Svar: Hjælp til at få 2½ årige til at sove
Kære forældre
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille pige - og velkommen til:)
Min umiddelbare tanke, når jeg læser jeres brev er, at der nok er flere ting som spiller ind. I spørger om problemet med nattesøvn handler om, at jeres datter ikke kender forskel på sult og smerte eller om der er tale om en vane. Og dette spiller ind, men også flere ting - og jeg vil gerne dele lidt tanker med jer og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker I kan bruge.
For at tage udgangspunkt i forstoppelsen, så lyder det som om at der nu er ved at være lidt styr på maven. Hun får Movicol og det fungerer og hun får også zoneterapi mv, som I oplever har en vis effekt. I fortæller at hun nogle gange har afføring om aftenen og det lyder som om at afføringen er let for hende at komme af med. Det er godt. Det lyder således som om at hun ikke længere har ondt, men stadig kan erfaringen med at have ondt i maven, jo godt sidde i kroppen på hende og dermed også stadig "spøge" lidt.
I fortæller at hendes ene nyre er forstørret og at I går til kontrol med dette. Har dette haft nogen betydning for hendes kost? Altså er det sådan, at I har fået at vide at hendes kost skal sammensættes specielt, at I f.eks. skal undgå for meget protein eller lignende, for ikke at belaste hendes nyre? Jeg spørger fordi netop kosten er meget vigtig for at holde maven igang naturligt og den mad I giver hende, måden hendes kost sammensættes på, vil naturligt have betydning for hendes problemer med forstoppelse.
Samtidig fortæller I at hun ofte er meget sulten om aftenen og jeg synes det er helt relevant at hun får en godnatgrød. Det kan være en havregrød, en flerkornsgrød eller mysligrød. Det må hun meget gerne få med den alder hun har. Grøden skal gives adskilt fra aftensmaden og som en del af det at skulle puttes. Den serveres i køkkenet og en aftenrutine kan f.eks. være sådan, at I spiser aftensmad kl 18, herefter kommer hun i bad. Klokken 19.30-19.45 tilbydes hun en godnatgrød i køkkenet sammen med en kop lun letmælk. Så får hun børstet tænder og så bliver hun puttet til natten med godnathistorie ca. kl 20.
I skriver at hun ofte ikke overgiver sig til søvnen før klokken er 22 om aftenen og det er her rigtig vigtigt at se på hele dagens rytme - hvad tid kommer hun op? Hvad tid spiser hun? Hvad tid sover hun hele dagen igennem? Og det er meget vigtigt, at I holder så fast en rytme i løbet af dagen som muligt. Det betyder at hun skal op til samme tid hver dag og det kan f.eks. være kl. senest 7 - og et gælder uanset om det er hverdag eller weekend.
Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 2.5 år er 12.5 time i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan at hun f.eks. sover 11 timer om natten og sover 1.5 time til middag. Det vil sige at nattesøvnen kan vare fra kl 20-07 og dagssøvnen f.eks. fra kl 12.30-14. Og så er hun parat til at sove om aftenen kl 20… Hvis hun sover en lang middagslur f.eks. sover 3 timer til middag, så vil hun naturligt ikke være parat til at sove før klokken er 22 om aftenen - og så må I vurdere, hvordan hun trives bedst. For måske trives hun netop med at være vågen og aktiv om aftenen og sove mere midt på dagen - den rytme fungerer rigtig godt for nogen børn (dog ikke altid for forældrene).
Hvis situationen er sådan, at hun faktisk står op kl 07 hver dag, sover 1.5 time til middag og alligevel først sover kl 22, så får hun jo for ...
... lidt søvn og det er så helt relevant og vigtigt at lære hende at sove tidligere om aftenen. Og her kan der sagtens komme noget vane ind - for hun kan godt have lært at aftenen går med at blive puttet, at I forældre går frem og tilbage, hun stiger ud af sin seng, I bærer hende tilbage eller henter hende ind i stuen, hun får noget mad, leger lidt, I forsøger at putte igen osv. Hvis det er sådan alle aftener foregår, så vil hun naturligt tro, at det er sådan hun skal puttes. Det er jo det hun har lært:)
Derfor er det vigtigt at I giver hende en ny erfaring og det gør I ved at putte hende så sent, at I ved, at hun vil kunne overgive sig til søvnen ret hurtigt. Det betyder at hun nok først skal puttes kl 22. Og stille og roligt skal hendes puttetidspunkt så rykkes frem. Når I gør dette, så er det vigtigt at dagsplanen holdes. Hun skal ikke forlænge sin dagssøvn, hun skal stadig sove 1.5 time til middag og hun skal også op kl 07 hver morgen - så hver dag ligner hinanden. Men om aftenen puttes hun først kl 22, med det ritual I gerne vil have - bad, godnatgrød, børste tænder, blive puttet med bamse, putteklud eller lignende, læse historie, synge sang, beroligende hænder og sove.
I takt med at hun finder ud af at falde i søvn på denne måde, så rykker I puttetidspunktet frem. I stedet for at putte hende kl 22, bliver hun puttet kl 21.45, samme ritual gentages aften efter aften. Stille og roligt putter I så kl 21.30, så 21.15, 21.00, 20.45 osv. osv. indtil I rammer det puttetidspunkt, som umiddelbart passer hende bedst.
At ændre på en søvnrytme på denne måde kræver stor tålmodighed og det tager tid. Det kan sagtens tage 5 uger. Nogle aftener skal samme tid bibeholdes, andre aftener kan I rykke puttetidspunktet frem fra dag til dag - og hele tiden holdes fast i samme dagsrytme, så det ikke er dagssøvnen der forlænges men nattesøvnen.
For at give en idé om, hvordan en dagsrytme med mad og søvn kan se ud, så sender jeg lige en plan til jer her:
Morgen 7-7.30: Morgenmad f.eks. havregrød, havregryn, minifras eller lignende. Letmælk af kop.
Formiddag 9: Brød med smør, ost, lidt marmelade eller lignende, frisk frugt og bær, vand af kop.
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg og grønt eller varm mad, som består af kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur og sover f.eks. fra 12.30-14
Eftermiddag 15: En bolle med smør, ost, en portion tykmælk, yoghurt eller lignende surmælksprodukt - evt. med frisk frugt, rugbrødsdrys eller lignende. Gerne frisk frugt i hånden.
Hun må faktisk også gerne om eftermiddagen, når I er hjemme, meget gerne få en frugtgrød med lidt mælk på. Det kan være godt til at sætte gang i maven. Derudover kan hun også som før aftensmad få lidt agurk, peberfrugt, majs eller lignende imens I laver aftensmaden klar.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs osv. sund og varieret kost. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Før putning 19.30-19.45: Tilbydes godnatgrød i køkkenet, sammen med en kop lun letmælk. Får børstet tænder efterfølgende.
Puttes til natten ca kl 20 med puttebamse, godnathistorie osv.
Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej og giver lidt idé om, hvad der måske spiller ind hos jer og hvad I lige nu kan arbejde videre med.
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt