Svar: Opdragelse af en mor
Kære M´s mor
Tak for dit brev :)
Det lyder til at være en rigtig god skole, og det lyder som om at lærerne er rigtig glade for M - det lyder også som om at han er tryg ved at være der, tryg ved klassen og faktisk glad for skolen. Og det er super flot, at han netop tør række hånden i vejret for at give et svar. Perfekt!
Og ja - så vil der naturligt nogle gange opstå situationer, som er svære - det sker for alle børn og hvad der lige gør det svært, er ikke altid til at sige. Men netop i forhold til gymnastik, så er det sandsynligvis uvisheden. Der er mange usikre momenter omkring idræt i skolen:
- Klæde sig af og på selv. Af og påklædning imens de andre børn kikker på en, i bad sammen med de andre bagefter. Huske sit idrætstøj, binde skoene - og have tid til det osv….
- Regler for det de skal lave. Hvad skal der egentlig foregå? Nogle børn begynder bare at løbe rundt i salen, finder en bold, sparker til den osv. Men hvis man ikke er den type hvad skal man så gøre af sig selv? Og hvad skal de egentlig - hvad skal der ske? Det er naturligt meget utrygt, når man ikke har prøvet det før.
- Masser af børn, højt lydniveau, en lærer der står og råber, måske er der tændt for musikken. Lydniveauet kan være rigtig højt og det kan sagtens virke meget overvældende, især sammen med de andre ting, som naturligt kan spille ind.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i at hvis man er en dreng, som tænker rigtig meget over tingene og som samtidig gerne vil gøre det rigtige - at man så kan gå i panik, når man skal til idræt.
Og det er netop en af de situationer, hvor jeg tænker, at du måske netop skal bruge dig selv. Du har måske ikke stået i lige den situation, men du har stået i situationer som ligner og hvor du har været på usikker grund og har haft allermest lyst til at gå hjem. Og det må du gerne fortælle ham - du må gerne sætte ord på, at du forstår ham og at du forstår hvorfor det er svært, så han ikke føler sig forkert, men så det er okay. Og samtidig også prøve at sætte ord på, hvad han så kan gøre, for at det skal lykkes - hvad der måske har hjulpet dig eller redskaber til, hvad han kan gøre en anden ...
... gang. Hvis det f.eks. er svært at finde ud af, hvad man skal, så kan man vælge at løbe med nogle af de andre, eller man kan sætte sig på gulvet ude ved væggen og vente på at læreren fortæller, hvad man skal.
Ligesom du kan sige til ham, at du naturligvis vil tale med hans lærer om, hvordan I kan hjælpe ham til at synes om idrætstimerne, så det bliver sjovt for ham. For I skolen skal man jo have idræt og derfor er det vigtigt at alle børnene er med - han skal også være med, og I skal sammen finde en måde, hvor det også bliver okay for ham.
Og måske kan han selv sætte lidt ord på, hvad det er han er bange for, hvad det er der gør ham så utryg. Jo mere han kan sætte ord på, jo bedre vil I naturligt kunne hjælpe ham:)
Og så dig… hmmm - en sød, særligt sensitiv og omsorgsfuld mor, der kan skrive de bedste Oehlenschläeger-digte - det lyder da ikke så tosset gør det? ;)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan godt være at du vil have glæde af at tale med en familieterapeut. Det kan også være at coaching ville være en idé. Og så er det også muligt at tale med en psykolog, måske med speciale i særligt sensitive børn og voksne… Og ellers er det rigtig godt, at du netop taler med skolen og med jeres drengs lærere om, hvordan I fælles kan hjælpe ham og hvad I kan gøre, hvis en lignende situation opstår. De lærer ham jo også at kende og det kan nogle gange være en rigtig god idé at tage snakken med lærerne og også lade ham vide, at hans lærer ved det - så han også ved at I svære situationer, så kan han gå til hende.
Jeg ved fra et af dine tidligere breve at hans lærer er meget sød og blandt andet har besøgt børnehaven før jeres dreng skulle starte. Måske skulle I tage et møde med hende, hvor jeres søn også er med, så han hører, at I fælles taler om, at det skal være dejligt at være ham og dejligt at gå i skole, og at I alle vil hjælpe ham med det.
Og så skal du naturligvis også tale med din mand - jeres dreng er jo en god blanding af begge jeres gener, så der hvor du nogle gange synes de er svært, vil din mand måske have nogle styrker og omvendt:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Knus med på vejen!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor