Brev:
Hvordan får jeg mit barn til ikke at vågne om natten?
Hej Helen.
Nu har jeg endelig fået mig taget sammen til at skrive til dig. Jeg har i over et år overvejet det, men er altid kommet fra det. I løbet af dagen glemmer man lidt hvor frustrerende nætterne kan være ind imellem...
Jeg har to dejlige unger, en pige på 3 og en lille dreng på snart 7 mdr. Vores problemer med søvn har sådan set været der næsten lige siden vores pige blev født. Hun har aldrig sovet godt. Hun har altid været god til at falde i søvn, men da hun var lille vågnede hun typisk efter 45 minutter hvor hun skulle ammes i starten. Senere var det flaske hun ville have. Det løste sig så på en eller anden måde (kan faktisk ikke huske hvordan længere!) Men derudover har hun været meget vågen om natten. I perioder var det 2-3 timer hun kunne være mere eller mindre vågen midt om natten og det er faktisk først inden for de sidste 4 måneder at det er stoppet.
Vi har prøvet alt med hende. Haft hende inde på vores værelse i vores seng, i hendes egen seng, sovet inde på hendes værelse, taget hende op, ladet hende ligge, ladet hende skrige, været skrappe, været forståene osv. Det der til sidst hjalp var at vi endnu en gang tog en tur hvor hun bare fik lov til at stå og kalde. Jeg gik ind til hende en gang for at give hende lidt at drikke og sige god nat og da hun kaldte 10 minutter senere igen, fik hun lov til at blive stående. Det skete ca. 3 nætter og så virkede det.
Nu er hun stadig vågen hver nat, mindst en gang, men det er ikke 2-3 timer længere. Nu er det for lige at få en sut, lægge dynen over hende, give hende lidt vand eller trøste hende hvis hun har drømt.
Når hun havde hendes vågen perioder kunne hun finde på alt muligt. I starten da hun var helt lille var hun jo ofte bare ked af det eller sur når man ikke lige kom. Andre gange lå hun bare og pludrede. Da hun blev lidt ældre og begyndte at få et sprog, så kaldte hun på os, at hun var tørstig, var bange, ville have sut, ville have dyne på. Så ville hun have et kram, så ville hun op. I en periode begyndte hun endda selv at tage nattøj af og hun har også flere gange selv taget sin ble af, hvis vi ikke lige reagerede når hun kaldte. For det har vi jo også prøvet mange gange, bare at lade hende stå. Men når hun så siger at hun har tisset i sengen, så bliver man jo nød til at komme, og så står hun der uden ble på!!! Det har virkelig været nogen hårde nætter en gang imellem.
Nu er vi så nået til et punkt hvor hun stadig vågner, men det er oftes fordi hun har drømt noget. Hun drømmer utrolig meget og snakker meget i søvne! Og så er hun begyndt at vågne fordi hun vil have skiftet sin ble, fordi hun har tisset i den! Vi har prøvet at lade hende sove uden ble, hvilket gik godt nogen nætter, men så tissede hun i sengen to nætter i træk og så gik vi tilbage til at bruge ble (Hun er helt blefri i løbet af dagen)
Nå, men nu kommer mit problem så. Vores søn på snart 7 mdr ...
... er nu også begyndt at vågne midt nat og være vågen i 1-2 timer. Det har ind til videre kun været nogen få gange, men jeg frygter jo at det skal udvikle sig til det samme marreridt som vi har haft med vores pige.
Han vil ikke bruge sut, så han bruger mig. Dvs. når han er vågen der om natten ligger han typisk ved mit bryst i næsten en time før jeg kan fjerne det og han så sover videre, i vores seng...
De første måneder af hans liv sov han i vores seng. Vi sov egentlig alle bedst sådan. Vores store pige havde endelig lært at sove nogen lunde igennem og jeg kunne hurtigt falde i søvn igen når jeg lå og ammede ham.
Nu har han så lært at sove i sin egen seng, sådan da. Vores dag foregår som følger:
7:30: står op
9:00: Grød
10:00 til ca. 12 Formiddagslur
12:30: Grøntsagsmos eller grød
14:30: Ammer
15-16: Eftermiddagslur
17:30: Grøntsagsmos evt. med frugtmos som dessert
19:45: Ammer ham fra begge bryster hvorved han falder i søvn og kan lægges i sin seng.
20:00 Sover.
Typisk sover han fra 20 til 23. Nogen gange er han vågen efter bare 45 minutter, men da tager min mand ham oftes og kan for det meste få ham til at sov igen ved at gå rundt med ham på armen. I en periode sov han helt til kl. 1:00, men det er slut. Kl. 23 kan jeg typisk amme ham i søvn igen. Prøver igen at give ham fra begge bryster så jeg er sikker på at han er mæt, men ofte sover han kun til kl. 2 og det er så der han er vågen i 1-2 timer. I den perioder bliver han ammet mere eller mindre hele tiden. Jeg har prøvet at lade ham ligge i sin seng og så begynder han jo at brokke sig på et tidspunkt. Jeg er bange for at han skal vække min mand og vores datter, så jeg ender altid hurtigt med at tage ham op og lægge ham til. Jeg har også prøvet at lægge ham til og så fjerne brystet inden han er helt mæt, men han søger altid som en vild, så det er aldrig lykkedes for mig endnu.
Når han så endelig falder i søvn sover han typisk til kl. 7:30, men nogen gange vågner han også allerede kl. 6 hvor han så for en lille tår igen, for at kunne sove videre.
Han kan ikke finde ud af at falde i søvn selv. I barnevognen skal han ofte vugges lidt, men det tager typisk ikke mere end et par minutter, men i sengen kan vi ikke gøre det (har købt Brio bedrockers, for at se om det kunne hjælpe).
Jeg er virkelig ved at være desperat. Jeg kan ikke komme nogen steder, fordi jeg er den eneste der kan putte ham (sutteflaske vil han heller ikke tage). Og næste problem bliver at vores to børn skal dele værelse når den tid kommer, da vi lige nu kun har et børneværelse. Men kan slet ikke overskue hvordan disse to børn, der sover så dårligt, skal kunne sove på samme værelse. Frygter at de vil vække hinanden på skift hele natten.
Håber du har nogen gode råd til vores natteroderi. Kunne være rart snart at prøve at få mere end 2 timers søvn af gangen...
Mange hilsner
en utrolig træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!