Svar: Får han mad nok?
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt se, at Karl ikke har taget på, imens han er vokset i højden - dette gør at han vægtmæssigt og i sin BMI falder på kurven. Det er dog meget normalt, at børn i perioder kan vokse mere i længden end i vægten, og modsat - kan tage mere på og vokse mindre i højden…
Jeg er helt enig med dig i at han gerne må tage mere på end 200 gram om måneden og derfor skal du naturligvis holde øje med, at hans vægt fortsat øges. Det er rigtig fint at du er begyndt med skemad - hos mange børn ser man at vægten stagnere lidt netop i overgangen fra mælk til skemad, men stille og roligt skal han til at spise lidt mere skemad ved siden af at han drikker samme mængde mælk som før - og på den måde skulle han meget gerne begynde at øge sin vægt igen.
Det er altså vigtigt at du ammer ligeså meget som før, selvom du nu begynder med mere skemad. Skemaden skal komme ud over det vanlige indtag af mælk. Og jeg vil anbefale at du nu begynder at give skemad fast to gange dagligt.
Et forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner og ammes ofte igen, når dagen begynder.
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11: Tilbydes lidt grød, gerne ½ dl. evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - måske omkring kl 13 - det afhænger af hvor sen og hvor lang hans formiddagslur er.
Eftermiddag 15-16: Ammes
Puttes til dagens 3. lur - har evt. brug for en lille ekstra amning at falde i søvn på
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, gerne ½ dl, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet her varierer efter hvor sent dagens 3. lur ligger
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat 03: Ammes efter behov. De fleste børn har fortsat brug for amning midt nat i denne alder. Nogle børn har dog også en rytme, hvor de f.eks. ammes kl 20, 02 og 06 og det er også helt okay.
Der er ikke nogen grund til at tro, at du ikke skulle kunne sikre hans behov for mælk og væske via amning. Hvis du er meget i tvivl eller rigtig gerne vil, at far skal kunne tage ...
... over eller at jeres dreng skal kunne passes inden for nogenlunde fremtid, så vil det dog være en god idé at prøve med en flaske. Jo ældre han bliver jo sværere vil det højst sandsynligt være at få ham til at tage imod en flaske og det kan godt tænkes at han ikke vil acceptere den, hvis du forsøger nu… Du må godt prøve - og det kan naturligvis give dig lidt idé om, hvorvidt han behøver ekstra mælk. Hvis han sluger en flaske, så lyder det jo som et reelt behov, hvis han ikke vil have den eller kun drikker lidt, så må du sige til dig selv, at han nok ikke har brug for den. Og som sagt så burde han blive dækket fint ind, hvis du tilbyder brystet og giver skemad to gange dagligt jf. planen:)
Hmm, så er der jo det med at han virker bleg og nogle gange grålig omkring øjnene. Det kan være helt normalt, men det kan naturligvis også være et tegn, du skal reagere på - det er meget svært at sige. For at give lidt ro, så tænker jeg dog, at det vil være helt okay, at du beder lægen om at lytte ham ekstra grundigt på hjerte og lunger, for at udelukke, at der skulle være noget der.
Du skal naturligvis lægge mærke til hans almentilstand - virker han på nogen måde sløv, apatisk, svær at få kontakt med, stille eller meget grædende - eller virker han glad, smilende, tilfreds - bruger han sig selv motorisk og mentalt, er han aktive og på i løbet af dagen osv. Det har alt sammen betydning for, hvordan og hvornår du skal reagere…

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så er det vigtigt, at hans mave fungere. Du skriver, at han i forbindelse med skemad kan få lidt uro i maven, det er derfor fint at holde mængden på ca. ½ dl. skemad af gangen og tilbyde vand sammen med. Det er vigtigt at han har gang i maven og at afføringen er blød og let at komme af med. Det er vigtigt at han tisser godt og at urinen er klar.
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og sygdom". Selvom du er sygeplejerske vil du godt kunne bruge denne bog, netop fordi tingene jo ofte er lidt anderledes, når der er tale om børn og især, når der er tale om ens eget barn :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.