Svar: Grædende og sur baby
Kære du
Tak for dit brev :)
Åh, hvor lyder det hårdt… Det er rigtig vigtigt, at I får jeres datter grundigt undersøgt. Det er vigtigt at få tjekket hende ordenligt igennem. Der kan være mange gode grunde til at hun græder så meget og det er ikke utænkeligt, at hun kan have ondt. Det kan være spændinger i nakke, skuldre, ryg - som f.eks. godt vil kunne gøre, at hun ikke har det godt med at ligge ned. Det kan også være at hun har ondt i ørerne eller andre steder og når børn græder, som jeres datter og er så svære at stille tilpas, så skal det undersøges grundigt.
Med den alder hun har nu, må I gerne begynde at skabe lidt mere fast rytme for dagen. Det vil godt kunne hjælpe jer på sigt. Det handler om at få påvirke hendes indre ur, så hun begynder at have en indre fornemmelse for, hvornår det f.eks. er spisetid, hvornår det er tid til at være aktiv og hvornår det er tid til at sove.
Vores indre ur, det der også kaldes den cirkadiske rytme styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.
Lys har stor betydning for hendes cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid og lys om morgenen, hvor dagen skal starte. Når jeres datter skal sove, er det derfor vigtigt, at du prøver at holde rummet mørkt, trækker gardinerne for osv i soveværelset, fordi det vil hjælpe hende til bedre at overgive sig til søvnen.
Aktivitetet har betydning for hendes søvn. Og du må godt begynde at skabe lidt mere faste rammer for, hvornår I leger og er aktive og hvornår hun så lægges til at sove. Du må meget gerne tumle med hende, lave bevægelege med hende, øve at trække sig op i siddende stilling, når du holder hende i hænderne, lade hende hoppe på dit skød, cykle med benene osv. så hun bruger sig selv motorisk. Ligesom I skal pludre, du skal synge for hende, synge fagtesange, så hun kikker på dine hænder, pludre i varieret lydstyrke osv, så hun bliver stimuleret mentalt - og efter en sådan aktiv periode, skal hun så hjælpes til at sove.
Maden spiller også ind på det indre ur og har betydning for at vi føler os i balance og har det godt. Og samtidig er det at starte med skemad også med til at sikre en vis rytme for dagen - og jeg synes faktisk du skal prøve om hun er klar til lidt smagsprøver.
Det kan altså være en rigtig god idé at du lige nu forsøger at hjælpe hende med at spise og sove på nogenlunde faste tidspunkter, fordi det vil påvirke hendes indre ur og hjælpe hende til at overgive sig til søvnen og sove godt, når hun sover. En fast rytme hjælper med at stabilisere barnets almene velbefindende, når barnet spiser og sover stabilt, så vil barnets blodsukker være stabilt, barnets overskud til at lege øges og barnet får naturligt mere energi til at opleve og undersøge verden, barnet udvikler sig bedre :) Og så er genkendligheden i de faste rutiner vigtig. Jo mere genkendelighed, jo større tryghed og jo mere ro.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng. Må meget gerne tilbydes en lille ekstra amning, når dagen starter - og dagen starter senest kl 8…
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes smagsprøver på lidt grød, det kan være ris, majs, hirse, ...
... boghvede, quinoagrød. Du kan lave grøden selv eller du kan købe det. Vand af kop.
Ammes, skiftes, ammes og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 15-16: Ammes igen
Puttes til dagens 3. lur
Aften 17.30: Når smagsprøverne til frokost fungerer godt, så starter du op med lidt smagsprøver på grøntsagsmos her til aften. Det kan være lidt kartoffel og gulerodssmos, vand af kop. Igen blot ganske lidt. Indtil da ammes hun om aftenen.
Ammes, skiftes, ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Ammes og sover videre
Midt nat 03: Ammes efter behov.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som du kan se så er der i min plan indlagt 3 lure i løbet af dagen og det vil være rigtig godt, hvis du kan arbejde på en sådan rytme. Det vil sige en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Jeg foreslår nogle tider, som jeg håber kan passe nogenlunde ind hos jer - hvis hun er en pige, som er svær at aflæse og det er svært at vide, hvornår hun egentlig er træt eller ikke er, så kan det være en god idé at du følger tiderne. Se lidt mere på klokken og sig til dig selv at "nu har du været vågen i godt et par timer, så nu er det tid til at sove igen" - så det er dig, der styrer det lidt, netop for at få hende kørt ind i en lidt mere fast rytme, så hun får sin søvn.
Det er netop vigtigt med søvnen og rytmen om dagen, for at aftenerne ikke skal være fyldt med timers gråd… Det er alt for hårdt for både jeres lille pige, for storesøster og for jer forældre.
Hun skal som sagt undersøges grundigt - det skal lægen gøre og lægen kan sige om det vil være en god idé at få en kiropraktor, fysioterapeut eller lignende til at behandle hende. Det er rigtig vigtigt at hun bliver set igennem, for at udelukke at der er et fysiologisk problem, som skal behandles.
Hvis der ikke er det, så er jeres udfordring måske at I har fået det man kalder for en high-need-baby. Jeg er normalt ikke glad for at man på den måde sætter betegnelser på børn, og et eller andet sted kan man jo sige, at alle babyer er "high need" de har et stort behov for at blive set og mødt og for at vi hjælper dem med alt. Men når det er relevant at tale om disse børn, så er det fordi jeg ved, at det ofte hjælper forældre at vide, at disse børn findes.
High need babies er børn, der kræver noget ekstra. Hvor de fleste børn måske har brug for ekstra meget hjælp til at spise og koncentrere sig om det, eller har brug for hjælp til at lukke af for verden og overgive sig til søvnen - så har de såkaldte High need babies ofte behov for hjælp til det hele. Og derfor er det så utroligt svært for forældrene.
Det er svært at opfylde disse børns behov og mange forældre får følelsen af ikke at slå til. Men det er vigtigt at du ved, at det ikke er fordi du gør noget forkert eller at der er noget galt med jeres datter - hun er blot en pige, som kræver lidt ekstra og det er okay. Og du er ikke alene. Der er andre børn, andre familier, som oplever det samme og måske vil det give dig lidt ro netop at vide dette… Som du skriver, så ender det jo ofte med at du holder dig derhjemme og derfor kan man let komme til at tro, at man er den eneste og på mange måder føle sig alene med denne situation.
Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om gråd og trøst". Den kan måske hjælpe dig til at kredse lidt ind på, hvorfor jeres datter græder som hun gør og hvad du kan gøre ved det. Der er også et afsnit om High need babies i den bog.
Derudover kan du måske have glæde af at læse bogen "Babykaos" af Tine Schrøder Lunøe eller bogen "Signalstærke børn" af Anja Sigvard nielsen.
Håber dette kan hjælpe lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.