Svar: Natteuro dreng 8 måneder

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til - det er dejligt at høre, at du har fået lyst til at skrive til mig, efter at have fulgt med på sidelinjen :)

Der er ingen tvivl om, at der er flere ting, som spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

For det første fortæller du, at jeres dreng aldrig har sovet flere timer i træk. Han har altså ikke nogen erfaring med sig om, at han rent faktisk kan sove sammenhængende, han har ikke lært det. Og ja - det skyldes højst sandsynligt mange forskellige faktorer - smerter fra nakke, hoved, skuldre. Det kan være øreproblemer, en særlig sensitivitet, ekstra drømmeaktivitet, stor motorisk uro og rastløshed, alder osv. Det er ikke det samme, som har været forklaringen, da han var 2 måneder og nu hvor han er 8 måneder - men det har alt sammen gjort, at han aldrig rigtig har fået ind i kroppen, at kunne sove et længere søvnstræk, og det skal han naturligvis lære, og have tid til at lære nu:)

Udgangspunktet er nødt til at være det, som sker lige nu, og her er der et par tanker, du skal have med dig :) Du fortæller, at når jeres dreng vågner om natten, så er det ofte med skrig og gråd, han græder fordi han drømmer eller fordi han ikke kan finde sutten. I har forsøgt at fylde masser af sutter i sengen, men han kan ikke selv finde sin sut, hvilket du så må hjælpe ham med - ofte næsten med 1 times interval. Du fortæller også at du ofte må bruge en halv time eller mere på at få ham til at sove og at han ofte havner i jeres seng - måske skal I ligefrem gå rundt med ham, vugge ham osv. for på den måde at få ham rolig og lulle ham ind i søvnen?

Det er her rigtig vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke rutiner I bruger, når I skal berolige jeres lille dreng. Det er helt naturligt at små børn har brug for at komme op i favn, brug for at få brystet, blive vugget osv. når de skal sove, ligesom de også kan have glæde af en sut - men nogle gange, så bliver det som er hensigtsmæssigt og trygt og godt i starten til en uhensigtsmæssig vane - og det lyder som om, at det måske er sket hos jer.

Vi har alle sammen brug for søvnassociationer - det vil sige faste rutiner, som giver ro, når vi skal sove. Voksne læser f.eks. ofte i en bog, før de skal sove. Og små børn har brug for at få bryst, flaske, sut, blive vugget osv. Disse ritualer forbereder på at det er sengetid, kroppen falder til ro og vi kan overgive os til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode fordi de lærer jeres dreng at falde i svn selv. Han lærer at sove i sin seng og han forbinder sengen med det sted hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør ham afhængig af jer. Han kan være afhængig af at komme op i favn, blive vugget, få sutten osv. Måske er han i starten vænnet til at få brystet og falde til ro med det, men i takt med at behovet for mælk er trappet ned, så har han stadig lært at skulle i favn, han har vænnet sig til sutten osv. og det der startede som en god søvnassociation har ændret sig og er nu blevet en uhensigtsmæssig søvnassociation - fordi det kræver jeres hjælp hele natten igennem.

Vi vågner alle sammen 10-20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og det gør jeres dreng også. Der er altså intet unormalt i at han har små opvågninger med næsten en times interval hele natten igennem. MEN det der er vigtigt er, at han kan komme videre i søvnen om natten, uden at behøve jeres hjælp. Uden at I behøver tage ham op, vugge ham, give ham sutten osv. igen og igen. Altså stille og roligt uden at behøve jeres hjælp:)

Og I har gjort mange gode ting - men nok desværre lidt for tidligt :) Puttebamse og putteklud er rigtig godt og det er fint at I har introduceret dette, men de fleste børn er mellem 12-18 måneder før de er i stand til at kunne bruge disse ting bevidst og netop bevidst vil bruge det som substitut for mor og far. Men det er fint at han har dem og begynder at holde om dem:)

Og sutten - den kan også være rigtig fin og en god overgang til at lære at sove uden at have brystet i munden, MEN sutten kan også give problemer. Jeres dreng lyder til at have det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Når jeres dreng falder i søvn med sin sut, så vil han naturligt i løbet af natten tabe den. Når han sover godt og dybt, så falder sutten ud af munden. Og nogle gange så sker det, at I uden at tænke over det, per automatik kommer sutten i munden på ham igen - når I er inde og hjælpe ham med at skifte stilling, få dynen på sig igen, som han har sparket af osv. så får han naturligt også sutten i munden… Og det betyder at han stille og roligt lærer at han at nødt til at have sutten i munden, for at sove og derfor vågner, græder og har behov for at I giver ham sutten, hver gang han vågner…

Og ja - en del af løsningen er at give ham flere sutter i sengen, MEN de fleste børn er 10 måneder eller mere før de er i stand til at finde deres sut selv og han kan derfor ikke dette endnu. Og samtidig vil det være rigtig godt, hvis han kunne lære at sove uden at behøve sin sut helt så meget…

Der er altså meget stor forskel på om I gør ham afhængig af at være i jeres favn, komme op, blive vugget, ammet osv. Der er stor forskel på om han er afhængig af at få sin sut, hver gang han vågner. Og så på at hjælpe ham med stillingsskift. For det at komme op på siden at ligge, finde sig til rette om natten osv. vil han lærer i takt med at han bliver motorisk ...

---

---

... stærkere….

