Brev:
Svært at etablere fast dagsrytme
Kære Helen
Vores lille Frederik er nu blevet 6 måneder :-) I takt med at han får mere og mere skemad, forsøger jeg at etablere og fastholde en nogenlunde fast dagsrytme/rutine. Men det er rigtig svært... For Frederik sover og spiser i øjeblikket ret meget som vinden blæser.
De største udfordringer i øjeblikket er:
- Frederik vågner tidligt (mellem 5 og 6) og er ekstrem svær at få til at sove videre. Det betyder ofte, at formiddagsluren kommer til at være meget tidligt på dagen, og de andre lure tilsvarende.
- Frederik er blevet rigtig svær at få til at falde i søvn særligt om eftermiddagen og aftenen (efter en god lang periode), hvor det har været ret nemt
- Frederik bliver træt efter ca. 2 timers vågentid, og da han samtidig ikke tager så lange lure i løbet af dagen, er han som oftest rigtig træt allerede ved 18:30 tiden om aftenen.
Frederik er netop blevet målt og vejet (forsinket 5 mdr's undersøgelse); han vejer 9 kg. og måler 72 cm, så han er en pænt stor dreng :-). Han har en stærk ryg og bevæger sig godt omkring/roterer rundt om sig selv. Er lige så stille og roligt gået i gang med at trille fra mave til ryg. Kan endnu ikke sidde selv. Er i gang med nye høje lyde (DA-DA-DA!, A-DE! osv.)
Så det, jeg gerne vil have dine bud på, er, hvordan vi kan arbejde med at få etableret en mere fast rytme - både for Frederiks og hans forældres skyld :-)
En gennemsnitsdag (som altså varierer meget) ser nogenlunde sådan ud:
Mellem 5 og 6: Frederik vågner pludrende, får flaske (drikker mellem 100-150 ml)., og puttes til at sove videre, det lykkes dog sjældent, og jeg bruger så 30-45 minutter på at vugge ham videre i søvn (hvilket ikke er holdbart, tænker jeg?)
Mellem 6:30-7: Frederik sover måske 30-40 minutter
Ca. 7:30: Morgenmad, lige ...
... nu øllebrød med sveskemos, spiser mellem 5 skefulde og 3/4 dl., vand af kop
Ca. 9: Flaske, drikker 150-200 ml, og puttes til formiddagslur (den lur, han som regel er nemmest at få til at sove), sover 45-90 minutter
Ca 11: Grøntsagsmos med lidt findelt kød, spiser ca. 1/2 - 3/4 dl., vand af kop, er på ingen måde interesseret i fingermad (f.eks. agurkering)
Mellem 12-13: Flaske, drikker ca. 200 ml, puttes til middagslur, sover 45-90 minutter (oftest max 1 time)
Ca. 14: Frugtmos, vand af kop
Ca. 15: Flaske, drikker ca 100 ml
Ca. 16: Puttes til eftermiddagslur, svær at få til at sove, sover ca. 30 minutter
Ca 18: Aftensmad: Grøntsagsmos med lidt findelt kød, spiser ca. 1/2 dl., vand af kop
Ca. 19: Flaske, drikker 150-200 ml, puttes, svær at få til at sove
Ca. 23: Flaske i søvne, drikker ca. 150-200 ml
Jeg vil meget gerne høre dine tanker ift. dagsplanen - er det noget, vi kan gøre anderledes? Jeg er særligt frustreret over at skulle bruge så lang tid på at få Frederik til at sove videre om morgenen. Skal jeg i stedet tage ham op kl. 6 (hos os starter dagen først der), hvis han er tilfreds med at ligge og pludre indtil da, og så acceptere at han så skal sove igen allerede ved 8-tiden?
Er det 'normalt' at et barn på 6 mdr. kun kan være vågen ca. to timer mellem sine lure?
Og er der noget, vi kan gøre anderledes for at gøre det nemmere for Frederik at falde i søvn eftermiddag og aften (der er ingen tvivl om, at han er træt). Han er begyndte at tage nogle gevaldige skrigeture om aftenen, hvilket er helt nyt for os :-(
Til sidst vil jeg lige nævne, at længden af Frederiks lure er den samme, uanset om han sover hjemme eller i barnevogn i bevægelse.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Bedste hilsner fra
Frederiks mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.