Brev:
Natteuro dreng 8 måneder
Hej Helen,
Nu har jeg længe fulgt dig og dine altid nuanceret svar og er nu kommet til at jeg også ønsker dit syn på vores lille dreng på snart 8 måneder.
Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte, men nu prøver jeg.
Frederik har aldrig sovet mere end max 2-3 timer af gangen, en gang har han taget næsten fire timer i hans barnevogn, som han er meget glad for og har altid været det.
Problemerne starter når vi kommer til nætterne. Han kom på eget værelse, lige ved siden af vores, ca da han var fem måneder. Det var meget tiltrængt for forældrene, da han aldrig har sovet roligt. Han råber, skriger, græder, griner, snakker i søvne, og rutschede rundt i liften. Det er så fortsat i hans seng.
Tæt på to måneder nu, har jeg været oppe og inde hos ham næsten hver time efter amningen kl.23.00. Enten for at hjælpe med at vende sig, fordi han skriger og græder, eller fordi han ikke kan finde sutten. Sengen er fyldt med sutter. Han har en bamse han er meget glad for og ligger og krammer og så har han en stofble han godt kan lide at nulre.
Sjældent lykkedes det ham at trøste sig selv med enten sutten, bamsen eller stofble. Han kan godt lide at ligge på siden, og har højre som sin favoritside.
Ofte kan jeg hjælpe ham om på siden og en hånd på hans kind eller hofte og han sover igen ca en time.
Det er sjældent han er helt vågen, så han kan hurtigt få hjælp til at falde ned i søvnen igen, men dog er de sidste nætter nu så slemt at han vågner helt og vi må bruge ca 20-30 minutter på at få ham til at falde i søvn igen, nogen gange bliver det inde i vores seng.
Jeg bliver mere og mere bekymret for ham, for min fornemmelse er at han aldrig får den her dybe lange søvn på en 4-6 timer.
Vi kan være heldige at han sover ca 2-2,5 time, men ellers er det hver time og nogen gange oftere at han skriger, græder og er meget urolig. Min bekymring er om det kan skade ham aldrig at få en dyb søvn på nogle gode timer. Kun i barnevognen kan jeg finde ham hvor han ligger med armene oppe over hovedet og er helt væk i søvnen.
Frederik kom til verden med en sugekop, som blev sat skævt på venstre side af hovedet, da han lå skæv og jeg ikke kunne presse ham ud selv, og desværre har det også været medvirken til at han har en favoritside og lidt skævhed at spore stadig i hoved og nakke. Det får vi kyndig hjælp til hos en kiropraktor og hun forsikre mig, at han er godt med motorisk. Jeg har fuld ammet ham til han var 5,5 måned. Han var ikke særlig begejstret for grød, så det blev mosen der knækkede koden hos os.
En typisk dag ser sådan her ud:
Vi står op mellem kl. 6 og 7
Får grød ca kl.7
Tilbydes frugt, vand eller en bolle og puttes i barnevognen ca kl. 8-9 tiden.
Her sover han 1,5 time
Kommer op får vand, leger lidt og vi spiser rugbrødshapsere med alt mulige forskellige pålæg.
Jeg ammer ham og han puttes igen i barnevognen ca ...
... kl.13-13.30 (denne søvn er lidt mere urolig, hvor jeg oftest slet ikke høre ham om formiddagen) her sover han igen ca 1,5-2 timer, og er gerne ude hos ham tre - fire gange, hjælpe med at finde sutten, eller fordi han er kommet om på maven eller rykket helt og i hovedenden. Han har sovet med sele siden han blev 6 måneder i hans barnevogn. Han tilbydes grød ca kl.15.
Længe har han taget en powernap på ca 30-45 min ca kl.17. Jeg kæmper for at holde ham igang, og overvejer nu om jeg skal give ham aftenmaden her allerede, om det kan booste ham lidt og så blive puttet det tidligere.
Aftenmaden er bestående ofteste af kartofler af forskellige varianter, grøntsager, kød og mere og mere hvad vi får at spise.
Normalt starter vi putte ritual kl.19.00, med den samme sang, hygge på puslebordet, amningen i stuen og så går vi ind ca.19.30-19.45, ruller gardinet ned, synger lidt og siger godnat. Skal gerne lige ind en gang og hjælpe med sut, vendes og så sover han når kl. er 20.00.
Oftest hør vi ikke meget til ham indtil kl.22.30-23.00., men de sidste par aftener har vi også måtte ind og hjælpe ham.
Vi prøver at lade ham ligge lidt, forsøge at vurdere om han selv kommer tilbage i søvnen, og det har han størst succes med først på aftenen.
Vi har også længe forsøgt at tilbyde ham en godnat flaske, hans far, svigermor, min mor og en veninde har alle forsøgt når de har passet ham og er gået ind til ham, men han vil ikke. Så er jeg kommet hjem her til sidst. Vi har købt tre forskellige flasker, jeg har ammet ud, prøvet forskellige modermælkserstatninger, men han vil ikke flaske, og min fornemmelse er nu heller ikk han er sulten.
Han har altid lagt en halv gang over kurven og er rigtig godt i stand, han mangler ikke noget, kan man godt sige :-)
Jeg fik hans ører tjekket for to dage siden, og lægen sagde der var meget lidt væske på det ene ører, men ikke noget hun mener genere ham. Jeg overvejer nu alligevel at få en ørelæge til også at vurdere det.
Jeg har bemærket at de dage hvor der sker mere ud over det sædvanlige, at her er nætterne de mest urolige. Og er vi nogen steder med mange mennesker eller en tur på stranden, kan han godt finde på at ligge sig til at sove, selvom han lige har sovet.
Kiropraktoren mente måske det var en anelse sensitivt udtryk, og vi har minimum også to dage om ugen, hvor vi kun er herhjemme og en tur i haven er den største begivenhed.
Mange mener og jeg kan også selv læse og se der sker rigtig meget lige nu, men det har jo bare været sådan næsten altid at han ikke får en dyb lang og rolig søvn.
Kan det skade ham på sigt og er der noget du syntes vi bør gøre anderledes eller tage fra ham eller lægge til, vi er snart parat til hvad som helst.
På forhånd tak og glæder mig meget til at høre dit syn på sagen, og har du brug for oplysninger, skriv meget gerne. Håber jeg har fået det hele med.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...