Derudover så spiller hans alder også ind. Han er nu i separationsfasen og det betyder at han lige nu øver sig i at være mere og mere på afstand af dig. Om dagen øver han sig i at trille omkring, krybe over gulvet, begynder måske at gøre tegn til at ville kravle. Og det at han begynder at bevæge sig mere ud i verden på egen hånd, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn som ofte vil protestere højlydt over at blive forladt af sine forældre. I vil ofte opleve det både om dagen og om natten. Om dagen reagerer han f.eks. på at I går fra ham - hvis du går i køkkenet og lader ham være alene i stuen, så bliver han oprigtigt ked af det. Og om natten viser han også behov for ekstra fysisk kontakt.

Han vil lige nu have svært ved at overgive sig til søvnen, svært ved at blive puttet. Det er tydeligt at han ikke vil være alene, han vil have jer tæt på. Det samme gælder, når han vågner op undervejs i sin søvn. Den store motoriske uro han har i kroppen, fordi han motorisk bruger sig selv mere og mere, gør at han har svært ved at ligge stille. Han får sig lagt i stillinger han ikke selv kan komme væk fra, ligger f.eks. i kravlestilling og rokker frem og tilbage, banker måske hovedet ind i sengegavlen osv. Han kan ikke slappe af i kroppen og derfor har han lige nu brug for jeres hjælp om natten, så han kan blive lagt rigtigt igen, få dynen på sig og på den måde blive hjulpet videre i søvnen.

Ofte vil man også opleve at børn i denne alder vil søge brystet lidt ekstra, fordi de netop søger ekstra fysisk kontakt. De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med fire amninger i døgnet og i 8-9 måneders alderen trappes ned til 3 amninger - og det er ikke nødvendigvis nogen god idé at give flaske i stedet - for flasken kan også være en uhensigtsmæssig søvnassociation :)

Hele dagens rytme spiller naturligt også ind på, hvordan natten forløber og nej - jeg synes ikke at I skal putte ham til natten først på aftenen. Det vil være rigtig fint at holde fast i et puttetidspunkt omkring kl 20, som er det tidspunkt, hvor han ofte sover lige nu.

Da han ofte sover en ret pæn formiddagslur på 1.5 time og ofte også kan sove et par timer til middagslur, så vil jeg anbefale at du prøver at putte ham lidt senere til dagslurene og på den måde kan han bedre klare eftermiddagen og komme i seng til en tid, der kan sikre ham en nogenlunde god nattesøvn. Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Evt. ammes, men kan måske springes over.

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.30-9: ½ bolle med smør, frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur 9-9.30 og sover her 1.5 time som nu

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.

Tilbydes en banan som lille ekstra mellemmåltid ca kl 13

---

---

---

Ammes og puttes til middagslur ca kl 14 (fordi formiddagsluren ligger lidt senere, så ligger middagsluren også lidt senere - på den måde kan han bedre klare sig igennem eftermiddagen)

Eftermiddag 16-16.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portioni tykmælk eller lignende, gerne med frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Almindelige børnevenlige retter, mad med lidt mere bid, vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten

Tilbydes godnatgrød i køkkenet ca 19.30, får herefter børstet tænder.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover herefter videre til næste morgen tidlig, hvor du evt. ammer igen - denne tidlige morgenamning kan dog stille og roligt trappes ud, så de tre amninger han har behov for ligger inden middagslur, aften og sen aften.

Jeg ved du skriver, at I forstyrrer hinanden om natten og at I derfor valgte at lægge ham på eget værelse, da han var 5 måneder. Du fortæller dog også at I ofte ender med at tage ham ind i soveværelset om natten, for at få lidt ro… Og jeg tænker derfor, at det kan være en overvejelse værd, om I skal flytte ham ind i soveværelset igen… Har I mulighed for at fjerne den ene side af tremmesengen og koble hans seng til jeres? Hvis I kan gøre dette, naturligvis så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så kan han blive puttet i egen seng, men stadig med mors hænder på kroppen. Han kan mærke, at du er der og koble fra og finde ro. Om natten kan du med det samme lægge en hånd over på ham, så han kan mærke dig - og det uden at du behøver stige ud af din egen seng. Han kan i princippet også kravle ud og putte sig ind til dig, hvis det er det han har behov for…

Nogle gange kan det også være en rigtig god løsning, at du lægger dig og ammer ham i din seng og lader ham falde i søvn hos dig der. Her er det dog vigtigt, at du forsøger at trække brystet til dig før han sover helt, så han ikke er afhængig af brystet i munden for at kunne sove. Du skal altså gerne nå dertil, hvor du ammer, han slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og sover. Og her kan du så lade ham ligge til sen aften, hvor du selv går i seng. Naturligvis igen sikre dig, at han ikke kan trille ud af sengen og komme til skade. Og så kan du sen aften amme ham, evt. amme ham, skifte ham, amme ham og derefter putte ham i egen seng, hvor han så kan sove et lidt længere søvnstræk indtil næste morgen tidlig.

Du spørger om det skader ham, at han sover som han gør - og nej, det tror jeg ikke. Han lyder jo til at stortrives på alle andre områder og vokser og spiser godt, virker til at have overskud til at lege, opleve og udvikles.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt idé om, hvad der måske sker hos jer og hvad I så evt. kan arbejde lidt videre med :)

Rigtig meget held og lykke!

Og fortsat god lørdag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---