helt forkert på den…
Nu er mine piger naturligt ældre, og som du selv skriver, så bliver søskendeforholdet anderledes med tiden - dit forhold til din egen søster er også helt anderledes nu, end da I var børn:) Men jeg tænker et eller andet sted, at det er rigtig vigtigt, at vi som forældre forsøger at se hvert enkelt barn og holder fokus på det, som gør lige netop dette barn til noget særligt. Det er rigtig vigtigt, at I ikke sammenligner jeres børn, og det er rigtig vigtigt at være opmærksom på de roller børnene har derhjemme. At der f.eks. ikke altid er én, som får skæld ud og en som er kæledække.
I skal være opmærksomme på at de begge godt kan være jaloux på hinanden. Storebror kan være jaloux på lillebror, som alle måske synes er så sød og sjov og som får rigtig meget opmærksomhed, sidder mere på skødet osv. Og lillebror kan være jaloux på storebror og alt det han kan, den ekstra frihed han måske har i visse situationer, ting han får lov til osv. Og I skal være opmærksom på, at de naturligt hver især vil kæmpe for at blive set og mødt - og nogle gange tror jeg næsten, at situationer kan opstå som en indre følelse hos dem begge, der handler om at jo mere de skændes og er oppe at slås, jo ...
... mere bliver de set og her er måden vi møder dem på enormt vigtig. For der opstår jo ofte en situation, hvor din reaktion vil kunne bekræfte eller afkræfte de følelser de har hver især f.eks. "ja, mor kan også meget bedre lide ham" eller "ja, mor holder mest af mig".
Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at du hjælper dine drenge med at have forskellige roller i familien - det er vigtigt for dem at føle, at de hver især kan byde ind med noget, og at de hver især har betydning. Det er vigtigt, at de har små opgaver, som de hver især kan hjælpe dig med og det er også vigtigt, at du er opmærksom på hvordan du omtaler dem overfor andre. Når du taler om dem, så vær opmærksom på hvad du siger. Det er vigtigt, at du omtaler dem på en måde, der får dem til at vokse hver især og som ikke øger deres rivalisering. Pas f.eks. må med at sige "S har altid været lidt stille og følsom - J er en noget større bullerbasse" eller lignende. Det er for det første med til at holde dem i disse roller og samtidig vil de begge kunne stå og føle, at det var lidt bedre, hvis de var ligesom den anden.
Pas på samme måde på, hvis de f.eks. siger "du kan meget bedre lidt ham, end du kan lide mig" eller "hvem elsker du højst?". De fleste forældre vil svare "jeg elsker jer da lige højt og jeg har masser af kærlighed til jer begge" eller lignende. Prøv i stedet at sætte ord på det du elsker ved lige nøjagtigt det barn, som spørger. "Jeg elsker dig meget meget højt, og når vi er sammen, så bliver jeg glad. Jeg elsker din lille fregnede næse og dine blå øjne…og jeg elsker når du ….".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Især når man har børn af samme køn, så kan det virke naturligt at de også vil eller skal det samme og med to drenge, vil det måske være naturligt at de begge går til fodbold, håndbold, gymnastik eller lignende. Og hvis de begge rigtig gerne vil det, så er det naturligvis helt okay - men jeg tænker, at det er vigtigt at give plads til, at de måske gerne vil noget forskelligt. Fordi den ene spiller fodbold behøver den anden ikke nødvendigvis at synes det er sjovt, og det er vigtigt her igen at møde deres forskellighed.
Du skriver, at du i hverdagen er meget opmærksom på at dele alt lige - de får en fridag hver i løbet af ugen, du er bevidst om, hvem der får serveret mad først osv. Så I på den måde i hverdagen forsøger at undgå mange konflikter og naturligt sikre, at begge drenge føler sig set og mødt. Det er fint! Men, du skal igen være opmærksom på at hvis alt skal deles ligeligt, så bliver de igen heller ikke mødt individuelt. Og de har som sagt netop brug for at blive set hver især. Så nogle gange er det faktisk okay at gøre forskel, fordi de har forskellige behov.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre :) Jeg kan se, at du har sendt et spørgsmål mere, som også handler om konflikter mellem dine drenge. Mit svar til det, vil derfor være en fortsættelse af det svar, som jeg har givet dig her:)
Derudover vil jeg lige fortæller at den 9. September udkommer min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den finder du mange eksempler på, hvordan du hjælper søskende til at få et godt forhold.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.